Svar: Hvornår skal man sige nej?

---

Kære Stine

Ligeså snart børn begynder at kravle og udforske verden motorisk, så vil de naturligt komme til at pille ved noget og undersøge ting, som man ikke ønsker de skal røre ved. Enten fordi det kan være farligt for dem, - et lys de kan brænde sig på, en varm ovn, en stikkende kaktus eller lignende eller fordi man har nogle ting, som man er øm overfor og som man er ked af går i stykker.

Mange ting kan man flytte og hvis man har noget, som man er særligt glad for og ked af går i stykker, så er det en god idé at fjerne det, sætte det væk fra barnets rækkevidde. Der er dog visse ting, som appellerer i særlig grad til børns nysgerrighed og her må man så sige nej, av eller lignende og lære barnet at det må man ikke pille ved. Sammen med et nej, må der så også følge en handling - man skal fjerne barnet, flytte barnet væk fra den pågældende ting imens man siger nej.

Børn vil i 9-10 måneders alderen ofte også begynde at vise lidt mere egen vilje og selvstændighed og er meget undersøgende. Når de banker skeen i bordet, smider maden på gulvet osv. er det således ofte for at høre lyden og se hvor maden forsvinder hen. Det er således en undersøgende leg og ikke en provokation. De kan dog sagtens finde på at kigge på dig imens og her er det naturligvis for at se hvilken reaktion de får fra dig og for at dele deres oplevelse med dig. Derfor skal man i en sådan situation altid overveje, hvordan man reagerer.

Hvis drengene gør noget du ikke vil have, smider med maden f.eks. så vil det være helt relevant at du siger nej. Gør de det igen, så må du overveje om de er færdige med at spise og skal sættes ned fra bordet, eller om du skal fjerne tallerkenen. Ofte bliver vi overraskede og ...

---

---

... kommer til at grine, når børn laver de første narrestreger og de husker barnet jo og har barnet fået en positiv reaktion, så kan man jo ikke forhindre at barnet forsøger igen og igen:o)

Små børn har naturligt svært ved at styre deres motorik og det som er ment som kærtegn kan ofte blive til slag eller bid. Derfor er det altid vigtigt at man lige vurdere, hvad det handler om, hvis barnet sætter tænderne i en - er det et kys der kammer over, følelsen af at "du er så dejlig at du er lige til at spise", så må man naturligvis godt sige AV!, men skal ikke skælde ud. Eller er det et bid, der er bevidst og hårdt, så må man skælde ud og sætte barnet fra sig.

Du kan altså godt begynde at 'opdrage' lidt på dine drenge med den alder de har nu, lære dem ikke at smide med maden, ikke rive i hår osv. Men du skal huske på at deres udforskningstrang er stor og at sige nej en gang er ikke nok. De vil gøre det igen og igen og igen ... og igen. Indtil de en dag bliver store nok til at huske det lillebitte nej, som lyder inden i dem.

---

---

---

I takt med at de begynder at udforske verden mere og mere vil der naturligt være flere 'nej'er' i løbet af dagen og man skal altid overveje, hvorfor man siger nej og om et alternativ kunne være en løsning.

Med i opdragelse hører jo også rutiner, at man f.eks. sidder ved bordet i sin høje stol og spiser. At man får vasket hænder når man er færdig med at spise, at man får børstet tænder to gange dagligt, skiftet ble osv. selvom man ikke altid vil det. Der er i 'opdragelse' rigtigt mange ting og at sige Nej er kun en lille del. Så opdragelse starter allerede nu, men i det små..:o)

Fortsat held og lykke med drengene, håber du kan bruge mit svar lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---