Brev:
Rytme, mad og søvn - 7 mdr.
Hej Helen,
Min datter er nu næsten 7 mdr. Hun har næsten lært at finde sig til rette i sengen om natten og kan godt lide at sove på maven :-) Hun har lagt an til at kravle og er begyndt at rejse sig op ad ting, men falder desværre også igen! Hun sover igen lidt bedre om natten, men det virker stadigvæk som om, der er lang vej før hun kan sove igennem ..?! Håber du kan komme med et par gode råd.
Her er en ca. plan for vores dag. Jeg skal have den ændret lidt ifht. amning fordi jeg skal i gang med arbejdet igen, og så ville det jo være en kæmpe bonus, hvis du kunne hjælpe os med en plan, som også kunne give en lidt roligere nat!
Jeg har allerede prøvet at lave en plan med udgangspunkt i de forslag, du har givet til andre på samme alder, men de virker bare ikke helt for os – heller ikke selvom vi prøver at justere lidt på det.
Kl. 06 – Vågner, ammes og står op sammen med resten af familien. Kan ikke sove videre. I starten pga. for meget larm, men nu er det blevet en vane at vågne tidligt.
Kl. 07.30 - Morgenmad – Havregrød – spiser næsten ikke noget!
(Ammes inden formiddagslur, hvis hun ikke har spist noget til morgen, så næsten hver dag!) Falder næsten altid i søvn ved brystet og bæres på skulderen ud til barnevognen – næsten sovende!)
Kl. 08.30 - Formiddagslur fra kl. 08.30/09.00 – sover normalt 1 ½ - 2 timer.
Kl. 11.30/12.00 – Frokost - Grød/mos og Rugbrødsbjælker og agurk el. lign. til at sidde med i hånden. Ammes inden middagslur, hvis hun ikke har spist ret meget til frokost!
Kl. ca. 13.30 - Middagslur – sover normalt 1- 2 timer – Sidder op i barnevognen, når vi kører en lille tur, falder i søvn efter ca. 10 min., og bliver så først lagt ned! Har tidligere kunnet lægge hende ned, før hun sov, men den går ikke uden skrig og skrål længere.
Kl. 15.30 – Grød/frugt – ris, hirse, quinoa m/frugtmos/pure + lidt frugt i hånden – spiser godt!
Kl. 16.30 – Amning, hvis ingen før middagslur!
Kl. 18 – Aftensmad – Risgrød/Grøntsagtmos + noget forskelligt grønt og rugbrød at sidde med i hånden. Spiser generelt ok af risgrød, men ikke ret meget, hvis der serveres mos!
Kl. ca. 20.00 – Putte med vælling (af tudkop – vil ikke have flaske), bog og sovemusik. Ammes i søvn, men jeg prøver at fjerne brystet inden hun sover helt ... det virker som regel 2. eller 3. gang jeg gør det!
På en god nat vågner hun kun til midnat og igen ved 3-tiden. Begge gange har hun for det meste brug for brystet for at sove videre.
1. Hvordan får jeg hende til at spise lidt mere i løbet af dagen og mindre om natten?
2. Har du andre gode forslag end havregrød ...
... til morgen? Har prøvet med risgrød, som normalt er et sikkert hit, og det hjælper lidt på det, men hun spiser stadigvæk ikke så meget. Måske nok fordi hun spiser i løbet af natten ..? Kan ikke rigtig få vendt rundt på det!!
3. Jeg skal i gang med at arbejde og skal derfor gerne i seng ved 22-tiden og det er jo lidt tidligt allerede at give hende mad igen ...?!
4. Jeg arbejder pt. hårdt på at putte uden bryst – I første om gang om dagen. Det virker nu nogenlunde om eftermiddagen, selvom hun kun vil sidde op og falde i søvn! .. men om formiddagen er hun bare så træt, at jeg næsten ikke kan holde hende vågen ved brystet – og hun skulle jo helst have lidt at spise inden hun puttes til lur ..? Jeg prøver at trække tiden for putning til lidt senere, men det gør det jo ikke bedre!
5. Én af amningerne skal vel snart skæres væk og én skal kunne erstattes med mme af kop, når jeg ikke er hjemme i løbet af dagen og far skal putte til lur. Hun vil ikke drikke af sutteflasken, men kan heldigvis nemt drikke meget af tudkoppen, som hun elsker! Det ville jo være mest oplagt at skære amningen/mælk væk om formiddagen, men når hun nu ikke spiser noget til morgen, så kan jeg ikke rigtig se mig ud af det.
6. Hun har for første gang fået rigtig hård mave og har haft det et par dage nu! Der er hul igennem, men der kommer kun en lille tør klat 5-6 gange på en dag, så hun søger brystet mere og spiser endnu mindre fast føde! Hun drikker rigtig meget vand – mest ved måltiderne, men også på andre tidspunkter i disse dage!
Har du andre forslag end svesker og lactose til at få gang i maven? Hun er efterhånden helt hudløs bagi og hun trykker og trykker dagen lang den lille stakkel! Hun har aldrig før haft rød numse, så det er første gang jeg smøre med lidt salve! Hun er meget pylret i disse dage - måske af samme årsag, eller måske pga. de 2 tænder, der lige er brudt igennem ..?
7. Har du et par gode råd til hvordan vi kan få det vendt rundt og få hende til at spise mere om dagen? Hun spiser helt klart mest, når hun ikke når at blive for træt. Om morgenen bliver hun normalt træt allerede 1,5 - 2 timer efter hun er vågnet, men jeg kan jo ikke give hende grød lige efter amning og hun skulle jo gerne ammes tidlig morgen de dage, jeg skal afsted på arbejde fra kl. 7.15- ca. 16.15! Fra hun vågner fra formiddagslur går der normalt 2,5 – 3 timer til hun er klar til middagslur.
8. Hvor længe skal man i øvrigt fortsætte med at komme MME i maden?
Mange hilsner og rigtig god dag
Fra ”En mor som næsten ikke kan overskue snart at skulle være væk hjemmefra en hel dag :-)”
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder