Vaccination

17. februar 2010

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Om vaccinerne og sygdommene:

Difteri (Di), er en smitsom sygdom, der skyldes bakterien Corynebacterium diphteriae. Sygdommen begynder ofte med feber og en voldsom halsbetændelse, hvor belægninger i halsen kan løsne sig og medføre kvælning. Bakterien kan danne et giftstof, som kan sprede sig til hele kroppen og medføre betændelse i hjertemusklen og nervesystemet. Det er en livstruende sygdom. Man har i Danmark vaccineret mod difteri siden 1943 og der har derfor kun været få tilfælde her. Det er dog stadig muligt at blive smittet i udlandet.

Stivkrampe (Te = tetanus), skyldes bakterien Clostridium tetani, der trænger ind i kroppen og danner et giftstof som påvirker nervesystemet og medfører muskelstivhed og kramper. I værste tilfælde stopper vejrtrækningen. Man bliver smittet via forurenede sår,- bakterien findes især i jord. Man har i Danmark vaccineret mod stivkrampe siden 1949 og der ses kun få tilfælde årligt og kun hos ikke vaccinerede personer, især ældre.

Kighoste (Ki), skyldes bakterien Bordetella pertussis, der er meget smitsom. Man smittes via dråber fra luftvejene oftest gennem nys eller hoste. Sygdommen minder om en almindelig forkølelse, men i løbet at 1-2 uger får man voldsom hoste, der kan medføre at det kan være svært for barnet at trække vejret. Derefter kommer en ”kigen” dvs. en hivende indånding og barnet vil hoste sejt slim op og ofte også kaste op i forbindelse med hosteanfaldene. Kighoste hos spædbørn er livstruende, da de ikke har kræfter til at hoste det seje slim op.

Et barn der ikke har fået to kighostevaccinationer, må ikke være i daginstitution, når der optræder kighoste, da risikoen for smitte dermed er for høj.

Polio (Po) = børnelammelse, som skyldes poliovirus, der er meget smitsomt. Sygdommen viser sig forskelligt. Nogle har ingen eller meget få symptomer, mens andre får feber og hovedpine. Nogle få procent får påvirkning af nervesystemet med lammelser og hos enkelte kan lammelserne være så omfattende at musklerne der bruges til vejrtrækningen bliver lammet. Nogle har lammelser resten af livet, hvor andre kommer sig. Det er en sygdom man kan dø af. Poliovaccinen blev indført i Danmark i 1955. Der har ikke været smitte her siden 1976, men der er stadig risiko for smitte i Indien og Afrika.

Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af Hib-bakterien, Hæmophilus influenzae type b. Ved meningitis får barnet høj feber og er akut dårlig. ...

... Vejrtrækningen kan være påvirket og barnet kan være svær at få kontakt til. Det er begge livstruende sygdomme og komplikationer til Hib-infektioner er hjerneskade og nedsat hørelse. Vaccinen kom til Danmark i 1993 og sygdommen er nu stort set udryddet. Det er vigtigt at vide, at der findes andre former for meningitis, som ikke skyldes Hib-bakterien og som vaccinen derfor ikke beskytter imod.

Mæslinger (M), skyldes en meget smitsom virus, morbilivirus. Sygdommen begynder med høj feber og forkølelse og der ses rødt udslet. Ofte får barnet følgesygdomme som mellemørebetændelse og lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer, som hjernebetændelse, der kan medføre hjerneskade, døvhed og dødsfald. I Danmark begyndte man at vaccinere i 1987. Inden da fik næsten alle børn mæslinger, idag er det sjældent. Man ser dog stadig epidemier rundt omkring i Europa og det er også set i Danmark.

Fåresyge (F), skyldes et virus, parotitisvirus, der er mindre smitsom end mæslinger. Der ses betændelse og hævelse af spytkirtlerne samt feber og utilpashed. Det kan sidde i den ene side eller begge sider af ansigtet. Enkelte får hjernehindebetændelse (meningitis) i forbindelse med fåresyge.

Røde hunde (R), skyldes et virus, rubellavirus, der er en forholdsvis mild sygdom. Sygdommen begynder ofte med feber og forkølelse og efter et døgn hæver lymfeknuderne i nakken og der opstår rødt, småplettet udslæt, som forsvinder igen efter et par dage. Man vaccinerer først og fremmest for at gravide kvinder ikke smittes med rubellavirus, som kan medføre misdannelser hos fosteret. Kvinden kan således risikere at føde et barn med øjenskader, høreskader, hjerne- og hjerteskader. Alle kvinder der er fyldt 17 år og som ikke er vaccineret mod rubella, kan gratis få en vaccination hos deres læge.

Pneumokokvaccine 7-valent (PCV7)
Denne vaccine er indført i børnevaccinationsprogrammet fra 1. oktober 2007. Vaccinen indeholder kapselpolysaccharid fra de 7 forskellige pneumokok-serotyper, der hyppigst giver alvorlige infektioner hos små børn. Det er bl.a. akut mellemørebetændelse, bihulebetændelse, lungebetændelse, blodforgiftning og hjernehindebetændelse.

HPV-vaccination
Vaccination mod HPV (human papillomvirus) er indført i børnevaccinationsprogrammet den 1. januar 2009 som et tilbud til piger født i 1996 og fremefter. Tilbuddet gælder fra pigerne fylder 12 år til de fylder 15 år.

Vaccinen indeholder virus-lignende proteinpartikler fra HPV-type 6, 11, 16 og 18. I alt 70 % af tilfælde af livmoderhalskræft skyldes HPV type 16 eller 18.

Endvidere forårsager HPV kønsvorter (kondylomer). Kondylomer skyldes for 90 pct.s vedkommende HPV type 6 eller 11.

Efter vaccination med tre doser HPV-vaccine anses beskyttelsen for at vare mindst fem år.
Behovet for en booster er endnu uafklaret.

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her