Annonce

Annonce

Svar: Venter tvillinger - anbefalinger for gravide


21. august 2008

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære Anne

Et stort tillykke med graviditeten, hvor er det dejligt og helt fantastisk at I venter tvillinger:o)

Jeg kan godt forstå at du er lidt forvirret over de informationer du får. Der er netop også her i sommer (juli måned) kommet helt nye anbefalinger vedr. kost og motionsråd til gravide og jeg vil derfor fortælle hvad sundhedsstyrelsen anbefaler nu:

Gravide tilrådes at spise en almindelig sund kost. Dette kan man gøre ved at følge de 8 kostråd:

- spis frugt og grønt 6 om dagen
- spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
- spis kartofler, ris eller pasta og groft brøg hver dag
- spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager
- spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød
- spis varieret og bevar normalvægten
- sluk tørsten i vand
- vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen

Derudover anbefaler sundhedsstyrelsen at gravide tager tilskud af folsyre og jern.

Folsyre er et B-vitamin der findes i kosten og det har vist sig at et tilskud af dette mindsker risikoen for at få et barn født med neuralrørsdefekt (rygmarvsbrok). Det anbefales at gravide indtager mindst 400 mikrogram folsyre dagligt og dette tilskud skal tages fra man ønsker at blive gravid og indtil man går ind i 4. graviditetsmåned. Det vil sige de første 3 måneder af graviditeten.

Med hensyn til jern, så har danske undersøgelser vist, at ca. en femtedel af gravide udvikler jernmangelanæmi sidst i graviditeten, hvis de ikke tager et jerntilskud dagligt. Det skyldes både at vi kvinder generelt har små jerndepoter og at vi ikke får tilstrækkelige mængder jern via kosten til at dække det øgede behov under graviditet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at alle gravide tager et dagligt jerntilskud på 40 – 50 mg ferrojern fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten. Hvis den gravide lider meget af kvalme, så kan man evt. vente med at starte jerntilskuddet til senest graviditetsuge 18.

Jern fra mad og tabletter optages bedst, hvis man samtidig spiser fødevarer med højt indhold af C-vitamin, - Frugt, frugtjuice, grøntsager og kartofler er gode C-vitaminkilder.

Kaffe, te og mælk binder jern til sig. Det betyder at jern i tabletform ikke optages så godt i kroppen, hvis man indtager det sammen med netop kaffe, te og mælk. Det er derfor en god idé at drikke vand eller juice, sammen med indtag af jern. Det anbefales i ...


Annonce

... øvrigt kun at drikke 2-3 kopper kaffe, te, cola og andre koffeinholdige drikke dagligt. Urtete og grøn te indeholder ikke koffein.

Det anbefales også at gravide supplerer deres kost med D-vitamin tilskud på 10 mikrogram gennem hele graviditeten. Mange har et lavt D-vitamin niveau især i vinterperioden og D-vitamin er vigtigt for optagelsen af calcium og for knogleopbygningen.

Sundhedsstyrelsen har i 2007 skærpet anbefalingen om alkohol og graviditet ud fra et forsigtighedsprincip. Anbefalingerne er nu:

Er du gravid: undgå alkohol. Prøver du at blive gravid: undgå alkohol – for en sikkerheds skyld

Sundhedsstyrelsen anbefaler at gravide spiser en multivitamintablet hver dag.

Sundhedsstyrelsen anbefaler også at man ikke ryger eller udsætter sit ufødte barn får passiv rygning.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Derudover anbefales som tidligere at man som gravid undgår at spise større mængder af rovfiskene tun, rokke, helleflynder, oliefisk/smørfisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. Disse fisk kan indeholde miljøgifte, som f.eks. methylkviksølv, der kan skade barnets nervesystem. Du kan dog uden problemer spise mindre end 100 g af de nævnte fisk pr. uge. Du kan sagtens spise tun på dåse. Det kommer fra små tunfisk, som endnu ikke har fået så mange miljøgifte i sig.

Undgå store mængder A-vitamin, da det kan skade barnet. Undgå derfor lever og paté, der indeholder meget A-vitamin. Leverpostej kan du godt spise.

Pas på med råt, ugennemstegt kød eller rå æg. Gennemsteg altid fjerkræ og kød og brug kun pasteuriserede æg. Sørg for at have en god køkkenhygiejne, - vaske hænder, holde madvarer som kød og grøntsager adskilt. Dette for at undgå infektion med campylobacter, salmonella og også Toxoplasmose.

Toxoplasmose findes især i jord og hos katte og kan
blandt andet smitte mennesker ved kontakt med katteafføring.
Du kan desuden blive smittet ved at spise alle former for råt kød.

De samme anbefalinger gælder for gravide som venter flerlinger og jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej. Der er ingen problemer i at du sammen med jerntilskud spiser folinsyre og den smule ekstra du har taget sammen med dine jerntabletter burde ikke skade. Nu hvor du er 14 uger henne, så lyder det som ved at være tid til at stoppe med folinsyre - anbefalingerne lyder på 3 fulde måneder og så slut med det:o)

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce