Brev:
Problemer med at sove om dagen
Kære Helen
Jeg har med stor interesse læst dine svar til de øvrige brugere vedrørende søvn. Jeg har i høj grad afprøvet dine råd – men desværre pt. uden den store effekt, hvorfor jeg er overbevist om, at jeg gør noget forkert.
Jeg har en skøn lille datter der lige netop er 12 uger gammel. Hun sover rigtig fint om natten, hvor jeg starter aftenen cirka kl. 20 med det samme ritual. Amning i soveværelset, og hvis hun ikke falder i søvn ved brystet, så får hun en ren ble, en smule massage og en sang og et kram. Som regel accepterer hun, at blive lagt.
Jeg sørger for - uanset om hun falder i søvn ved brystet eller ej - at hun lige registrerer, hvor hun bliver lagt. Hvis hun ikke stort set sover, når hun bliver lagt, så kan hun ligge og kigge i op til en time uden at sove. Jeg sidder hos hende i min og kærestens seng, som står lige ved siden af hendes tremmeseng. Jeg siger ingenting – men er der bare. Cirka halvdelen af gangene formår hun at falde i søvn selv. Den anden halvdel af gangene begynder hun at græde efter en times tid, hvorefter jeg må have hende på og som regel amme igen før hun vil sove.
Det skal lige siges, at jeg er ret sikker på, at hun er træt, når jeg putter hende, fordi hun som regel har været vågen i mange timer inden da og fordi hun gaber, klør sig i øjnene og klynker inden da. Alligevel er hun ofte vågen i sin tremmeseng i en time inden hun sover. Dette viser lidt om, hvor god hun er til at kæmpe for at holde sig vågen. Til gengæld sover hun flot, når hun endelig sover. I de seneste 2 uger har hun sovet mellem 5 og 9 timer i træk – uden opvågning eller amning. Dvs. jeg ammer hende som regel kun 1 gang om natten – og det er som regel tidligt om morgenen ved 4-5 tiden. Herefter sover hun videre igen i egen seng i ca. 2-3 timer. Det er rigtig flot og et STORT skridt frem i forhold til for bare en 3 ugers tid siden, hvor hun NÆGTEDE at sove andre steder end i sengen mellem min kæreste og jeg.
Om dagen går det dog helt galt. Der vil hun IKKE overgive sig til søvnen – og da slet ikke på egen hånd.
Om morgenen pusler jeg hende længe lige når hun vågner. Det hygger vi os meget med. Vi taler og leger med uroen og nusser rigtig meget. Det tager ofte 20 minutter, hvor hun virker til at have det rigtig dejligt. Derefter får hun mad. Hun virker træt allerede der, men jeg forsøger at lege lidt med hende i cirka 15 minutter, hvorefter hun ”køler ned” for sig selv på sit legetæppe.
Efter 10-15 minutter der begynder hun som regel at klynke lidt og gabe meget, hvorfor jeg tager hende op. Så får hun som regel en ren ble og så synger vi en lille sang, (den samme som om aftenen), mens jeg går med hende i armene. Det hele foregår meget stille og roligt. Derefter bliver hun puttet i sin barnevogn. Halvdelen af gangene skriger hun som besat med det samme. Da jeg nægter at lade hende ligge så meget som et minut og græde alene, tager jeg hende op og krammer hende og får hende til at falde til ro ved at sige ”schee schee såå sååå”.
For 2-3 uger siden køret jeg i 4 dages tid ”op/ned-metoden”, som indebærer, at jeg putter hende, tager hende op med det samme, når hun græder, beroliger hende, putter hende igen i det sekund hun stopper med at græde, tager hende op igen med det samme, når hun græder (også selvom det allerede er på vej ned i barnevognen – så lægger jeg hende lige fra mig og tager hende op igen med det samme). Dette kunne stå på i op til en time, hvorefter hun til sidst accepterede og sov.
Efter 4 dage behøvede jeg kun at have hende oppe et par gange. Derfor begyndte jeg at vugge hende i armene mens jeg stod ved barnevognen. Efter 5-10 minutter kunne hun falde i søvn i armene mens jeg sagde schee schee såå såå. Men nu er jeg tilbage ved begyndelsen. Det er endda så slemt, at jeg end ikke kan amme hende i søvn mere. Hun virker simpelthen stresset og er meget urolig under amningen – i modsætning til om natten, hvor det går så fint.
Jeg læste så også, at man ikke må bruge op/ned metoden på børn under 3 måneder, ...
