Svar: Et par spørgsmål om nattesøvn og mad - 5 mdr.
Kære Bella
Det er fortsat vigtigt at holde mængden af skemad nede, så der er plads til mælk og væske. Det er vigtigt for hans knogler at han får mælk nok og det er vigtigt for at hans mave fungerer, at han drikker væske nok.
Du har selvfølgelig ret i at han regulerer sit behov selv, men det betyder ikke at han så må få masser af skemad og ingen væske/mælk. Her er det vigtigt at du tager over, fordi du ved, hvad der er bedst for ham og derfor ikke tilbyder mere skemad af gangen end du er sikker på at han kan drikke mælk efterfølgende.
Hvis han ikke får sit mælk/væske behov dækket i løbet af dagen, så vil han naturligt blive ved med at vågne om natten. Så er det et reelt behov for mælk/væske der gør at han vågner, så handler det om at han om natten er nødt til at indhente sit behov. Derfor er det nødvendigt at tilbyde ham både mælk, væske og skemad i løbet af dagen for at han kan sove godt om natten.
Vand smager ikke børn på samme måde som mælk, det er noget helt andet og det er noget han skal lære at drikke. Derfor er det i begyndelsen ganske små slurke barnet får indenbords, men det er vigtigt fortsat at tilbyde vand sammen med skemaden og du kan som du forsøger også give det som tørstslukker imellem måltiderne, det kan være nødvendigt hvis det er meget varmt. Ellers bliver hans væske behov dækket, hvis han får sine flasker med mme, som anbefalet. Det vil i hans alder være at få mellem 750-1000ml dagligt og jeg synes minimumsgrænsen hos jer bør være 750ml ... Jeg er ret sikker på at han så vil begynde at sove bedre om natten, fordi han ikke behøver efterspørge væske der :o)
Du skriver at han spiser alt det grød du laver - en hel tallerkenfuld + frugtmos som topping. Jeg har tidligere sendt dig en plan for dagen, som viser, hvordan du skal give plads til både skemad og mælk og det er vigtigt at du fortsat holder fast i denne.
Det er helt okay kun at tilbyde ...
... vand af kop, han behøver ikke også få mme af kop. MME behovet stilles af flaske, vand af kop og så skemaden ved siden af.
Med hensyn til søvn så er det altid lidt svært i overgangsperioden hvor børn ændrer søvnvaner. Det lyder som om at han godt kunne begynde at sove færre lure end han gør og således få ændret lidt på sine søvntider. Jeg vil foreslå at du forsøger at tilbyde ham flasken tidlig morgen, når han vågner for at se om du kan få ham til at sove lidt videre, så I stille og roligt flytter tidspunktet hvor I står op. På den måde vil hans morgenlur kunne udgå og blive til en formiddagslur i stedet.
Du kan med fordel flytte tidspunktet for lur med ca 15 minutter hver dag, så I til sidst kommer ind i en rytme, hvor han ikke powernapper så meget men i stedet kan nøjes med to lidt længere lure. Det vil sige en rytme, hvor han i stedet for både at sove morgen- og formiddagslur kun sover en gang og puttes kl. 9-9.30. Til middag kan han så puttes igen og tage en lidt længere lur, evt få en powernap sidst på eftermiddagen eller helt springe den over og kan så blive puttet til vanlig tid om aftenen og sove en længere nattesøvn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er som du skriver på sigt problematisk at han powernapper så sent på dagen, fordi søvnen så æder at hans nattesøvn og han derfor står meget tidligt op.
Hvis man skal ændre på den cirkadiske rytme, skal alle rutiner, søvnvaner, spisetider osv. i løbet af dagen medtænkes og det er en længere proces. Det gøres dog ved som sagt at flytte tiderne med ca 15 minutter, så du tilsidst kommer ind i en rytme, som passer både jer og jeres dreng. En rytme, som ligner den jeg tidligere har sendt dig ..:o)
Lige nu er det vigtigste dog at han fyldes godt op med både mælk og mad i løbet af dagen og således ikke behøver efterspørge det om natten:o)
Jeg håber mine tanker her viser dig hvordan du kan komme lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.