Svar: Blandede følelser omkring at være blevet mor

---

Kære P

Tak for dit åbne og ærlige brev:o) Du er bestemt ikke den eneste mor, der sidder med alle de tanker og følelser du har. Jeg ved med sikkerhed, at andre som læser med her vil kunne nikke genkendende til meget af det du skriver.

At blive mor er en kæmpe omvæltning som ikke kan sammenlignes med noget andet. Du får en helt ny rolle i dit liv, og hvor de andre roller du har haft, har været eller kan være midlertidige, så er rollen som mor noget du er for evigt. Du har været pige, veninde, kæreste osv. men at være mor er noget ganske særligt for du vil altid være mor nu - det står ikke til at ændre.

At være mor er et kæmpe ansvar og du vil naturligt stille dig en masse spørgsmål omkring det: Kan du nu klare det ansvar det er at skulle være mor, vil du kunne aflæse dit barns signaler, vil du vide hvornår hun skal have mad, skal skiftes, skal sove. Hvad hvis hun bliver syg, vil du kunne handle som du skal, hvordan kan du vide at der er noget galt med hende, vil du kunne se det. Og hvad med alt det følelsesmæssige – hvordan vil hun forstå at du elsker hende og vil hun nogensinde elske dig ligeså højt … Hvad når hun bliver ældre, vil du kunne lære hende at respektere andre mennesker, hvordan kan du hjælpe hende til at blive en god ven, hvordan kan du hjælpe hende til at få gode venner. Hvordan kan du støtte hende, så hun kan klare sig godt i livet og vil hun overhovedet få det godt …

Alle disse tanker følger med, men i takt med at din datter bliver ældre, så vil du naturligt i takt med at du kan se at hun udvikler sig, at det går godt osv. følelsesmæssigt falde lidt til ro. Det er sandsynligvis derfor du oplever at du efter ½ år begynder at kunne nyde hende lidt mere :o)

At skulle tage sig af et lille barn er hårdt arbejde! Det kan godt være, at du havde forestillet dig det anderledes. Det er bestemt ikke usædvanligt at forældre bliver overraskede over hvad det egentlig kræver at have et lille barn i hjemmet. Nogen har måske sagt til dig at det ikke er noget problem, de sover jo det meste af tiden, de skal bare have mad, skiftes og så sove igen. Men sådan er virkelighedens verden ikke.

Det er hårdt at blive mor, det er dejligt og din datter er fantastisk, men det ...

---

---

... er også hårdt. Du er den primære omsorgsperson, det er dig der har det endelige ansvar for din datter. 24 timer i døgnet er du på og du bliver træt, rigtig træt. Det gør du fordi hun er uforudsigelig. Du ved aldrig rigtigt hvad der skal ske og hvordan hun vil reagere. Du ved ikke hvornår hun vågner, om hun sover 20 minutter eller 3 timer, du ved ikke altid hvorfor hun græder - selvom du har gjort alt, så græder hun bare fortsat. Så vil hun ikke ligge alene, så skal hun underholdes og hvad skal du næsten finde på for at gøre hende tilfreds ...

I takt med at hun bliver ældre, så bliver hverdagen naturligt mere forudsigelig. Hun får en rytme og jeres hverdag får lidt rutine og det er dejligt, når du kan lægge hende til middagslur og regne med at hun sover et par timer, så du kan lave noget andet. Det er helt naturligt at have det sådan.

Det er som du skriver en rigtig god idé at tale med lægen. Jeg må dog ud fra det du fortæller sige, at jeg heller ikke skønner at du har en fødselsdepression, post traumatisk stress eller lignende. Snarere at du, som du også selv er inde på, skal skrue dine forventninger til dig selv lidt ned og tro på at det du gør er rigtig godt og at det at du en gang imellem bare har lyst til at slippe det hele og sove, er helt okay.

---

---

---

Jeg tænker også at du skal prioritere dig selv og gøre det tilladt at bruge tid på dig selv. Det kan være at du begynder at gå til noget en gang om ugen, sport eller andet, som du har det godt med. Det skal være legalt at du er væk et par timer, hvor du gør noget, som er godt for dig og hvor du ikke skal tænke på andet end dig selv.

Tal med din mand om at du har dette behov og hvordan han kan hjælpe, så I får det prioriteret. Jo mere han tager over alene, jo mere vil han jo også opleve, hvad det egentlig kræver at passe sådan en størrelse ...

Og så tal med ham om de forventninger du har. Nogle gange har vi kvinder nemlig en idé om at manden forventer at vi står med lækker middag, nybadet barn, rengjort hus, tøjet vasket, - og supertjekket mor - når han kommer hjem fra arbejde. Men det forventer manden ofte ikke ...

Sender dig et stort knus med på vejen og håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Fortsat god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---