Små bisser - Glade tænder giver glade børn
25. juni 2024
Læs omtalen af "Små bisser - Glade tænder giver glade børn" under annoncen ...
Grundig mund- og tandpleje på dit barn er en investering i dit barns trivsel og sundhed. Og det skal være rart at få børstet tænder. Mange forældre oplever, at tandbørstning let kan ende i gråd og fastholdelse, men det er vigtigt at gøre tandbørstningen til en leg - både fordi tandbørstning gerne skal være et naturligt ritual, som følger barnet to gange dagligt resten af livet, men også fordi god mund- og tandpleje vil mindske udgifter til tandbehandling i voksenlivet.
Bogen Små bisser henvender sig til forældre, og den indeholder alt, hvad du behøver vide om mund- og tandpleje til børn.
Mange forældre er f.eks. i tvivl om, hvornår mund- og tandpleje skal sættes i gang, og hvad de skal gøre, hvis barnet græder eller ikke vil have børstet tænder. Bogen er baseret på Carina Løvstads professionelle erfaringer, den indeholder evidensbaseret viden om småbørnstandpleje, og så indeholder den også personlige erfaringer, samt svar på de spørgsmål, Carina har fået stillet gennem årene.
Bogen er delt op i 3 dele:
1) Første del "Sådan opnår I optimale rammer for tandbørstningen". Her får du viden om tandfrembrud, hvordan I kommer i mål med tandbørstningen uden gråd, samt hvilke tandplejeprodukter, du bør vælge.
2) Anden del "Tandbørstningen - sådan børster I tænderne". Her fokuseres på selve tandbørstningen og de teknikker, der kan gøre tandbørstning til en god oplevelse for alle parter.
3) Tredje del "Glade tænder hele livet". Her beskrives, hvordan tænderne kan bevares sunde hele livet, samt hvilke typiske mund- og tandproblemer der kan opstå, og hvordan de behandles.
Bogen Små bisser er en gennemarbejdet og meget informativ bog. Den indeholder ikke kun beskrivelse af mælketænder og tandfrembrud hos mindre børn, men indeholder også beskrivelse af tænder og tandpleje hos større børn og unge.
Du kan også læse om f.eks. brug af sut, eller hvis barnet sutter på tommelfinger, du kan læse om kostens betydning for tandsundhed, syreskader og lignende. Bogen kommer også omkring typiske mund- og tandproblemer f.eks. plak, tandsten, misfarvninger, huller - eller hvis dit barn f.eks. falder og slår sine tænder. Og så kan du også læse om blister, forkølelsessår, mundbetændelse og meget mere.
Du kan vælge at læse bogen "Små bisser" fra ende til anden, eller du kan bruge den som opslagsværk, hvis du er interesseret i et bestemt emne.
Om forfatteren
Carina Løvstad er uddannet tandplejer i 2010 fra Københavns Universitet, og arbejder til dagligt som behandler i børne- og ungdomstandplejen. Mødet med børn og forældre motiverede hende til at starte virksomheden Små Bisser, som rådgiver småbørnsfamilier i forhold til den første tandpleje.
I 2023 sagde Carina ja til at være ambassadør for Tandsundhed Uden Grænser og rejste med to kolleger til Guatemala, hvor hun er i gang med at starte nye projekter. Tandsygdomme er et globalt sundhedsproblem, som Carina gerne vil være med til at nedbringe.
Du kan følge Carinas profil på instagram @småbisser
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.