Annonce

Annonce

Svar: Nedtrapning af amning - 5 mdr.


18. august 2008

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Tina

I 6 måneders alderen er mælkebehov fortsat meget stort og børn i den alder vil ofte have behov for mellem 800-1000ml mælk dagligt ved siden af den skemad de også spiser. Frem mod 9 måneders alderen nedsættes mælkebehovet til ca 750ml og mellem 9-10 måneder nedsættes mælkeindtag til ca 500ml som er den mængde mælk barnet vil have behov for frem til og efter 12 måneders alderen.

Derfor anbefales det at barnet ammes indtil 12 måneder eller at barnet får modermælkserstatning indtil 12 måneder. Man kan fra 9 måneders alderen godt begynde at tilbyde mere komælk og komælksprodukter, som f.eks. tykmælk og lignende. Men frem mod 12 måneders alderen vil barnet altså stadig have behov for også at få enten modermælk eller modermælkserstatning.

Hvis man ønsker at stoppe amning omkring 6 måneders alderen, så vil alternativet til amning altså være en flaske med mme og hvis du med dig selv ved, at du i løbet af det næste ½ år gerne vil have at din dreng kan drikke og tage imod en flaske, så er det en rigtig god idé at tilbyde ham dette allerede nu. Du risikerer nemlig at du ikke får ham til at tage flaske med den alder han har, - så vælger han den ægte vare ... :o)

Vælger man at udskifte amning med flaske, så skal han tilbydes flaske på de tidspunkter, hvor han normalt ammes. Derfor vil man stille og roligt nedtrappe amning således at man, hvis du f.eks. amme 6 gange dagligt, så ammer du kun 5 gange dagligt og giver 1 flaske. Dagen efter ammer du 4 gange dagligt og giver 2 flasker osv. så du tilsidst er helt overgået til flaske med mme. Får du brystspændinger, så kan du lægge din dreng til og udtrappe amning lidt langsommere eller malke ud og tilbyde den udmalkede mælk på flasken.

Hvis du modsat ved at du gerne vil bibeholde amning til han er 12 måneder ...


Annonce

... gammel (eller længere) så kan du sagtens dette. Din mælk vil naturligt blive nedsat så det fortsat passer til hans behov og det vil ammefrekvensen også. Hvor du nu ammer måske 6 gange dagligt, så vil du omkring 7 måneders alderen kunne begynde at skrue ned til 4 amninger dagligt. I 8-9 måneders alderen vil 3 amninger ofte være passende og efter 10 måneder vil 2 amninger dagligt være fint til at dække din drengs behov.

Det anbefales at give børn almindelig kold vand af kop og vand er den bedste tørstslukker. Det anbefales ikke at tilbyde juice eller saft, som er meget sødt. Modermælk er i sig selv rigtig sødt og det er vigtigt at barnet fra starten lærer at drikke vand og ikke kun er i stand til at drikke søde ting. Overvægt senere hen kan forebygges ved at sørge for gode vaner tidligt.

Så saft og juice er ikke noget din dreng skal have. Hvis han bliver syg, er i risiko for væskemangel og du bare skal have noget i ham, så kan det bruges. Men det er ikke dagligdags tilbud til en sund og rask dreng.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til hans hårde mave, så er væskeindtag her vigtigt. Måske kan du få ham til at drikke vand af en flaske, en kildevandsflaske vil nogle børn gerne drikke af, de fås også med 'tud'. Men derudover er det vigtigt at du varierer hans tilbud af skemad, så du regulerer hans mave via maden og så er det også vigtigt at du hjælper ham med at blive rørt. Han skal bruge sig selv fysisk, trille rundt, løfte sine ben, dreje sig osv. Alt sammen har det betydning for at maven fungerer.

Hvis han trods disse ting fortsat har problemer med hård mave, så er det en rigtig god idé at tilbyde ham laktulose. Han må her få 1ml pr kg han vejer og dosis kan deles, så han får ½ dosis morgen og aften.

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce