Svar: Spørge Jørgen

---

Kære mor

Det er helt normalt at din datter spørger og spørger. Hun har en alder, hvor hun er naturligt videbegærlig og hun tænker meget over tingene. Med den alder hun har, så dukker mange af de store spørgsmål op - det kan være spørgsmål som f.eks. "Hvor kommer vi fra?" og "Hvad sker der når man dør?". Det er altså en alder, hvor hun naturligt spørger fordi hun tænker meget.

Det er også en alder, hvor hun naturligt gerne vil have jeres opmærksomhed og også gerne vil opfatte sig selv som en del af fællesskabet. Når du sidder og taler med andre voksne, har voksensnak osv. så vil din datter gerne være en del af dette og det prøver hun så på ved at spørge. Hun ved sandsynligvis godt at hun nogle gange stilleder fjollede spørgsmål, men hun gør det for at få kontakt og hun ved ikke hvad hun ellers skal sige eller gøre, for at være en del af det fællesskab hun oplever I andre har.

Prøv derfor om du i stedet for at afvise hende eller virke irriteret i stedet kan prøve at imødekomme hendes behov for at være med. Du kan f.eks. spørge om der er noget hun gerne vil fortælle, om hun har oplevet noget i dag. Du må naturligvis godt fortælle hende at man ikke bør spørge "hvor gamle folk er" eller "spørge om det samme igen og igen" så hun får at vide at der er visse regler, men det er vigtigt at hun stadig fornemmer at der er plads til hende og at hun ikke behøver 'spørge tosset' for at blive set og hørt.

Når børn opfører sig uartigt eller dårligt efter voksnes mening, så er det ofte udtryk for at barnet søger opmærksomhed, at barnet keder sig. Du fortæller at problemet er størst, når I er voksne sammen, hvis din datter har legekammerater, spørger hun ikke på samme måde. Jeg tænker her at det jo er utroligt ...

---

---

... stressende for børn at høre på voksnes snak, at være et ekstra ben, der ikke er med i det der foregår. Som en helt naturlig ting, vil børn i den situation ofte begynde at løbe rundt, lave en masse larm og kunster for at man skal se dem - spiser ikke pænt, slår bestikket i bordet, og vil som du oplever f.eks. begynde at spørge om det samme igen og igen. Det er et udtryk for at din datter keder sig over alt det voksensnak der forgår hen over hendes hoved :o)

Det lyder som om at din datter er vant til at få en del opmærksomhed og det er naturligvis rigtig dejligt. Her er det så en opgave at forklare hende, hvorfor hun nogle gange får meget opmærksomhed og hvorfor du nogle gange forventer at hun kan sidde og underholde sig selv lidt. Du skal dog samtidig give hende noget at underholde sig med, hvis ikke der er legekammerater må du sørge for at hun har noget at lave, - der skal være et alternativ til at hun forsøger at tale med i jeres voksensnak. Samtidig skal hun så naturligt også en gang imellem medinddrages og som sagt have lov til at opleve at hun er en del af den snak der foregår.

---

---

---

Når andre stiller sig uforstående overfor din datters måde at reagere på, så hjælp både dem og hende, ved at give forslag til hvad de kan tale om i stedet for. Hvis hun bliver ved med at spørge "Hvor gammel er du?" så er der ikke noget i vejen for at du siger "Nu har du spurgt mormor hvor gammel hun er, måske kunne du fortælle hende, hvad du lavede i børnehaven idag?". På den måde fortæller du din datter at hun ikke skal blive ved med at spørge om det sammen, du anerkender at hun gerne vil tale med mormor og du giver forslag til hvad de to kan tale om.

Jeg håber mine tanker hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---