Svar: Ofte mad om natten - 7 mdr.
Hej med dig
Det er vigtigt at du hjælper din datter med at indtage mest mad i løbet af dagen, netop for at undgå at hun efterspørger det om natten.
Da hun nu er 7 måneder gammel vil det være helt relevant at hun tilbydes 4 måltider skemad dagligt og 4-5 flasker - så vil hendes behov være dækket. Det er samtidig vigtigt at du ved, at børn i denne alder, fortsat vil have behov for den sene flaske omkring midnat og også flaske tidlig morgen - det er således flasken omkring kl. 02-03 du kan springe over.
Med den alder hun har, så er det naturligt at hun bliver optaget af andre ting, når hun skal spise og måske derfor ikke indtager helt så meget, som hun har behov for. Du skal derfor hjælpe hende med at holde fokus, når hun spiser, sørge for at der ikke er for meget støj og forstyrrende elementer, så du er sikker på at hun får, det hun skal.
En plan for dagen til et 7 måneders barn kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Lidt frugtmos, frisk frugt i hånden (appelsinbåde, melon, blommer eller lignende blød frugt, som hun kan sidde og sutte på). Vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødsbjælker eller andre brødskorper, agurk og lignende i hånden. Vand af kop.
Puttes til middagslur med en flaske mme kl. ca 13
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, som om formiddagen. Evt. forsøge med ½ bolle med lidt smør i små bidder ... Vand af kop
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Det er fint med lidt ris med lidt sovs, - boller i karry, indmaden af en frikadelle moset i grøntsagsmosen, stykker af kogte grøntsager i hånden at gnaske lidt i selv, kartoffelbåde og lignende. Meget gerne mad der smager af noget og mad, som hun kan se at I også selv spiser. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske mme eller vælling ca kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske med mme eller vælling og hun kan her spise mere eller mindre i søvne.
Nat 23.30-05.30: Her er ...
... det nat, så vidt muligt ikke tilbud om mælk.
Når du giver hende skemad i løbet af dagen så er det vigtigt at du hjælper hende til at holde koncentrationen. Sæt hende i den høje stol og sæt dig foran hende, så I har øjenkontakt, hold maden i din ene hånd og skeen i den anden. Fang hendes blik og brug din mimik og dine lyde, "mmm mam mam mam, dejlig mad", åbne munden (lad hende spejle sig i dig), ind med maden, mmm mam mam, ny ske og forfra. Hele tiden og i en jævnstrøm, så hun fanger hvad det drejer sig om.
Når hun mister fokus, bliver opmærksom på noget nyt og bliver afbrudt f.eks. hvis far kommer ind i køkkenet så bekræft hende i det "Ja der kommer far", giv hende lidt vand "skal du have lidt at drikke" og fang hendes kontakt igen og atter forfra "hej skatterpige, er du klar igen, mmm mam mam", åbne munden, ind med skeen osv.
Derefter, kan hun så få lidt brødskorper, kogte grøntsager osv. at sidde med selv. Eller du kan en gang imellem starte med at lade hende selv sutte på noget, og så tilbyde hende skemad, når den så er klar og hun ved at nu skal der spises:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du oplever at hun pludselig sover til om morgenen og du så starter dagen med grød i stedet for flaske, så er det naturligtvis helt fint. I givet fald vil det så være godt at tilbyde hende flaske inden formiddagslur - da hun jo så ikke har fået mælk eller væske hele natten.
Hvis hun efter at du har fulgt ovenstående plan fortsat vågner midt om natten, så burde der ikke være tale om behov for mad. Hun kan evt. tilbydes vand og vil hun ikke acceptere dette, så må du skrue tilbuddet om mælk i flasken gradvist ned, så hun tilsidst helt kan undvære. I stedet må du så hjælpe hende med at skifte stilling, blive puttet igen og beroliget på anden vis end ved at få mad.
Det er vigtigt at mælkeindtaget holdes lidt nede, da det skal give plads og lyst til anden mad. Derfor er det i princippet godt at tilbyde flaske tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften - det giver plads til skemad i løbet af dagen og sikrer samtidig at hun ikke behøver mad om natten ...
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.