... hvilket jeg jo har gjort (på anbefaling fra min egen SP), og nu er jeg bange for, at jeg har ødelagt det hele for hende. Så nu er jeg tilbage ved at skulle gå rundt med hende RIGTIG længe, hvor hun græder og græder og græder og amme mange mange mange gange før hun falder i søvn. Og når hun så endelig sover, så kan jeg dårligt lægge hende fra mig, fordi hun vågner og græder igen – også selvom jeg sørger for at madrassen er lun og at de kendte ting er hos hende – såsom sovebamsen, en t-shirt der dufter af mig osv.
Jeg har prøvet at bære hende meget i slynge og sele for at give hende den kontakt, som hun ikke får om natten. I det hele taget forsøger jeg at have rigtig meget kontakt med hende i løbet af dagen og give hende meget nærhed og mange kram, samtidig med at jeg også sørger for at hun får alene-tid. Alligevel har jeg problemet. Jeg kan heller ikke lade hende sove hos mig, fordi hun bliver forstyrret af selv den mindste bevægelse, hvilket ofte resulterer i, at hun kun sover 30 minutter.
Jeg putter hende altid det samme sted om dagen (og altid i tremmesengen om natten) – i barnevognen som pt. Står i stuen. På sigt vil den blive flyttet ud på altanen.
Jeg er opmærksom på, at jeg ikke kan forlange at hun sover MEGET om dagen, da hun jo sover så flot om natten. Men jeg VIL altså kræve 4 timers søvn af hende i løbet af dagen, fordi hendes alder altså ikke er til andet efter min mening. I virkeligheden så jeg gerne at hun sov små 2 timer formiddag, små 2 timer middag og små 2 timer eftermiddag. Især taget i betragtning af, at hun ikke mangler at blive stimuleret og leget med, og heller ikke mangler at blive holdt om og elsket.
Jeg har forsøgt ALT føler jeg. Jeg er gået væk fra op/ned metoden, fordi jeg er bange for, at det er for tidligt for hende. Det virker bare til at have forvirret hende yderligere, fordi hun nu slet ikke kan noget og skal gås rundt med i timevis, hvilket er hårdt og uhensigtsmæssigt. Jeg vil gerne amme hende i søvn, men er opmærksom på at dette på sigt er en dårligt løsning, fordi hun jo ikke på den måde lærer at falde i søvn af sig selv, hvilket jo er vigtigt for hende at kunne – også når hun skal starte i vuggestue i 7-8 måneders alderen.
Jeg ser nødig at hun skal ligge der og græde sig i søvn blandt fremmede mennesker. Mit hjerte gør så ondt, når jeg tænker på det, hvorfor jeg så gerne vil lære hende at falde i søvn trygt og godt af sig selv.
Jeg har forsøgt med sut – den vil hun ikke tage – hun kan heller ikke tage sutteflaske – og TRO MIG, vi har prøvet mange gange. Jeg har forsøgt at svøbe hende, hvilket nærmest udløser en eller anden form for klaustrofobisk anfald, hvor hun SKRIGER og skriger indtil jeg fjerner svøbet. Jeg har forsøgt at amme, jeg har forsøgt at gå rundt. Jeg har også forsøgt at gå med barnevognen, hvilket ikke er nogen fornøjelse, da hun blot ligger og græder dernede. Hun vil faktisk kun sidde op i barnevognen, hvilket hun jo faktisk er for lille til, selvom jeg indimellem stabler hende op med dynen for at stabilisere. Det er jeg heller ikke meget for, fordi det er dårligt for hendes ryg og det får hende alligevel ikke til at sove.
Jeg forsøger at fastholde et putteritual, men det er så godt som umuligt i løbet af dagen, hvor hun virker til først at kunne falde i søvn, når hun simpelthen er så udmattet, at hun giver op.
Hun er ellers en rigtig glad pige og vi har rigtig god kontakt. Jeg får MANGE store smil, og hun udvikler sig godt. Hun har en fin vægt i den øvre del af vægtskalaen, og hun er født til tiden (8 dage efter termin).
Jeg er bange for, at jeg har forvirret hende for meget ved at prøve og prøve. Jeg vil gerne tilbage til op/metoden, fordi jeg kunne se, at den virkede, men jeg vil ikke gøre det, hvis det er rigtigt, at den er for stimulerende for så små børn og hvis man alligevel ikke kan vænne børn under 4 måneder til at adskille søvn og mad. Jeg er frygtelig bange for at ødelægge noget for hende.
Så…. Hjælp mig, hvis du kan.
Bedste hilsner
fra Fie og Clara
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre