Svar: Svær at tackle og hvad med skolestart?
Kære forældre
Jeg synes det er problematisk at I tilsyneladende står alene med dette problem, da jeres datters måde at være på tilsyneladende ikke kun foregår hjemme, men også i børnehaven og hos venner,- måske endda på fritidshjem, hvis hun har gået der i sommer ...
Hvis hun har en opførsel der gør, at de andre børn ikke vil lege med hende, så tænker jeg at det skal der naturligvis gøres noget ved og det er her meget vigtigt at man i daginstitution og skole støtter op omkring dette. Det er trods alt der, at hun skal lære at begå sig socialt i en større børneflok og der man bedst kan vurdere, hvordan hun klarer sig socialt.
Der er visse krav man skal leve op til for at kunne starte i skole og jeg går ud fra at I har talt med børnehaven om hvorvidt jeres datter skulle starte nu eller vente et år mere?
Børnehaveklassen bruges egentlig til at forberede barnet til at gå i 1 klasse. Barnet skal lære at forholde sig til kammerater, være en i børneflok hvor alle skal kunne høres og accepteres, lære hvordan man opfører sig i en time, rækker hånden op, tager imod besked fra læreren, lære hvordan man leger i frikvarterer, kommer ind når klokken ringer osv. Altså lære hvordan det er at gå i skole.
Fagligt så tilrettelægger man en stor del af undervisningen ved at lade børnene tegne og her er mit indtryk at børnene f.eks. reagerer lidt på at man ikke altid selv bestemmer, hvad man skal tegne, det bestemmer læreren. Derudover så lærer børnene alfabetet at kende, lærer lyde, øver sig på at skrive osv.
Børn i børnehaven leger det der hedder rollelege, hvor man leger mor, far, børn og du kan være hunden... :o) I skolen, når børn er 6-7 år så ændrer legene lidt karakter og der bliver lavet regler for legene. Det kan være boldspil f.eks. Man kan kun være med hvis man følger reglerne ellers er man ude. Denne måde at lege på hører med til det at gå i skole og kan et eller andet sted overføres til det man også skal inde i klasseværelset. På fritidshjemmet leger mange børn dog fortsat rollelege og det er der naturligvis plads til:o)
Jeres datter skal kunne lære disse spilleregler, hun behøver ikke kunne det hele nu, men hun skal ville det og forstå vigtigheden i at alle kan være med i en leg - også hende selv og at man derfor nogle gange må indordne sig, indgå kompromis. Kan jeres datter slet ikke dette, så lyder det som en god idé at lade hende vente et år med at skulle starte og det er en helt relevant bekymring du har.
Modsat kan man også sige, at hvis børnehaven har skønnet hende egnet og sagt at hun er parat til at starte, så skal hun naturligvis også have en chance for at vise at hun kan og så må I tage op med lærerne til den første skole-hjem-samtale, hvordan det går og hvordan I videre kan hjælpe jeres datter bedst.
Det er ikke usædvanligt at høre børn i 6 års alderen tale babysprog og det handler sandsynligvis om at der naturligt netop omkring skolestart bliver stillet nogle forventninger til dem, hvor de har brug for at gøre sig lidt yngre og blive nurset lidt. I har dog ret i at det ikke skal blive ved og blive det gængse og at hun til jer skal tale rigtigt. ...
... Derfor må I gerne sige fra og bede hende tale ordentlig, når I taler sammen.
Du skriver: "Når hun leger med nogen bliver hun eddikesur hvis de ikke vil lege hendes leg. Så begynder hun at hyle og siger der aldrig er nogen der vil lege med hende". Det har hun jo egentlig også ret i, man gider ikke lege med nogen som altid bestemmer. Alle børn har brug for at være den der bestemmer en gang imellem. Derfor tænker jeg at I ikke skal forsøge at mægle eller skælde ud, men simpelthen gør kort proces og sige at det er rigtigt. Der er ingen der gider at lege, når hun bestemmer det hele, så hvis de ikke kan finde ud af det, så kan de ikke lege. Og så må legen stoppe og det barn der er på besøg må hentes ...
Du giver lidt indtryk af at I har haft meget løse rammer og har givet en meget lang line i mange situationer og jeg tænker at det er vigtigt at I nu træder lidt mere i karakter og viser jeres datter at det er jer der bestemmer fordi I er de voksne. Naturligvis hele tiden anerkendende i forhold til hende og hendes behov, men I skal sætte grænser.
Episoden hvor jeres datter har dirigeret med en legekammerats mor - altså helt ærligt, her er det da den voksne der må sige fra. Jeres datter er på besøg der og så må hun som den voksne tage ansvar og fortælle jeres datter at sådan skal hun ikke opføre sig. I kan jo ikke gøre spor, når I ikke er der. Hvis din datter vil gå hjem, så må hun jo gå hjem eller blive hentet. Det er jo et valg og sådan er det. Hvis man vil lege, så må man nogle gange være fleksibel ellers kan man ikke lege.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg synes I skal overveje om I skal have nogle familieregler, nogle simple og enkle regler, som man skal følge når man bor i jeres hus. Reglerne skal gå begge veje, der skal være regler for både børn og voksne og I skal sætte jer ned og tale om reglerne, så alle kender dem. Regler gør os trygge og det kan være rart for et barn på 5-6 år at kende til reglerne, fordi regler giver retfærdighed. Derfor kan man godt i denne alder "holde familiemøde" og tale om visse regler. Man kan også tale om hvilke konsekvenser der er for at bryde en regel og hvilken belønning der er, hvis en regel overholdes.
Det er klart at jeres datter stadig i kraft af sin alder ikke altid vil kunne overholde reglerne, tingene er for hende nogle gange meget sort-hvide, men man kan godt forsøge at lave nogle aftaler, regler der skal følges. Naturligvis simple og enkle ting, men det at hun oplever at I lytter til hende og hvad hun gerne vil, er en god idé.
I kunne f.eks. tale om hvordan man trøster, når nogen er kede af det. Hvordan man bliver gode venner igen, hvis man er blevet sure. Hvordan man nogle gange kan undgå at blive uvenner osv. Ligesom I også kan tale om de ting, som skal gøres og som nogle gange måske giver konflikter - påklædning, oprydning, bad osv.
I kan vælge at lave et stykke papir hvor tingene skrives ned, de ting som man er enige om skal gøres og så får man en guldstjerne eller lignende, når man har gjort det. Er der et vist antal stjerner, så får man f.eks. en tur i biografen ...
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder