Når børn griner, når de bliver irettesat eller får skældud, så kan det være meget frustrerende. Måske opfatter du det provokerende eller får en følelse af, at dit barn slet ikke hører efter eller ikke forstår alvoren i det, som du skælder ud over. Nogle forældre oplever det som respektløshed, altså en følelse af, at barnet slet ikke respekterer dig som den voksne.
Grin under skæld ud skal dog aldrig opfattes som respektløshed eller mangel på alvor. Det er ofte en indikation af, at dit barn stadig er i gang med at lære, hvordan det skal navigere i forskellige og ofte komplekse sociale interaktioner, og i dag skal min artikel handle om netop dette.
Derfor griner dit barn
- Usikkerhed. Dit barn kan være meget usikker på, hvorfor du skælder ud. Barnet bliver nervøs og i tvivl om, hvad der sker - og grin eller latter kan være dit barns måde at håndtere netop usikkerhed og nervøsitet på. Det er således en nervøs reaktion, som kommer til udtryk.
- Forsvarsmekanisme. Dit barn kan bruge latter som en psykologisk forsvarsmekanisme. Det kan hjælpe dit barn med at distancere sig fra en situation, som er meget ubehagelig, og som stresser barnet. Ingen børn kan lide at få skæld ud. Og når barnet griner, kan det være barnets forsøg på at lette situationen, lette stemningen mellem jer.
- Tryghed. Nogle børn griner også, fordi de føler sig meget trygge i relationen. Dit barn kan f.eks. opfatte dig som ufarlig, selvom du er meget alvorlig. Nogle børn reagerer med grin, fordi de ser deres forældres ændrede ansigtsudtryk eller studser over måden, som forældrene pludselig taler på.
Hvordan bør du reagere
- Det kan være svært ikke at blive vred eller yderligere frustreret, når du plever, at dit barn griner, når du skælder ud. Det er dog vigtigt at huske på, at der ofte ikke er tale om bevidst provokation. Forskning viser, at det er vigtigt, at vi forstår, at børns reaktioner er del af barnets emotionelle og sociale udvikling - og at barnet skal mødes anerkendende - også i disse situationer.
- Måske kan du selv genkende, at du i visse situationer kan komme til at grine, hvis du oplever pressede situationer. Og bagefter tænker du måske, at du skulle have sagt noget, gjort noget, i hvert fald noget andet end at smågrine i situationen, men du lo det lidt usikkert væk.. Nogle gange kan det være godt at huske på sig selv og egne reaktioner, når vi møder forskellige reaktioner hos vores børn.
- Prøv altid at bevare roen, da du på den måde undgår at eskalere en situation. Hvis du reagerer med mere vrede på barnets grin, så vil ...