Annonce

Annonce

Brev:

Vågner mange gange i løbet af natten - 10 mdr.


4. august 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Vågner mange gange i løbet af natten - 10 mdr.

Hej Helen

Jeg har søgt lidt i dine råd til andre, men har vist brug for et "skræddersyet" råd ;-)

Vores datter Alberte er nu 10 ½ mdr. og er bare en rigtig dejlig og glad lille pige. Men i løbet af den seneste tid har vi fået en del problemer med at putte hende i løbet af dagen - og problemer med, at hun vågner meget i løbet af natten.

Vi putter hende typisk omkring kl. 19.30, hvilket sjældent giver problemer. Hun får en flaske vælling (ca. 300 ml) inden hun bliver puttet. Mange dage sover hun så et godt stræk, men meget ofte vågner hun flere gange - nogle gange hver time i løbet af natten. Hun bruger ikke sut (har selv valgt den fra da hun fik tænder), så vi giver hende i stedet en tår vand af sutteflasken hvorefter hun typisk putter sig igen. Nogle gange tager vi hende op lidt og så putter hun sig, når vi lægger hende igen.

Mellem kl. 4.30 - 6.00 kan vi ikke længere holde hende hen med vand længere, og skal så enten stå op med hende eller alt. give hende en lille flaske (ca. 150 ml) hvorefter hun så sover igen til ca. kl. 7.30. De nætter hvor hun er meget vågen ender det som oftest med flasken, så jeg kan få bare lige lidt mere søvn.. MEN nu skal jeg starte på arbejde og har brug for en løsning hvor hun ikke vågner 10 gange om natten. Kan vi gøre noget?

Tror du hun er sulten om natten? Ofte drikker hun ...


Annonce

... meget vand og så tørstig kan hun jo heller ikke være? Hun får kun sin aftenvælling og flasken om morgenen, men det skulle vel også være nok til hendes alder?

Da hun typisk sover til kl. 7.30 er det meget svært at nå to lure om dagen. Især fordi hun pludselig kæmper som en gal for at undgå at sove - græder, sætter sig op i barnevognen mv. Dette har resulteret i, at vi er hoppet i fælden med at gå hende i søvn, hvilket vi nu forsøger at undgå. De sidste dage har jeg derfor enten lagt hende i hendes seng eller barnevogn og så simpelthen forsøgt at ignorere hende (hvilket ikke er sjovt..)

Jeg tror måske det virker, men hun er bare så stædig - og nysgerrig! Nogle gange kommer jeg helt i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet er træt - til trods for, at hun har været vågen i 3-4 timer. Min tanke er dog lidt, at når hun starter i dagpleje, så får hun ikke lov til at sove så længe om morgenen og så vil de to lure igen blive aktuelle. Men kan vi gøre noget for at hun igen bliver glad for at putte i barnevognen, eller skal vi bare sætte vores lid til, at det hele ændrer sig hos dagplejemoderen, som jo ikke lige har hverken tid eller mulighed for at trille rundt med en skrigende prinsesse?? (og stakkels dagplejemor, som så skal gøre vores arbejde...)

Jeg håber du kan komme med et par gode råd.

Med venlig hilsen
Albertes mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce