Svar: Brug af Time-Out

---

Kære Claus

Der er ingen tvivl om at jeres dreng er i den grænsesøgende alder og at være 2½ år er en rigtig svær alder både for børn og forældre. Jeres dreng vil så mange ting selv og kan også meget i forhold til sin søster, men der er stadig meget at lære og meget er svært. Derfor er det helt naturligt at han nogle gange bliver utroligt ked af det og frustreret, når tingene ikke rigtigt vil som han vil eller når han får nej, fordi du som voksen vil noget andet.

Når børn begynder at søge grænser og opfører sig irriterende, så handler det ofte om at de gerne vil have opmærksomhed. Det kan hos jer sagtens handle om at han synes du bruger lidt for meget tid på lillesøster og at det derfor er hans tur til at få din opmærksomhed, din konktakt og måden han ved han får den på er ved at sparke lillesøster - en handling som samtidig et eller andet sted nok bekommer ham vel, fordi hun jo er en konkurrent, når det drejer sig om at få opmærksomhed fra jer forældre.

Man kan reagere forskelligt. Man kan skælde ud, råbe af ham og skabe mere konflikt, gråd og uro eller man kan forsøge at finde ud af hvad det egentlig er han vil eller ikke vil. Hvad protesterer han over, kunne man evt. finde et alternativ eller kunne man måske møde ham med forståelse og humor - gøre hans drillen eller uro til en leg "nå, skal du være fræk, pas på så kommer jeg og fanger dig og kilder dig" hvor du så løber efter ham og gør situationen sjov. Det er vigtigt i sådanne situationer, hvis man så vidt muligt kan mødes i sjov og ikke i vrede.

Det er problematisk at bruge time out til så lille et barn og man skal generelt være meget påpasselig med at bruge time-out. Det er ikke en løsning man griber til dagligt eller flere gange om ugen - normalt bruges time-out først, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt.

Det er således okay at bruge time-out, hvis du er helt sikker på at jeres dreng bevidst sparkede sin lillesøster, fordi det skulle gøre ondt på hende og hvis du i forvejen havde advaret og han således var klar over at her var han på gale veje. Men hvis han sparker hende for at få opmærksomhed, så havde det været bedre at dreje situationen og give ham kontakten ved en kildetur, brydekamp, fangeleg osv. ...

Time-out anbefales normalt til de lidt større børn, som kan forholde sig til ting og det de har gjort på en anden måde end små børn kan. Her tænker jeg på f.eks. 5 årige børn, som man kan lave aftaler med, forklare hvorfor time-outen sker osv. Når man er 2½ år så kan det være svært at forstå dette. Derudover så siger man at den tid barnet er på værelset max bør være 1 minut antal år barnet er. Altså et barn på 5 år, kan blive sendt på værelset i 5 minutter. Samtidig skal man så også sørge være lige uden for døren, sætte sig på gulvet eller på en stol der, så barnet ved at man stadig er der. Når barnet sættes på værelset skal det have en forklaring: "Jeg sætter dig herind fordi du sparkede mig. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

At give barnet en time-out er ikke det samme som at flytte barnet. Du må gerne flytte ham, hvis han er igang med noget som han ikke må, det hjælper ham til at forstå at du ikke vil have han gør det. Hvis han f.eks. hopper i sofaen, så vil det således være rigtigt at du samtidig med at du siger nej og giver en forklaring også flytter ham - "Jeg vil ikke have ...

---

---

... du hopper i sofaen, den går i stykker" og så tager du ham og sætter ham ned.

Børn på 2-3 år kan også komme i situationer hvor de af frustration bliver så gale at man er nødt til selv at fjerne sig (modsat at sende ham væk). Det kan nogle gange være nødvendigt at fjerne sig selv, simpelthen gå i stedet for at sende ham væk. Her kan man sige "jeg går lige ud i køkkenet lidt, ellers kan jeg mærke at jeg bliver meget sur på dig" eller lignende og så gå. Det kan også være at man vælger "Jeg vil rigtigt gerne tale med dig og når du har lyst til at tale med mig, så kom ud i køkkenet til mig".

Denne metode afhænger helt at situationen og hvad der egentlig sker. Børn i din drengs alder har generelt meget bedre af at man lytter til dem og den frustration de oplever og forsøger at sætte ord på, så de føler sig forstået.

Konflikter i hverdagen kan ikke undgås og slet ikke med et barn på 2½ år, som prøver sin selvstændighed af. Det er derfor også vigtigt at I tager de konflikter der er, når de er nødvendige. Du har fuldstændig ret i at jeres dreng ikke skal sparke sin lillesøster og han skal naturligvis lære at det er forkert og derfor skældes ud. Han skal også lære at se, hvad det han gør ved andre betyder, hvordan man gør andre glade, andre ked af det osv. Han skal lære det der hedder socialintelligens.

---

---

---

At komme godt ud af det med andre mennesker kræver at man har social intelligens. Social intelligens har ikke noget med klogskab at gøre, men handler om at barnet skal lære, hvordan man opfører sig sammen med andre mennesker. Hvordan man lytter, hvordan man følelsesmæssigt påvirker hinanden både i negativ og positiv retning osv. Man kan godt lære børn visse sociale færdigheder som at gå hen og spørge om nogen vil lege, eller at sige undskyld, når man kommer til at gøre noget som er forkert. Men social intelligens er mere end dette. Det handler om at have empati og kunne sætte sig ind i hvad man gør ved andre.

En dreng på 2½-3 år har en helt naturlig "jeg kan ikke sidde stille adfærd" og den bliver ikke mindre de næste par år - han vil elske at hoppe rundt, løbe omkring, klatre højt op osv. Og han vil også elske at lege voldsomt i nærheden af sin lillesøster. Ikke for at gøre hende ondt, men fordi han i kraft at sin alder er en vildbasse og nogle gange går det bare hårdt ud over de mindre søskende ... Så længe hun synes det er skægt og hun ikke kommer til skade, så må det være sådan, men I skal naturligvis holde øje og gribe ind, for leg mellem søskende kan hurtigt udvikle sig og blive for voldsom ...

Mit råd er derfor at I forsøger at finde ud af, hvorfor han reagerer som han gør. Handler det om at få opmærksomhed, så kan man give ham det på anden vis og udnytte hans alder og hans trang til motorisk udfoldelse og bruge humor. Handler det om en voldsom leg, der kammer over fordi han endnu ikke helt har lært at lege med andre, endnu ikke har fået præmisserne for god leg, så må man forhindre at de kommer op og slås og tale med ham om, hvad der sker i situationen - "søster bliver ked af det, når du sparker hende, så vil hun ikke lege med dig". Handler det om bevidst ønske om at gøre hende ondt, selvom han godt ved at det er forkert, så vil en time-out være i orden, netop som du skriver - en nødvendig konsekvens af at han er 'farlig' for en anden.

Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, fortsat held og lykke med dem begge:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---