Svar: Overgangsfasen
Hej med dig
Nu hvor din datter er 6 måneder gammel er det en rigtig god idé at tilbyde hende lidt skemad 2-3 gange dagligt. Det behøver ikke være store mængder ½ dl 3 gange dagligt er helt fint, hvis det er det hun vil have og sammen med skemaden skal hun så også have vand af kop.
Det vil være rigtig godt hvis du kunne forsøge at lave forskellige typer af grød og mos til hende og også forsøge med lidt forskellig konsistens. En meget tyk grød og også kartoffelmos kan give nogle børn 'brækfornemmelse' og derfor kan du prøve at laves grøden lidt mere lind og prøve at lave mos uden kartoffel. Du kan også købe de industrielle børnemadsprodukter - det er helt fint, hvis hun bedre kan lide dem, så giver du bare det. Din egen mad, får hun så stille og roligt introduceret. Især aftensmaden giver lidt muligheder nu, hvor du kan lave mos af stort set alle grøntsager.
Du bør sætte hende i høj stol ved bordet, når hun skal have skemad og så skal du hjælpe hende med at holde fokus på det at spise. Sæt dig foran hende, så I har øjenkontakt, hold maden i din ene hånd og skeen i den anden. Fang hendes blik og brug din mimik og dine lyde, mmm mam mam mam, dejlig mad, åbne munden (lad hende spejle sig i dig), ind med maden, mmm mam mam, ny ske og forfra. Hele tiden og i en jævnstrøm, så hun fanger hvad det drejer sig om.
Når hun mister fokus, bliver opmærksom på noget nyt og bliver afbrudt f.eks. hvis far kommer ind i køkkenet så bekræft hende i det "Ja der kommer far", giv hende lidt vand "skal du have lidt at drikke" og fang hendes kontakt igen og atter forfra "hej skatterpige, er du klar igen, mmm mam mam", åbne munden, ind med skeen osv.
Børn kan tit gode lide at maden smager af noget og mange børn kan f.eks. godt lidt rodfrugtsmos. Du kan variere grøntsagsmosen ved at bruge gulerod, blomkål, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, pastinak, persillerod og lignende og så kan du stille og roligt introducere forskellige kåltyper. Det man skal være opmærksom på med grøntsager er at selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
I grøntsagsmosen kan du også begynde med lidt kogt kød og fisk. Det er ofte en fordel at begynde med hakket kød, det kan koges til små kødboller som du kan have liggende parat i fryseren. Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må hun gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Laver du lidt tomatsovs, lidt sovs med sødmælk eller fløde kan hun også få lidt af dette på sin grøntsagsmos og på den måde begynde at få mad der smager af mere som stille og roligt kommer til at tage udgangspunkt i det I andre spiser. ...
...
Start i første omgang med en ren grøntsagsmos uden kød og fisk og når hun begynder at interessere sig lidt for skemaden igen, så kan du begynde at give mosen lidt struktur ved at komme lidt kød eller fisk i.
Hun må også gerne få havregrød og øllebrød og så må du gerne tilbyde hende f.eks. agurkestænger eller en appelsinbåd (den er meget blød) i hånden, som hun kan sidde med og sutte på. Da hun har fået tænder skal hun naturligvis være under opsyn, så hun ikke får brækket et stykke af.
Du skal være meget opmærksom på at hun tilbydes skemad før hun tilbydes mælk, så hun ikke får 'brækfornemmelser' fordi hun simpelthen ikke er sulten nok:o)
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre
Morgen 8: ½ dl. grød, evt med frugtmos, vand af kop
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Øllebrød eller grøntsagsmos, vand af kop. Tilbydes lidt agurkestænger eller lignende i hånden at øve sig på.
Puttes til middagslur ca kl. 13.30 med amning. Tidspunktet varierer lidt efter, hvor lang tid hun har sovet om formiddagen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugt, det kan være appelsinbåde, melon, blommer, bær eller lignende i hånden, det kan også være lidt frugtmos og vand af kop.
Ammes igen om eftermiddagen og begynderat kunne springe lur over her
Aften 18: Grøntsagsmos evt. med lidt kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes også om aftenen agurkestænger eller lignende at sidde med i hånden.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20 (tidspunktet varierer lidt efter om hun har sovet sen eftermiddag eller ej)
Sen aften 23-24: Ammes inden du selv går i seng
Nat 24-06: Sover uden mælk
Ved at amme inden midnat, så sikrer du hende mælk nok til at kunne sove til næste morgen tidlig. Hun begynder således at kunne springe amning kl. 02-03 over. I stedet må du her forsøge at putte hende uden mælk, hjælpe hende med at blive lagt i en ny stilling, kærtegne lidt, holde i hånden osv.
Hvis hun søger brystet meget, så trøst med brystet men lirk brystvorten ud af munden og sæt forskellige kærtegn i stedet, så hun på sigt helt kan undvære brystet og beroliges med kærtegn.
Med hensyn til tandbørstning, så må I forsøge jer lidt frem. Prøv når I sidder med hende på skødet, prøv når hun ligger ned, brug evt. lidt tandpasta i en mængde svarende til hendes lillefingernegl.
Den mørkegrønne afføring skyldes måske at I er begyndt på jern, nu hvor hun er 6 måneder gammel? Det kan naturligvis også være maden hun reagerer på. Hvis det fortsætter kan I naturligvis få lægen til at se på hende, men er hun upåvirket, så lyder det okay. Børn kan godt i perioder have lidt mere grønlige afføringer uden at det har betydning - det kan handle lidt om hvad I har givet hende af mos og grød - har hun f.eks. fået banan? Det kan godt gøre at afføringen ser noget anderledes ud ...
Jeg håber ovenstående hjælper jer videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.