Svar: Vuggestue, lære at gå, mad mv.
Kære Natashia
Det er dejligt at høre at Milas er begyndt at falde lidt mere til i vuggestuen:o)
Du har naturligvis ret i at små børn som udgangspunkt ikke har behov for at være i vuggestue mange timer hver dag - de har selvfølgelig bedst af at være sammen med deres forældre. Det betyder dog ikke at børn ikke også kan lære noget af at komme i vuggestue og være sammen med andre børn og selvom de i Milas' alder stadig leger meget ved siden af hinanden, så nyder de ofte hinandens selskab. De nyder at spise sammen, se på hinanden og lære af hinanden.
Omkring 2 års alderen begynder børn at lege mere sammen og leger det man kalder rollelege "mor-far-børn" lege. På det tidspunkt har de stor glæde af at være sammen med andre og legen er et vigtigt redskab for deres udvikling. Børn leger ikke på samme måde med andre børn, som børn f.eks. leger med voksne og på den måde har børn brug for hinanden.
Hvor længe et barn skal være i vuggestue er svært at sætte tid på. Et par timer er for kort tid, 10 timer er for lang tid ... Barnet har brug for genkendelighed, en fast rutine og rytme og barnet har brug for det der hedder tilknytningspersoner, for at have tilknytning til de voksne og stedet. Det er vigtigt for at barnet føler sig tryg og har det godt.
Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.
Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv. Og det er således vigtigt at der i vuggestuen er en eller et par genkendelige pædagoger, der putter barnet, trøster barnet, skifter barnet osv. De to skal kende hinanden og hinandens signaler. Når barnet føler sig tryg på denne måde, så er det okay at barnet bliver passet ude.
Med hensyn til at lære at gå, så er det sådan at det har forskellige faser. Nogle børn kommer hurtigt igennem faserne og andre er flere måneder om det.
I første fase trækker barnet sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.
I anden fase bruger barnet kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.
I tredie fase øver barnet sig i at bevæge sig fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.
I fjerde fase forsøger barnet at gå imellem møblerne uden støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden støtte.
I femte fase vakler barnet forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end ...
... dette.
I sjette fase begynder barnet at gå helt selvstændigt.
Som du kan se er det altså en proces, som din lille dreng skal igennem og han lyder til at være rigtig godt på vej. Det er vigtigt at I ikke presser ham, men hjælper ham med at turde, motiverer ham til at gøre lidt mere. Ud fra ovenstående beskrivelse, kan du måske se hvor han er henne i faserne og hjælpe ham ved f.eks. at stille møblerne så han kan nå at gå imellem dem ....
Med hensyn til mad, så lyder det ganske rigtigt som om at Milas ikke spiser særlig meget, men han spiser dog og spiser også umiddelbart varieret - han får både fisk, grøntsager, brød, yoghurt osv. Og lidt er bedre end ingen ting. Han er jo i en alder, hvor han naturligt bliver mere selektiv, han vokser ikke så meget mere og lysten til bare at komme i munden forsvinder.
Hans sorte afføring ... får han jern? Ellers tænker jeg at du måske lige skulle konferere med lægen, bare for at sikre at der ikke er noget i hans mave som generer ham og som spiller ind på appetitten:o)
Husk i øvrigt at børn under 3 år max må få 50g rosiner om ugen. Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Svampegiften findes også i økologiske rosiner, hvorfor vejledningen her er den samme. Frugtpålæg og anden tørre frugt indeholder ikke denne svampegift.
Jeg tænker at du kan bage nogle boller til ham, evt. også komme spinat, gulerod og lignende i dem, for på den måde at få lidt ekstra i ham. Havregrynsboller er også rigtigt gode og kan spises af både børn og voksne. Han kan evt. få 1 bolle med i vuggestuen, som de kan give ham inden formiddagslur, så han så vidt muligt ikke springer dette måltid over.
Opskrift på havregrynsboller:
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Jeg kan godt høre at han ikke hører til de største og tænker i den forbindelse at han jo må få alt, hvad I andre spiser. Det er vigtigt at han spiser lidt og tit og så er det især vigtigt at have fokus på naturlige fedtstoffer og proteiner.
Generelt vil det være godt med smør på brøddet, sovs til maden osv. Det vil også være godt at det er sødmælksprodukterne du vælger, når du giver ham yoghurt og lignende, du kan give ham sødmælk eller letmælk at drikke og på samme måde kan du med fordel vælge de lidt federe ostetyper - han må f.eks. gerne få en flødehawarti. Med den alder han har nu skal han jo til at komme væk fra flasken og kan inden sengetid tilbydes en kop sødmælk eller letmælk af en kop og evt. en banan og en godnathistorie.
Når man skal tilføre ham fedt, så må det også gerne være de flerumættede langkædede fedtsyrer. Det får han gennem fisk og helst fede fisk. En makrel- eller sildemad kan f.eks. være en god idé. Både makrel og sildepostej kan bruges som pålæg på rugbrød til frokost.
Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor Milas spise disse ting også. Han må f.eks. gerne få hårdkogt æg og han må også gerne få omelet og lignende.
Jeg håber ovenstående tanker hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.