Annonce

Annonce

3 vigtige rapporter fra Børns Vilkår - om mobning, sociale medier og inddragelse 2024.


13. juni 2024


Børns Vilkår kæmper for, at ingen boern​ i Danmark svigtes - hverken af deres nærmeste voksne eller af samfundet. Børns Vilkår arbejder også for at stoppe digitale svigt af børn. Det gælder både de åbenlyse svigt, når børn oplever mobning, bliver groomet, truet eller krænket online. Men det handler også om at have et bredere blik for, hvordan digitale platforme kan påvirke børns liv.



Alt for mange børn i Danmark står alene med deres problemer - og i dag har Børns Vilkår udsendt 3 forskellige og vigtige rapporter, som du bør kende til:



1. Etnicitet og mobbedynamikker



Rapporten, der er lavet i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder, viser, at halvdelen af alle børn og unge med minoritetsetnisk baggrund udsættes for mobning. De bliver mobbet med deres hudfarve, nationalitet, religion eller kultur - eller sagt på en anden måde, de oplever at blive kaldt grimme ting, gjort grin med, truet eller udsat for fysisk vold.



Rapporten indeholder voldsomme fortællinger fra børnene, som de sjældent deler med nogen - og slet ikke med de voksne. Kun ca. halvdelen af de børn, der oplever mobning, taler med andre om deres oplevelser. Dette på trods af, at størstedelen af eleverne angiver, at deres oplevelser med mobning foregår, imens de er fysisk til stede i skolen. 



Rapporten beskriver også, hvordan elever ofte oplever mobning - at mobning med etnicitet ofte er forklædt som humor. Rapporten anvender betegnelsen "mobning relateret til etnicitet", velvidende, at der i nogle tilfælde er tale om racisme, forskelsbehandling og chikane.



Rapporten beskriver også, hvordan elever med ikke vestlig baggrund kan opleve nedværdigende adfærd fra lærere, og at lærere og pædagoger kan bidrage til at legitimere mobning. Knap en femtedel af elever med ikkevestlig baggrund har oplevet nedværdigende adfærd fra deres lærere, som kan relateres til etnicitet. Eleverne oplever at få skylden for noget, de ikke har gjort, at deres lærere ikke tror på, at de kan blive til noget, og at deres lærere ofte taler hårdere til dem end til andre børn i klassen.



Du kan læse rapporten "Etnicitet og mobbedynamikker - skolebørns oplevelser" her



2. Børns liv med sociale medier



Rapporten viser, at sociale medier fylder mere og mere i børns liv. Allerede i 4. klasse har mange børn profiler på platforme som Snapchat, TikTok og Instagram, og i 7. klasse er mobilen den foretrukne hverdagsaktivitet. 



Rapporten viser, at børn debuterer tidligere på sociale medier, og at algoritmer ofte anbefaler grænseoverskridende og ulovligt indhold til børn ned til 10 år. Rapporten dokumenterer bla. at knap halvdelen af børn er på sociale medier og videodelingsplatforme, før de er fyldt 10 år og dermed langt under de fleste platformes officielle aldersgrænse. Influencere spiller en stor rolle, og mange børn lader sig inspirere af dem og føler et pres for at købe anbefalede produkter. 



Størstedelen af børnene i rapporten kender Snapchats chatbot ...


Annonce

... My AI, som knap 8 ud af 10 har prøvet at skrive med. Nogle børn betragter My AI, som en ven, mens flere har svært ved at gennemskue, hvad chatbotten egetlig ved om én, om deres data misbruges, eller om der er et menneske bag dialogen. 



Særligt børn, der føler sig ensomme, er mere tilbøjelige til at være fortrolige med My AI.



Du kan læse rapporten "Børns liv med sociale medier - hvordan forholder børn sig til videoindhold, influencere og AI-chatbots?" her. 



3. Sagsbehandling - Hvordan inddrager man børn i alderen 0-6 år?



Denne udgivelse er lavet af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv, som er et tæt samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen, VIVE og Børns Vilkår. Udgivelsen er primært henvendt til myndighedsrågivere, men kan med fordel også læses af andre faggruper. 



Børn har ret til at blive inddraget i egen sag - uanset alder og modenhed - og det er den voksnes ansvar, at barnet har reel mulighed for at udtrykke sine synspunkter. Det kan dog være svært, når der er tale om de mindste børn, hvis sprog og forståelsesramme er begrænset.



Udgivelsen præsenterer blandt andet de mange nonverbale udtrykformer, man kan gøre plads til og være opmærksom på - f.eks. leg, kropssprog, ansigtsudtryk, tegning og maling. Gennem disse kan selv et lille barn udtrykke sin forståelse, sine valg og præferencer.



Det beskrives også, hvordan vi som voksne skal forsøge at forstå barnets perspektiv. Små børn har en unik viden om, hvordan det er at være lige netop dem. Og ved f.eks. at observere barnet i samspil med omgivelserne og indhente viden fra barnets omsorgsgivere og fagpersoner tæt på barnet, kan man få en forståelse for barnet, det barnet har fortalt eller givet udtryk for.



Det er vigtigt at være opmærksomme på, at små børn forstår mere, end de kan udtrykke med ord. Mængden af information skal derfor tilpasses til det enkelte barn. Yngre børn har ikke brug for information om alle forhold, som vedrører deres sag, men de skal have information på det tidspunkt og på den måde, som svarer til det enkelte barns behov.



Denne udgivelse er den 3. udgivelse om børneinddragelse. Udgivelsen "Videnstema: Inddragelse af børn mellem 0 og 6 år" kan læses her.



Du kan også læse om "Videnstema: Inddragelse af børn og unge med handicap i egen sag" her. 



Og "Laura Lundys model for børneinddragelse - målrettet myndighedsområdet" her. 



Med ønsket om et bedre børneliv for alle børn:)



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce