Annonce

Annonce

Svar: Mad, ingen appetit


27. august 2008

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Line

Jeg håber din datter allerede har det bedre, nu hvor jeg svarer dig idag. Der er desværre lidt svartid i brevkassen lige nu ... :o)

Det lyder jo som om at Luna er blevet syg og det er desværre helt normalt at børn bliver syge, når de starte i vuggestue. Der er mange nye bakterier, mange snottede børn, meget legetøj der puttes i munden - først af den ene, så af den anden, og der skal ikke ret meget til før børnene bliver smittet. Det kan være en almindelig virus, som man ikke kan gøre så meget ved, det kan også være mellemørebetændelse, lungebetændelse eller nogle af de mere almindelig børnesygdomme.

Hvorom alting er, så er det altid sådan at når børn er syge, så mister de appetitten til at spise og det bedste du kan gøre er at søge for at Luna får masser af væske. Det er hendes væskeindtag som er vigtigst og så må du forsøge med lidt små lette retter ind imellem og se om ikke bare et par bidder glider ned.

Hvis hun har lidt ondt i halsen, så hjælper det at få lidt lun te eller mælk. Du kan også give hende lidt flødeis - det kan være dejligt at spise is, når man er syg og der er trods alt lidt kalorier i ... Ellers handler det om at give hende det du ved hun normalt rigtig godt kan lide og kræse lidt for hende. Frisk frugt er også rart at spise, hvis man ikke er helt på toppen og har hun lidt dårlig mave, så kan lidt neutral yoghurt med lidt reven æble være en rigtig god idé.

Hvis hun ...


Annonce

... virker sløv, får feber, bliver ved med at kaste op, får diarré osv. og generelt virker meget utilpas og du ikke kan få hende til at indtage væske nok, så må hun til lægen. Man kan købe speciel rehydreringsvæske på apoteket, det hjælper med at genoprette natrium og kaliumbalancen, når børn kaster meget op og har diarré. Dette hedder 'Revolyt' og det kan bruges til både voksne og børn. Det er vigtigt for jer at vide, hvis det skulle blive nødvendigt en anden gang, som sagt håber jeg at I er ovre det værste nu ...:o)

Det er fint at lade hende drikke af sugerør, det er også en god idé at bruge små dukkekopper og kander, når børn er syge. På den måde kan man lege lidt mere væske ind i dem, det kan være lidt sjovere at drikke af en lille dukkekop end af sin egen kop ...


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hånd-, fod- og mundsygdom er en almindelig børnesygdom som skyldes en mild virus infektion. Barnet får blærer på hænder, fødder og i munden. Nogle børn får ganske let feber, hovedpine og er forkølet. Sygdommen varer ca 1 uge og der er ikke nogen særlig behandling. Netop på grund af blærerne i munden, vil nogle børn vægre sig mod at drikke. Det svier at spise frugt og drikke juice og saft, hvorimod mælkeprodukter ofte er mere behagelige. I kan naturligvis være opmærksomme på om det kunne være dette, der var årsagen til jeres datters manglende lyst til at drikke i øjeblikket.

Jeg håber I kan bruge ovenstående lidt videre, rigtig god bedring med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.

Tredagesfeber

Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...

Læs hele brevet og Helens svar


24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.

Vil kun sove lur i vikle

Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.

Psykisk reaktion på vaccine?

Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce