Natamning
1. februar 2022
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om dagen og også kunne drikke vand af kop - samtidig med at det ammes - og gradvist kan mælken midt nat derfor undværes.
I takt med at barnet bliver ældre, vil ...
... antallet af amninger naturligt skulle skrues ned - og ofte er det amningen midt nat, som trappes ud først. Hvis du ammer meget om natten, så er der risiko for, at mælken fylder så meget, at dit barn ikke kan spise tilstrækkeligt med skemad i løbet af dagen.
Når det lille barn vågner for at die om natten, så læg barnet til brystet uden at lave for meget uro. Prøv at holde lyset dæmpet og kan du ligge ned at amme, vil det ofte være godt. Skift også kun dit barn, hvis der er afføring. En tissetår kan de fleste bleer godt suge og samtidig holde barnet tør. Prøv fra starten at vænne dit barn til, at det er om dagen, at I er aktive og om natten bør I sove.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder