Børns Vilkår kæmper for, at ingen boern i Danmark svigtes - hverken af deres nærmeste voksne eller af samfundet. Børns Vilkår arbejder også for at stoppe digitale svigt af børn. Det gælder både de åbenlyse svigt, når børn oplever mobning, bliver groomet, truet eller krænket online. Men det handler også om at have et bredere blik for, hvordan digitale platforme kan påvirke børns liv.
Alt for mange børn i Danmark står alene med deres problemer - og i dag har Børns Vilkår udsendt 3 forskellige og vigtige rapporter, som du bør kende til:
1. Etnicitet og mobbedynamikker
Rapporten, der er lavet i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder, viser, at halvdelen af alle børn og unge med minoritetsetnisk baggrund udsættes for mobning. De bliver mobbet med deres hudfarve, nationalitet, religion eller kultur - eller sagt på en anden måde, de oplever at blive kaldt grimme ting, gjort grin med, truet eller udsat for fysisk vold.
Rapporten indeholder voldsomme fortællinger fra børnene, som de sjældent deler med nogen - og slet ikke med de voksne. Kun ca. halvdelen af de børn, der oplever mobning, taler med andre om deres oplevelser. Dette på trods af, at størstedelen af eleverne angiver, at deres oplevelser med mobning foregår, imens de er fysisk til stede i skolen.
Rapporten beskriver også, hvordan elever ofte oplever mobning - at mobning med etnicitet ofte er forklædt som humor. Rapporten anvender betegnelsen "mobning relateret til etnicitet", velvidende, at der i nogle tilfælde er tale om racisme, forskelsbehandling og chikane.
Rapporten beskriver også, hvordan elever med ikke vestlig baggrund kan opleve nedværdigende adfærd fra lærere, og at lærere og pædagoger kan bidrage til at legitimere mobning. Knap en femtedel af elever med ikkevestlig baggrund har oplevet nedværdigende adfærd fra deres lærere, som kan relateres til etnicitet. Eleverne oplever at få skylden for noget, de ikke har gjort, at deres lærere ikke tror på, at de kan blive til noget, og at deres lærere ofte taler hårdere til dem end til andre børn i klassen.
Du kan læse rapporten "Etnicitet og mobbedynamikker - skolebørns oplevelser" her
2. Børns liv med sociale medier
Rapporten viser, at sociale medier fylder mere og mere i børns liv. Allerede i 4. klasse har mange børn profiler på platforme som Snapchat, TikTok og Instagram, og i 7. klasse er mobilen den foretrukne hverdagsaktivitet.
Rapporten viser, at børn debuterer tidligere på sociale medier, og at algoritmer ofte anbefaler grænseoverskridende og ulovligt indhold til børn ned til 10 år. Rapporten dokumenterer bla. at knap halvdelen af børn er på sociale medier og videodelingsplatforme, før de er fyldt 10 år og dermed langt under de fleste platformes officielle aldersgrænse. Influencere spiller en stor rolle, og mange børn lader sig inspirere af dem og føler et pres for at købe anbefalede produkter.
Størstedelen af børnene i rapporten kender Snapchats chatbot ...