Bogen til Far - bliv tryg i din rolle som far
27. juni 2020

Læs omtalen af "Bogen til Far - bliv tryg i din rolle som far" under annoncen ...
"Denne bog skal gøre dig tryg og sikker i rollen som far. Den skal også inspirere dig til at være en nærværende og engageret far. Der er nemlig brug for dig på rigtig mange måder. Dit barn har brug for dig, fordi børn elsker deres forældre ubetinget. Din partner har brug for dig, fordi en familie består af mor, far og børn. Samfundet har brug for dig, fordi vi stadig er ved at lære, hvordan man indretter et samfund, hvor både mor far arbejder". sådan skriver Nick Allentoft, forfatter til "Bogen til Far".
Der er ingen tvivl om, at når du bliver far, så ændrer dit liv sig for altid. Og for Nick Allentoft var det at blive far til tre sønner på blot 5 år det største i livet. Han opdagede nye sider af samfundet, familien, relationer, sig selv og børnelivet.. og i sin bog til far deler han ud af sine erfaringer og tanker.
Du kan blandt andet læse historien "Tillidssnoren", som er en fin håndgribelig historie/dialog mellem Nick Allentoft og hans 6 årige søn, og det billede han brugte på at beskrive båndet mellem dem. Eller læse om de gange, hvor der er blevet råbt, skældt lidt for meget ud - ikke fordi drengene gjorde noget forkert, men fordi man som forældre også kan blive presset og være frustreret - episoder, som i dag kan give dårlig samvittighed og knugen i maven.
Du kan også læse andre fædres historier:
Andreas Rasch Christensen, far til to og forskningschef på professionshøjskolen VIA. Han der sine refleksioner om, hvad ekspertviden bevidst og ubevidst har betydet for måden, han har været far på.
Thomas Torp, far til 4 og et bonusbarn, administrerende direktør for erhvervsorganisationen GRAKOM. Han deler sin historie om balancen mellem karrieren og at være en nærværende far.
Daniel Nygaard Jensen, far til en pige i 2016, fortæller om hvordan hun ændrede hans prioriteringer og tilgang til livet markant.
Kim Them Simonsen, far til to og uddannet pædagog. Han fortæller om sine praksisoplevelser fra daginstitutionen og forskellen på mor og far, når der afleveres og hentes.
Derudover er der i bogen en gennemgang af de senere års forskning omkring fædre og deres engagement i forhold til deres børn - lavet af Center for Børneliv. Forskningen bekræfter netop behovet for far. Og Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker fortæller om sundhedsplejerskens rolle i børnefamilier.
I bogen finder du f.eks. også 8 ledetråde for far:
1. Modstand er ok
2. Øvelse er nødvendigt
3. Fællesskaber skal rumme os alle
4. Søvn gør godt
5. Det er barnets liv
6. Alle konflikter har læring i sig
7. Ro på
8. Børn oplever nu, og lærer i morgen
Om forfatteren
Nick Allentoft er far til tre drenge, journalist og forfatter. Han har skrevet bogen på baggrund af 17 års notater og refleksioner og han har deltaget i den familiepolitiske debat i flere år. Læs mere på nickallentoft.dk
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.