Forklædt som normal - en opvækst med ADHD
21. november 2014
Læs omtalen af "Forklædt som normal - en opvækst med ADHD " under annoncen ...
En hudløst ærlig og barsk fortælling om en opvækst med ADHD.
”Bogen rummer voldsomme begivenheder, for sådan har mit liv – også – været, og hvis andre for alvor skal kunne spejle sig i min historie, er den nødt til at være autentisk. Som 17-årig fik jeg stillet en diagnose, som i mange år har fået mig til at føle mig anderledes, misforstået og forvirret. En diagnose, jeg er nødt til at slutte fred med, for den bliver kun værre af at blive ignoreret.”
Caroline havde svært ved at koncentrere sig i skolen, hun kunne ikke overskue at lave lektier, og hun kom ofte i konflikt med veninderne uden helt at forstå hvorfor. Hendes forældre var frustrerede, for cyklen blev konstant stjålet, hun tabte sine nøgler, glemte tiden og var generelt altid på tværs i forhold til regler og aftaler. Carolines forældre henvendte sig gang på gang til ’systemet’ for at få hjælp, men holdningen var altid den samme; hun skulle nok vokse fra det, for hun var godt begavet, bare en smule umoden.
Virkeligheden var imidlertid en ganske anden, og efter et ophold på efterskole sagde skolens leder, at Caroline burde lade sig undersøge igen. Herefter gik det stærkt. Caroline fik stillet diagnosen ADHD – i sommerferien inden hun skulle starte i gymnasiet. Det blev starten på en voldsom tid, for hvordan kombinerer man gymnasiepræstationsræs, alkoholindtag og masser af fester med usikkerhed, Ritalin og et stort behov for struktur i hverdagen?
Det og meget andet fortæller Caroline om i bogen, ligesom hendes nærmeste: mor, far, moster, kæreste, veninde, mentor, sagsbehandler og efterskoleleder sammen med en psykiater, en specialpædagogisk vejleder og ADHD-foreningens formand fuldender fortællingen om Caroline og en diagnose, som flere og flere børn og unge får stillet.
Bogen er skrevet til unge med ADHD og deres familier samt til lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre professionelle.
Caroline Lilja blev student i 2013. Hun har gået med denne bog i tankerne i flere år, fordi hun har et stærkt ønske om, at de ting, hun selv har oplevet både før og efter sin diagnose, kan komme andre børn og unge til gavn og måske gøre de mennesker der skal møde dem, lidt klogere på opgaven.
Køb bogen "Forklædt som normal - en opvækst med ADHD " her
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.