Vokseværk hos børn

Selvom vokseværk er almindeligt, så kan man so​m forælder naturligt blive bekymret. Det er svært at se sit barn have ondt, og det er naturligvis vigtigt at finde ud af, hvad smerterne skyldes - er det "blot", fordi barnet vokser, eller kan det handle om noget andet? Og hvad kan du gøre for at hjælpe dit barn.

I dag skal min artikel handle om netop vokseværk - hvad er det, hvad skal du være opmærsom på, og hvordan kan du bedst hjælpe dit barn.

Hvad er vokseværk

Vokseværk rammer mange børn, især i alderen 3-12 år. Typisk viser vokseværk sig ved, at barnet får smerter i benene, og smerterne opstår især om aftenen eller om natten. Det kan gøre det svært for barnet at falde i søvn, og nogle børn vågner op om natten og klager over, at de har ondt. 

Smerterne er ofte diffuse, så barnet kan ikke sige præcist, hvor i benet, det gør ondt, det gør bare ondt. Der ses heller ikke nogen hævelse, rødme eller andre synlige tegn på, at barnet skulle have ondt. 

Smerterne opleves ofte i de nederste dele af benene, især i lægge og knæ, men de kan også forekomme i lårene. Smerterne er oftest symmetriske, hvilket betyder, at barnet har smerterne i begge ben. Smerterne er ofte helt væk om morgenen, og barnet er ikke påvirket i sine daglige aktiviteter, men kan uden problemer løbe rundt, lege, klatre, cykle osv. 

Vi kalder det vokseværk, men faktisk har man ikke fundet nogen direkte sammenhæng mellem smerterne og barnets vækst - årsagen til vokseværk er derfor stadig uklar. Man har dog lidt idéer om, hvad det kan skyldes.

Hvad skyldes vokseværk

Selvom årsagen til vokseværk endnu ikke er fastlagt, så har forskningen givet nogle interessante indsigter:

1. Lav knogletæthed og D-vitaminmangel: Studier har indikeret, at børn med vokseværk ofte har lavere knogletæthed samt lavt D-vitaminniveau, hvilket kan spille en rolle. Tilskud af D-vitamin har i nogle tilfælde vist sig at kunne lindre symptomerne. 

2. Fysisk aktivitet: En anden teori er, at smerterne kan opstå som følge af fysisk aktivitet tidligere på dagen, hvilket kan udmatte knogler og muskler, og derefter resultere i smerter om aftenen og natten. 

3. Genetik: Der er også en mulig genetisk sammenhæng, da vokseværk kan være arveligt. Forældre kan nogle gange huske, at de selv havde smerter i benene om aftenen og natten, da de var børn.

4. Forskellig smertetærskel: Nogle teorier går på, at børn med vokseværk har en anden smertetærskel end andre børn.

5. Sammenhæng med andre tilstande: Der er også teorier, som går på, at vokseværk kan være forbundet med andre tilstande:

- F.eks. Restless Legs Syndrom (RLS). Restless Legs Syndrom er kendetegnet ved en ubehagelig trang til at bevæge benene, især om aftenen og natten, hvilket vil forstyrre søvnen. Smerterne minder om de smerter, som børn oplever ved vokseværk, og det kan være svært at skelne mellem de to tilstande. RLS er dog en neurologisk lidelse, hvor vokseværk viser sig som smerter i musklerne. Forskning tyder dog på, at børn, der lider af vokseværk, godt kan have øget risiko for at udvikle RLS senere i livet. 

- En anden tilstand, som kan være en årsag til smerter i benene, kan f.eks. være flade fødder eller andre ortopædiske tilstande, som fører til muskelsmerter hos barnet, især efter fysisk aktivitet.

- Visse inflammatoriske tilstande, som f.eks. børneleddegigt, kan også vise sig ved smerter i benene. Her er smerterne dog ofte ledsaget af hævelse, rødme og varme i leddene, hvilket ikke ses ved vokseværk. 

Hvad skal du altid reagere på

Som forælder er det vigtigt, at du er opmærksom på dit barns smerter, og at du forsøger at skelne mellem almindeligt vokseværk og mere alvorlige tilstande, der kræver lægehjælp. Ved disse symptomer bør du altid kontakte jeres læge:

1. Dit barn har smerter i dagtimerne. Vokseværk kommer typisk om aftenen eller natten. Hvis dit barn klager over smerter i benene i løbet af dagen, kan det være tegn på en anden tilstand, som bør undersøges nærmere.

