Brev:
Søvnproblemer - 3 år
Kære Helen
Jeg har ofte været inde og læse på din hjemmeside og fundet gode svar, der passer til mine problemstillinger. Nu føler jeg imidlertid, at jeg har brug for et helt konkret svar fra dig på vores situation.
Det drejer sig om min datter, der lige er blevet 3 år. Hun sover endnu ikke igennem om natten.
Det gik fint med hende de første 6 måneder, hvor hun sov rigtig godt. Så begyndte hun at få tænder og fik så ondt og vågnede rigtig mange gange. Det varede så cirka frem til hun blev lidt over et år.
Derefter sov hun stadig meget uroligt og da hun lige var fyldt to år faldt hun i september sidste år ned fra et legetårn i vuggestuen og brækkede lårbenet. Hun var indlagt i 3 uger, hvor hun lå med benene i stræk. Det var en voldsom oplevelse for både hende og os. Vi var indlagt sammen med hende og skiftede til at sove sammen med hende på hospitalet. Hun var ret sen til at lære at gå, gik først rigtigt da hun var 18 måneder. Da hun kom hjem skulle hun praktisk talt til at lære at gå igen og det var selvfølgelig ret frustrerende for hende, hvilket også påvirkede hendes nattesøvn. Hun kom dog ret hurtigt på benene igen og virkede glad igen og i december var vi til sidste kontrol på hospitalet og fik at vide, at bruddet var fuldstændig helet.
Hun har så siden januar 2008 sovet meget uroligt. Hun vågner flere gange om natten og er ked af det. Det virker som om, at hun har mareridt. Det skal også nævnes, at hun er en pige med et meget voldsomt temperament, men jeg synes, at hendes vredesudbrud bliver færre, jo større hun bliver. Jeg ved ikke, om temperamentet kan påvirke hendes søvn. Hun taler også helt ...
... tydeligt i søvne og det lyder ofte som om, at hun bearbejder især de emner, der har påvirket hende negativt i løbet af dagen.
Hun har altid været meget morsyg, men vi synes at det er blevet mere hen over foråret. Før kunne hendes far godt putte hende, men nu er det kun mig. Hun vil have mig til at være sammen med hende, når hun vågner om morgenen. Hun vil også helst, at det er mig, der henter og bringer i børnehaven. Her skiftes vi nu og det går faktisk ok. Når hun skal i bad, have tøj på o.l. er det også kun mig der dur. Og hun vil kun have mig til at putte hende om aftenen. Før kunne vi synge en sang og læse en historie og så gå og så faldt hun selv i søvn. Men nu vil hun have mig til at blive til hun falder i søvn. Hvis jeg går, bliver hun helt hysterisk. Vi synes, at det føles som om, at hun er bange for, at jeg ikke er der, at jeg går fra hende.
Hun vågner typisk omkring kl. 3-4 og er tørstig eller ked af det og råber på mig. Jeg går ind til hende og giver hende noget at drikke eller trøster hende. Så vågner hun igen omkring kl. 5 og igen kl. 6 og har ofte mareridt, hvor jeg må trøste hende. Ofte kan hun ikke huske, at hun har været vågen og hun kan også være svær at nå indtil, når hun har maretidt.
Når hun vågner om morgenen er hun altid glad og jeg synes ikke, at det påvirker hendes daglige rytme, at hun vågner så meget. Vi er dog ved at være trætte af, at hun ikke sover igennem – og vil så gerne finde ud af, hvorfor hun stadig vågner om natten. Vi vil høre, om du har et godt råd, så vi alle kan få en mere rolig nattesøvn og også, hvordan hendes far igen kan få lov til at hjælpe hende.
Mange hilsner
Tina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Børnehave og meget bestemt 3-årig
Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...
2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til
Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder