Annonce

Annonce

Svar: Dagpleje, aflevering, stimulation, amning mv.


27. august 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Anne

Det lyder som om at din datter er ved at være glad for dagplejen, det er som dagplejer siger - svært for hende at sige farvel, men hun er glad for stedet og falder til ro ligeså snart du går - og hun er glad, når far henter hende. Hun har det således godt, det er bare svært at sige farvel til mor ... :o)

Nogle gange hjælper det at give barnet et lille fotoalbum med. Der kan være billeder af dig og hende, far, jeres hjem osv. så hun kan kigge på dem, forstå at I stadig er der et eller andet sted selvom hun ikke kan se jer og derfor ikke har forladt hende helt. Nogle børn er også glade for en substitut, en bamse eller lignende, som de kan kramme og nusse lidt, når de savner mor og far.

Hendes savn af dig gør hende naturligt mere tryghedssøgende i en periode og det er okay at du lige nu ammer hende, når I mødes igen. Det er dejligt, tryghedsgivende for din datter og I nyder begge denne stund. Du skal dog være opmærksom på at hun ikke begynder at søge brystet yderligere, med den alder hun har er det vigtigt at amningen ikke skrues op og tager pladsen væk fra maden - det skulle gerne gå den anden vej.

Du kan i princippet amme ligeså længe som I begge har lyst til det og synes det er rart. Der er på den måde ikke noget fast tidspunkt du skal stoppe på. Med den alder din datter har er det god ikke sikkert at hun selv siger fra, det kan godt være en beslutning som du ender med at skulle tage ... Mange børn siger fra inden 1 års alderen (omkring 10 måneder), men ammer man længere end dette, så vil det ofte være mor der skal sige når det er slut.

Et tegn er ofte at barnet begynder at lege mere med ...


Annonce

... brystet. Hun bider dig måske, slipper, kigger på dig for at se din reaktion, lader sig tydeligt forstyrre og pjatter mere under amning end hun egentlig viser behov for mælken. I stedet for amning kan hun så tilbydes lidt mælk af en kop, noget at spise, få læst en historie eller lignende.

Det er fint at I veksler jeres dage, så hun nogle dage bare er hjemme og slapper af sammen med jer, hygger, læser bøger, går en tur, leger med vand i haven, bygger med klodser osv. Andre dage er det fint at tage i svømmehallen, tage hende med op at handle osv. så hun også oplever andre ting. De fleste børn vil være trætte om eftermiddagen, når de har været af sted hele dagen og behøver ikke så meget andet end hjemlig hygge og ro og måske en gåtur inden aftensmaden. Eftermiddage og aftener er gode til at fordøje alle indtrykkene fra dagplejen.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I weekenden, kan man også nogle gange bare være hjemme, men kan også en gang imellem lave noget andet, som hun synes er sjovt. Hun kan godt klare større indtryk i weekenden, hvis I skal I byen, tager i zoo, til svømning og lignende - det skal bare ikke være hver weekend. En afveksling er godt og I må prøve at passe aktiviteterne ind efter hvordan hun virker.

Det er dejligt at du har mulighed for at tage en fridag ca hver 14 dag og da din datter umiddelbart trives godt i dagplejen, så synes jeg at du skal sprede dine fridage hen over sidste del af året. Det vil være rigtig dejligt for jer at du har et par ekstra dage i december, hvor I kan tage på juleudstilling sammen, bage julekager eller hvad I nu kan finde på ...

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.

Svedproblemer efter fødslen

Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce