Ragna og Ildfluen - drømmerejser for børn
22. marts 2024
Læs omtalen af "Ragna og Ildfluen - drømmerejser for børn" under annoncen ...
Bogen Ragna og Ildfluen - drømmerejser for børn. Fordybelse og mentale pauser er både en fagbog, der skal hjælpe børn med at håndtere svære følelser og falde til ro, og også en fiktiv fortælling om to venner, der rejser på eventyr i nordens natur.
Gennem 7 fortællinger rejser bogens to hovedpersoner Ragna og Ildfluen på drømmerejse rundt i nordens vilde natur. Vi følger dem blandt andet til Island, Grønland og Sverige.
Bogen er bygget sådan op, at hver drømmerejse indledes med en samtale mellem Ragna og Ildfluen, hvor de taler om nogle af de følelser og tanker, der så efterfølgende dukker op i drømmerejsen.
Imellem hver samtale og hver drømmerejse er en guide til oplæseren, hvor det beskrives, hvad du kan have fokus på, når du læser drømmerejsen højt for dit barn. Under drømmerejsen til Island er angst f.eks. et tema, og det anbefales, at I holder pause og tager nogle dybe vejrtrækninger sammen. Under drømmerejsen til Grønland dvæles der ved isstykkerne og deres forskellighed, og barnet kan øve sig i at opleve og acceptere forskellighed uden at dømme.
Gennem drømmerejserne får barnet mulighed for at øve sig i at rumme og regulere de tanker og følelser, som barnet naturligt ofte vil møde i sin hverdag. I fortællingerne anvendes både mindfulness og metakognitive teknikker, som skal hjælpe barnet med at træne at være både nærværende og opmærksom.
Bogen er meget flot illustreret af Signe Kjær.
Bogen henvender sig til børn i alderen ca. 5-9 år :)
Om forfatteren
Farnoush Bassri er født i Teheran, hun er friskolelærer og turnerer desuden med musikerne Mikkel Nordsø, Tine Rehling og Ole Theils, hvor de laver drømmerejser for børn. Farnoush flygtede til Danmark under krig, og hun har selv brugt visualiseringsmetoder som anker til at bearbejde svære oplevelser, da hun var barn.
Læs mere om Farnoush verden på drommekvarteret.dk
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.