Nogle gange kan det f.eks. dreje sig om, at barnet f.eks. skal have indlæg i sine sko. Indlæg i skoene kan hjælpe med at korrigere fodens stilling og støtte svangen, hvilket aflaster muskler og led i benene, og dermed reduceres smerterne.

2. Dit barn halter eller har ændret sin gang. Hvis dit barn begynder at halte eller pludselig ændrer sin gang, fordi det gør ondt at gå, så er det tegn på, at noget ikke er, som det skal være. Det handler ikke om vokseværk, og det er vigtigt, at I opsøger en læge for at finde ud af, hvad årsagen kan være. 

3. Dit barns ben er hævet, rødt eller varmt. Vokseværk er ikke forbundet med tydelige tegn som hævelse, rødme eller varme i led eller musikler. Hvis du ser disse symptomer hos dit barn, kan det være tegn på en inflammatorisk tilstand, som bør undersøges nærmere.

4. Dit barn har vedvarende eller meget intense smerter. Hvis dit barns smerter ikke er forsvundet om morgenen, eller dit barns smerter bliver værre over tid, så bør du kontakte jeres læge. Vedvarende smerter kan være tegn på en underliggende sygdom, og det er vigtigt at undersøge dette nærmere.

5. Dit barns aktivitetsniveau er nedsat. Hvis du oplever, at dit barn begynder at undgå fysisk aktivitet, fordi det har ondt, så kan det være tegn på, at noget er galt. Vokseværk bør ikke påvirke barnets evne og lyst til at lege og være aktiv i dagtimerne.

6. Hvis dit barn får feber og samtidig ondt i benene, så er det vigtigt at søge læge hurtigt. En kombination af smerter og feber kan indikere en iinfektion eller inflammatorisk tilstand, som I ikke bør ignorere. Det vil sige, at hvis dit barn oplever bensmerter sammen med feber, hævelse, rødme, eller barnet er tydeligt træt og måske også har udslæt, så skal I søge lægehjælp straks. Tidlig diagnose og behandling er vigtige i sådanne situationer. 

7. Hvis dit barn får asymmetriske smerter, skal I også reagere. Hvis dit barn kun har smerter i det ene ben, kan det være tegn på en skade eller anden tilstand. Ved vokseværk vil barnet have smerter i ...

... begge ben, og har barnet kun smerter i én side, kan det f.eks. skyldes en forstuvning, muskeltrækning, eller måske et mindre brud.

Visse alvorlige sygdomme kan også give ensidige smerter, som kræver akut behandling. F.eks. infektion i knogler eller led.

Asymmetriske symptomer kan også være tegn på, at dit barn har forskel i sin benlængde eller f.eks. skæv ryg. Det skal vurderes af en specialist, ofte vil I få en henvisning til en ortopæd.

Hvordan kan du hjælpe dit barn

Der findes ikke en specifk kur mod vokseværk, men der er lidt forskellige metoder til at lindre smerterne.

1. Massage og varme. Blid massage af de smertefulde områder kan være rigtigt rart. Brug f.eks. lidt massageolie, når du masserer, så dine hænder og fingre glider lettere. Brug af en varmepude vil ofte også hjælpe med at lindre smerter.

2. Smertefri bevægelse. Hvis dit barn vågner af sine smerter, kan det ofte hjælpe at lade barnet gå lidt rundt, bevæge benene lidt og opleve, at det ikke gør ondt, når barnet bevæger sig omkring. Derefter kan barnet måske finde ro i sengen og falde i søvn igen.

3. Smertestillende medicin. Det kan i perioder være nødvendigt at hjælpe barnet med smertestillende medicin - ofte gives panodil. Tal altid med lægen omkring dette, samt dosis. 

4. Behandling med magnesium. Forskning viser, at behandlng med magnesium kan være gavnligt hos børn med Restless Legs Syndrom - og herunder også vokseværk. Magnesium spiller en vigtig rolle i reguleringen af muskel- og nervespænding, og et tilstrækkeligt niveau af magnesium kan hjælpe med at reducere inflammation, som ofte er forbundet med smerter. 

Forskningen peger på, at hvis man giver magnesiumtilskud, så virker det bedst i kombination med andre behandlnger - f.eks. sammen med massage og varme. Effekten er dog varierende, og der mangler stadig forskning i at fastslå den præcise virkning af magnesium.

Magnesium kan gives som tabletter og kapsler, de kan dog forårsage mavegener. Giver du dit barn en multivitamintablet, så kan du sikre dig, at denne indeholder både D-vitamin og Magnesium. 

