Svar: Hård mave - dreng på 6 mdr.
Kære Mie
Det er vigtigt med den alder din dreng har nu, at du begynder at tilbyde ham de grovere og mere fiberholdige grødtyper, som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Derudover vil det være rigtig godt, hvis du kunne variere hans tilbud om frugtmos og også begynde at tilbyde ham frisk frugt i hånden, f.eks. appelsinbåde, stykker af melon, blomme, fersken eller lignende blød frugt som han kan sidde og sutte lidt på og gnaske i.
Derudover er det vigtigt at du nu også varierer hans tilbud af grøntsager, så han får flere fiberholdige og grovere, mere smagfulde grøntsager. Rodfrugtsmos er f.eks. ofte et hit. Derudover må du meget gerne begynde med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen.
Udover at regulere hans mave via kosten, så er det vigtigt at han fortsat tilbydes ekstra væske (vand af kop) og at du fortsat også ammer ham 5-6 gange dagligt. Derudover er det vigtigt at du hjælper ham med at blive rørt og bruge sig selv motorisk - cykle med hans ben, hjælpe ham med at trille rundt og rundt - mave-ryge-mave-ryg og han må meget gerne også støttes i at begynde at krybe lidt.
Hvis ovenstående ikke er nok til at holde maven igang, så må du give ham laktulose og her må han gerne få 1ml pr kg han vejer og det er ofte en fordel at give ham det fordel på to gange dagligt. Det vil sige at hvis han vejer f.eks. 8 kg, så kan du give ham 4 ml morgen og 4 ml aften.
Det er vigtigt at hans mave fungerer, da det spiller ind på hans indtag af mad og drikke og dermed på hele hans trivsel. har han maveproblemer har han heller ikke overskud til at være glad, og energi til at udvikle og bruge sig selv og dagen bliver hurtigt fyldt med pjevseri og gråd ...
Han må meget gerne få 1 dl grød eller mos 3 gange dagligt og som sagt også gerne noget at sidde med i hånden ind imellem. Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover ...
... lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, evt. frisk frugt i hånden at sidde med selv og sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes grovere grøntsager, rodfrugtmos osv. hjemmelavet eller mos fra glas. Tilbydes agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker og lignende i hånden at gnaske i selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur 13.30-14
Eftermiddag 16-16.30: Ammes, tilbydes igen lidt frisk frugt i hånden, appelsinbåde og lignende blød frugt, evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, han må gerne få lidt sovs på sin mos, indmaden af en frikadelle moset ned i sin grøntsagsmos osv. Tilbydes igen agurkestænger, brødskorpe eller lignende at sidde med selv. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske vælling som nu
Sen aften 23-24: Ammes
Hvis du oplever at han lige nu har lidt vægring mod skeen, så start med at tilbyde ham en agurkeskive eller lignende i hånden og når han har gnasket lidt på den og du er klar med grød og mos, så tilbyder du ham skemaden. At få lidt at sidde med selv kan således være en god optakt til at skulle spise.
Mit råd til dig er altså at du nu øger din dreng lidt i indtag af mad og samtidig ændrer på hans indtag, så han får mere variation og mere fiberholdig kost, der er godt til at holde hans mave igang. Derudover er væskeindtag, motion osv også vigtigt og er dette ikke nok, så må du give ham laktulose.
Du giver indtryk af at du ikke vil øge ham i madindtag fordi du tænker at det vil stoppe hans mave yderligere - jeg tænker at netop variationen er vigtig, og at du derfor skal give større variation og ikke tænke så meget på mængden ...
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor