Udmalkning af modermælk
23. september 2011
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og skolder dem mellem hvert brug.
4) Udmalket mælk køles ned under koldt vand og der påføres datomærkning.
5) Mælken fryses ned med det samme ...
... eller
6) Mælk som er udmalket inden for samme døgn fryses samlet. Det er dog vigtigt at mælken er nedkølet hver for sig og er opbevaret i køleskab inden de hældes sammen.
Når mælken skal tøes op, tager du plastikflasken og stiller den i en skål/kande med varmt vand og giver den med det samme. Alternativt tøes mælken op i køleskab eller optøes i mikrobølgeovn. Mælken skal varmes op til mellem 36-37 grader før den gives til barnet og opvarmet mælk kan ikke gemmes.
Mælken kan pga fedtindholdet godt se anderledes ud, men har du fulgt ovenstående retningslinier er mælken fin og barnet kan roligt spise den.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.