Magnesium kan også påføres direkte på huden som olie, creme eller spray. Denne metode kan være god til børn, da magnesium aborberes hurtigt gennem huden, og samtidig vil efffekten af massage og varme gøre, at I kan lindre smerterne lokalt, altså direkte i benene, hvor barnet har ondt. 

Det er også muligt at komme magnesiumflager i badevandet. Doseringen af magnesiumflager er ikke præciseret i forskningen, og man ved ikke, hvor meget magnesium, der rent faktisk absorberes af huden. Bruger du magnesiumflager i badevandet til dit barn, bør du derfor kun tilsætte ca. 1/4 eller 1/2 af den anbefalede dosis til voksne, alt efter dit barns alder. Det vil ofte være ca. 50 gram pr. bad til de mindste børn og max 100 gram til de større børn. Og det anbefales ikke, at du giver dit barn bad med magnesiumflager mere end 2-3 gange ugentligt. På den måde kan du reducere risikoen for overeksponering. 

Det anbefales også, at du er forsigtig med brugen af magnesiumflager i badevand til børn, der har følsom hud eller børneeksem. Ligesom du skal sikre dig, at barnet ikke drikker noget af badevandet eller får vandet i øjnene. Start altid med en lav dosis, brug det ikke dagligt og være opmærksom på tegn på hudirritation eller andre bivirkninger.

Hvis du gerne vil give dit barn kosttilskud eller behandle med f.eks. magnesiumbade, magnesiumspray eller lignende, bør du altid rådføre dig med jeres læge. 

Sådan kan du tale med og berolige dit barn

Når dit barn oplever smerter i benene, så kan det være meget skræmmende og ubehageligt. Især for de mindste børn, som naturligt har sværere ved at forstå, hvad det handler om, og som også kan have svært ved at sætte ord på og beskrive deres smerter. Det er vigtigt at berolige og betrygge og ikke gøre barnet unødigt bekymret.

1. Lyt til og anerkend dit barns smerte. Lyt til dit barns beskrivelse af smerterne. Anerkend, at det gør ondt, og at det er helt okay at barnet er ked af det eller bekymret. Sig f.eks. "jeg kan godt se, at du har ondt. Det er helt okay at være ked af det", eller "jeg er her for at hjælpe dig".

2. Sæt ord på, hvad der sker. Hvis du har en mistanke om, at smerterne kan skyldes vokseværk, så er det rigtigt fint at sætte ord på dette. Du akn f.eks. sige "nogle gange, når du vokser, så kan det gøre ondt i benene. Det er tegn på, at din krop bliver større og stærkere". 

3. Giv fysisk trøst. Et kram, at blive holdt om, eller f.eks. at få lidt massage eller blid berøring, der hvor det gør ondt, kan være rigtigt dejligt. En varmepude eller et varmt bad kan også nogle gange lindre smerten og give trøst.

4. Afledning kan også være en god idé. Det kan være at læse en bog, se en sjov film eller måske spille et spil. Når dit barn hjlæpes med at fokusere på noget andet, så træder smerterne ofte i baggrunden. 

5. Afslapningsteknikker kan for nogle børn være godt mod smerter. Det kan være dybe vejrtrækninger "Lad os tage nogle dybe vejrtrækninger sammen, ind gennem næsen, og ud gennem munden". Det kan også være visualiseringer "Lad os forestille os, at smerten er som en mørk sky, der svæver væk, imens du puster ud".

6. Smertestillende medicin kan komme på tale, hvis smerten er meget ubehagelig. Det vil ofte være panodil, der gives - men tal med jeres læge om, hvad hun vil anbefale. Sørg for at dosis passer til dit barns alder og vægt.

7. Fortæl at smerten går over igen. Når især mindre børn har ondt, så er det ekstra svært, fordi de ikke ved, at det stopper igen. At kunne fortælle barnet, at smerten holder op igen, kan derfor være opmuntrende og hjælpe barnet igennem det.

8. Hvis smerten ikke stopper, så skal I naturilgvis reagere på dette. Har dit barn mange gentagende episoder med smerter i benene, eller hvis smerterne er meget intense, kommer asymmetrisk osv. jf. ovenstående, så skal I konsultere lægen.

9. Tag det roligt. Dit barn bruger dig som et spejl, så jo mere rolig du selv kan forblive, jo mere rolig og tryg vil barnet naturilgt også være ved situationen. 

Bedste hilsner

Helen