Svar: Hoste - 12 mdr.
Kære mor og far
Jeg kan godt forstå at I synes det er hårdt at jeres lille pige skal hoste så meget, at hun kaster sin mad op og at hun nu er nødt til at få medicin. Det kan godt virke som et overgreb på et barn, når man skal give dem medicinen - vi ved det virker, men kan ikke forklare og man kan let føle sig meget ond:o)
Når små børn får kortvarige astmasymptomer i forbindelse med en infektion, kalder man sygdommen for astmatisk bronkitis. Det ses typisk i forbindelse med forkølelse og infektioner i luftvejene og selvom selve infektionen er væk, kan barnet godt have en kortere periode med symptomer på astma eller astmatisk bronkitis.
Symptomerne er som I skriver at barnet hoster, ofte også om natten. Derudover vil man kunne høre en hvæsende eller pibende lyd når barnet trækker vejret - nogen sammenligner det lidt med lyden fra en kaffemaskine der afkalker. Det vil ofte også være sådan, at barnet tit er forkølet og måske har lungebetændelse - derfor er det også godt at flere læger har lyttet på jeres datters hjerte og lunger og siger det umiddelbart lyder okay.
Det er godt at I støvsuger og sørger for at lufte ud og holde godt rent, da et rent indeklima er vigtigt for at mindske hendes symptomer. Derudover skal I være opmærksomme på at tobaksrød, røg fra brandeovn, os fra madlavning, ja sågar os fra stearinlys kan forværre hendes symptomer. Hører I til dem der tænder stearinlys om aftenen, så kan det altså være der synderen er ...
Derudover er fugtig luft ofte et problem, f.eks. på badeværelset, hvor det varme vand ...
... stiger op og spejlet dugger osv. - det er godt med åben dør og lidt gennemstræk, så fugten forsvinder.
Kulde er ofte også et problem, så I skal være opmærksomme, når det bliver vinter og koldt.
Duft fra parfume, rengøringsmidler og lignende kan også gøre hendes symptomer værre.
Der er en vis grad af sammenhæng mellem astma og allergi og hvis jeres datter vedbliver at have symptomer på astma og behov for medicin, så vil det være relevant at I får hende henvist til børneafdelingen og der får en allergivurdering ind over samt taler med dem omkring hendes medicin, indtagelse, regulering osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal være opmærksomme på at hun efter inhalation af sin medicin meget gerne må få børstet tænder. Astmamedicin kan godt give svamp i munden og det kan undgås ved tandbørstning eller hvis hun kan skylle munden bagefter - det er dog lidt svært i hendes alder. Svamp gør naturligvis ondt, det svier og brænder og det spiller naturligvis ind på hendes lyst til mad.
Det er rigtigt at børn der har astma, astmatisk bronkitis, godt kan være lidt mere trætte og generelt mangle overskud. Det er naturligt, da de jo ofte sover dårligt, søvnkvaliteten er dårlig på grund af hoste og besværet vejrtrækning og derfor er de ofte lidt mere stille. "At være stille" bliver man automatisk også lidt, når ens vejrtrækning er besværet ....:o)
Der er derfor ikke noget unaturligt i at I kan mærke at hun lige i øjeblikket ikke har samme overskud som tidligere og sådan må det være.
Jeg håber dog at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.