Svar: Personlighed

---

Kære Gitte

Det lyder som om at din datter er rigtig godt i gang med separationsfasen og det du oplever er således helt normalt.

Det er rigtig vigtigt at I i denne periode, er der, viser at I ikke går fra hende, men forsøger at støtte hende så godt I kan. På den ene side, skal hun have lov til at opleve verden på egen hånd, øve sig i at kravle, undersøge, udforske osv. På den anden side, skal hun have lov til at få trygheden og nærheden, når hun beder om den. Det er således helt naturligt at hun helst vil sidde på skødet, når I er nogen steder eller at hun f.eks. begynder at græde, hvis nogen henvender sig til hende, pludrer lidt med hende.

Det er meget naturligt at hun i denne periode vægrer sig mod at falde i søvn alene og nogle gange er løsningen også at lade barnet falde i søvn hos forældrene. Samtidig er hun også mere og mere bevidst nu, og derfor er det også en god idé at bibeholde de gode sovevaner hun allerede har, hvor hun sover i sin egen seng. Prøv derfor at holde fast i dette selvom hun er meget tryghedssøgende.

Et hyggeligt sovested, handler om at sengen forbindes med noget rart, at sengen ikke bruges som straf eller opbevaring, hvor hun er ked af det, at sengen er rar at ligge i, en god madras, måske et flonelslagen, en dejlig dyne, måske en bamse, en sengerand, en spilledåse, og det handler også om at der skal være hyggeligt på værelset, at der er mulighed for lidt dæmpet belysning og lignende, så det er rart og trygt at være der.

Når I putter hende, så er det vigtigt at I igen vurderer, hvad I skal gøre ud fra, hvordan hun reagerer. Du fortæller at hun græder og her er det vigtigt at I skelner typerne af gråd fra hinanden. Hvis hun græder fordi hun er utryg, hun klynger sig, hun vil ikke sove alene, hun har brug for stor fysisk kontakt osv for at sove - så skal man være der og man skal være der 100 pct. Men hvis hun småklynker lidt, forsøger at få lov til at lege lidt længere, gerne vil have lidt underholdning osv. så vil det være okay at gå fra hende. Her skal man så bare betrygge hende i at hun roligt kan lægge sig til at sove og så skal man hele tiden gå frem og tilbage, så hun ikke føler sig forladt, men oplever at man rent faktisk mener hun skal sove nu og så betrygger hende i det.

Jeg kalder denne metode for "se-til-metoden" og det handler om at putte efter fast putteritual og fortælle at I kommer lige om lidt ...

---

---

... igen, at I bare er lige ved siden af osv. Intervallet mellem at gå og komme tilbage skal aldrig vare mere end 3 minutter og det skal ikke forlænges! Selvom hun ikke græder, så skal I vende tilbage til hende, så hun hele tiden ser jer og dermed ved at hun ikke er alene. Det at blive puttet og sove i sin egen seng skal forbindes med noget trygt og rart og det er alfa omega for at få børn til at sove.

Det handler derfor om at hjælpe hende med at blive lagt ned igen, atter få dynen om sig, blive kærtegnet lidt osv. så hun atter føler sig tryg. Hun har som sagt en alder, hvor det er vigtigt for hende at have jer inden for synsvinkel for at hun helt forstår at I er der. Kan hun ikke se jer, kan hun godt føle sig forladt. Og hvis det viser sig at hun har behov for den meget tætte fysiske kontakt for at sove i øjeblikket, så skal hun naturligvis have den, men prøv i første omgang at se om ikke det at gå frem og tilbage vil betrygge hende nok.

Nogle gange må man også skifte lidt imellem at være der, sidde hos hende og gå. Nogle gange vil det være en god idé at mor og far skiftes til at gå frem og tilbage, nogle gange at I skiftes til at sidde hos hende.

Det er en rigtig god idé at lege borte-tit og gemmeleg i løbet af dagen, da det er godt netop til at lære hende at I stadig er der, selvom hun ikke kan se jer.

---

---

---

Temperamentet er et udtryk for at hun nu separerer sig og stille og roligt viser jer mere og mere at hun er et selvstændigt lille individ med egen vilje, egen mening. Hun vil ikke tørres om munden og protesterer højlydt, hun vil sikkert heller ikke altid skiftes og protesterer over at skulle ligge på puslepuden, hun vil ikke sove og protesterer mod at skulle ligge i sin seng eller barnevogn osv.

Den spirende egen vilje kommer der meget mere af i løbet af de næste mange måneder, men det er ikke udsædvanligt at man som forældre står fuldstændig måløse og tænker "hvem er dog den pige" første gang man ser hendes temperament folde sig ud:o)

Det er fuldstændig rigtigt at visse ting jo skal gøres, det står ikke til diskussion og det må I naturligvis holde fast i. I andre situationer kan man måske finde et alternativ eller gå på kompromis, for at undgå konflikt ...

Det I oplever er altså helt normalt og faktisk lige efter bogen og jeg håber at I her har fået lidt idé om hvad der sker med jeres datter i øjeblikket:o)

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---