Annonce

Annonce

Svar: Tager ikke på og spiser ikke meget


2. august 2008

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Rikke

Til børn der ikke spiser særlig meget og børn som gerne skal øge deres vægt lidt, vil det være rigtig godt at tilbyde små hyppige måltider. Du skal derfor ikke fokusere så meget på, hvor meget der glider ned, men mere fokusere på at hun spiser lidt og tit.

I den madplaner jeg laver indgår altid rigtig meget mad og det kan virke helt uoverskueligt, men man skal her huske på at barnet ikke behøver spise det hele - lidt af flere forskellige ting er vigtigt og godt.

Din datter har især brug for fedtstof og proteiner for at vokse og tage på. Fedtstof får hun især når du energiberiger hendes mad med en ekstra smørklat, lidt sovs osv. men gode og vigtige fedstoffer findes især også i fisk. Derfor er det en rigtig god idé hvis du kan få hende til at spise forskellig slags fisk.

Det kan f.eks. være makrel, tun, sildepostej, rognguf eller lignende på hendes brød til frokost, ligesom I om aftenen kan spise laks, rødspættefileter, fiskefrikadeller og anden form for fisk.

Avokado er også rig på sunde og nærende fedtstoffer og du kan give hende avokado med lidt citron på, du kan dog også lave en avokadomos, som hun måske godt vil kunne lide:

1 moden avocado
½ æble uden skræl
ca. 1 spsk. A38 eller græsk yoghurt
1. Mos avocado med gaffel eller stavblender.
2. Riv æblet groft og bland det med avocadoen og
mælkeproduktet.
3. Smag til.
4. Server på fx rugbrød, grovbrød eller som fyld i en
sandwich.

Opskriften er fra Mad til spædbørn og småbørn sst. 2006

Proteiner får vi især fra kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din datter spise disse ting også. Hun må f.eks. gerne få hårdkogt æg og hun må også gerne få omelet og lignende.

Du kan drøfte med lægen, hvorvidt det vil være relevant at tilbyde hende proteindrik. Problemet med disse er at de ofte indeholder meget protein og lidt fedt og de er ikke beregnet til så små børn ...

Det er her også vigtigt lige at huske på at hun jo fortsat vokser, tager på og faktisk lyder til at have det meget godt, så hvis du bare medtænker proteiner i madlavningen, at de proteinholdige fødevarer er vigtig, så er det rigtig godt.

Pas derimod meget på med de søde fødevarer. Sukker sætter hendes blodsukker i vejret og fjerner appetitten og lysten til mere rigtig mad og kan derved gøre at hun så ikke spiser så meget ...

Hun skal efter min mening have mad der tager udgangspunkt i det I spiser og skal ikke leve af grød hele dagen. Hvis du vil supplere hende med noget ekstra og hun er glad for at få noget med ske, så vil jeg anbefale dig at købe middagsretter på glas beregnet til babyer og tilbyde hende dette. Der er så korrekt sammensat at du ved at give hende dette er helt sikker på at hun får, hvad hun har behov for, svarende til hendes alder og det er et langt bedre supplement end grød dagen lang ...

Mit forslag til en dagsplan ...


Annonce

... ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød lavet med sødmælk og smørklat, sødmælk af kop

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, lidt ost i stænger, evt. lidt marmelade, ½ banan eller anden frugt, evt. lidt frugtmos, friske bær eller lignende. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur evt. med amning, da hun ikke er ammet om morgenen ifølge denne plan (for at give bedre plads til morgengrøden)

Frokost 12: Bondebrødshapsere med forskelligt fiskepålæg, gerne lidt rester fra aftensmaden, det kan være lidt kogte pastaskruer, lidt kogte ærter, majs, gulerod. Kartoffelbåd, rød peberfrugt, agurkestænger eller lignende er også fint. ½ hårdkogt æg, en gang imellem en æggepandekage eller hvad du nu kan finde på

Puttes til middagslur ca 13.30-14

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, evt. lidt rugbrødsdrys, mysli eller lignende. ½ bolle med smør, lidt ost. ½ banan eller anden frugt eller friske bær, vand af kop.

Aften 18: Aftensmad som I får, det kan være ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Sødmælk eller vand af kop.

Tilbyd gerne en portion frugtgrød med sødmælk til dessert eller indfør en godnatgrød, så hun får lidt ekstra inden hun skal sove.

Puttes til natten med amning 19.30-20


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til fødevareallergi så vil barnet normalt have andre symptomer end at de ikke vokser og tager så meget på. Det vil være symptomer fra:

- øjne og næse (slimhinderne bliver hævet, røde og klør)

- lungerne (astmasymptomer med hoste, piben og hvæsen, trykken for brystet og åndenød)

- huden (akut nældefeber eller børneeksem, der forværres, når barnet spiser den pågældende fødevare)

- Mave-tarmkanal (mavesmerter, kvalme, opkastninger og diarré)

Det lyder ikke som om at din datter har nogle af disse symptomer ...? Udelukke at hun har allergi kan jeg naturligvis ikke:o)

De fleste børn tager mest på i de første levemåneder og i takt med at de bliver ældre falder vægtøgningen og de vokser heller ikke så meget i længden. Gennemsnitligt vil de fleste børn de første måneder af deres liv tage ca 800g på om måneden og omkring 10-11 måneders alderen ligger gennemsnittet på ca 300g. Der er dog store individuelle forskelle og selvom din datter har ligget højt på kurven da hun blev født og så faldt ned på en nedre kurve derefter, så er det vigtigste lige nu at hun ikke falder yderligere ned, men bliver liggende hvor hun ligger.

Med hensyn til længdevæksten, så vil de fleste børn de første måneder af deres liv vokse 3-4 cm om måneden og omkring 10-11 måneders alderen vokse ca 1 cm.

Jeres læge vil måle og veje hende igen, når hun skal til 12 måneders undersøgelse og I vil naturligvis her drøfte hendes udvikling og de bekymringer du har. Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej og giver lidt idé til hvordan I kommer videre samt giver lidt ro med på vejen.

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce