Børns udvikling er en kompleks proces, der varierer meget fra barn til barn. De normale rammer er meget vide og både genetik, miljø og naturlige indviduelle forskelle spiller ind på, hvor hurtigt og hvordan barnet udvikler sig.
Hvorfor er det vigtigt at kende til motoriske milepæle
Til trods for at der skal være plads til forskellighed, og der er en helt naturlig variation i børns udvikling, så er det vigtigt at kende til flere af de motoriske milepæle:
- Tidlig opdagelse af evt problemer. Selvom variation er naturligt, så kan forsinkelser i udviklingen være tegn på underliggende problemer eller tegn på, at barnet har behov for ekstra støtte.
- Give den rigtige støtte. Når man kender til typiske milepæle, så er det lettere at planlægge aktiviteter og stimulering, der passer til barnets udviklingsniveau.
- Give ro og tryghed. Når man kender til de typiske milepæle, så kan det give en følelse af tryghed. Man har lidt idé om, hvad man kan forvente, og det kan reducere evt. bekymringer.
- Komunikere om bekymringer. Når man kender til de typiske milepæle, så kan man tale med sundhedsplejersken eller lægen, hvis man f.eks. er bekymret over det, man observerer hos sit barn.
Motoriske milepæle det første år
Her kommer en liste over, hvilke motoriske milepæle barnet gennemgår det første år. Der vil naturligt være flere milepæle end dem, jeg nævner her, men det skulle gerne give et nogenlunde indtryk af, hvordan det lille barns motoriske udvikling ofte forløber.
0-1 måneder (hud mod hud)
Hovedkontrol: Barnet har meget svært ved at holde sit hoved, hovedkontrollen virker svag og ustabli. Barnet har tendens til at dreje hovedet til siden, når barnet ligger på ryggen.
Reflekser: Faldrefleksen (moro-refleksen) udløses af pludselige lyde og bevægelser. Gribe refleksen, hvor barnet griber fat om din finger, når du rør ved barnets håndflade.
Arm- og benbevægelser: Arme og ben har begrænset rækkevidde, og bevægelserne er generelt ukoordinerede og tilfældige.
Øjne: Barnet holder øjenkontakt kortvarigt med sine omsorgspersoner, men øjenkontakten er ikke stabil og evnen til at fastholde kontakt er begrænset.
2-3 måneder (kontakt, nærhed og samvær)
Bedre hovedkontrol: Når barnet ligger på ryggen, lærer det at holde hovedet, så det ser på dig, når du pusler. Når barnet ligger på maven, begynder det at kunne holde hovedet mere stabilt og rette det i midten. Omkring 3 måneders alderen har barnet så meget hovedkontrol, at det begynder at kunne dreje hovedet og kikke sig omkring.
Øget arm- og benaktivitet: Barnets arme og ben strækkes mere og mere ud. Barnet begynder at kunne koordinere sine arm- og benbevægelser mere. Når barnet ligger på ryggen, begynder det at trække benene op under sig. Barnet putter hænder og fingre i munden og sutter på dem.
Øjne: Øjenkontakten bliver mere stabil og længerevarende. Barnet følger dine ansigtsbevægelser og retter sin opmærksomhed mod dig, når du taler eller interagerer med barnet. Barnet smiler bevidst til dig.
4-6 måneder (bevægeglæde)
Hovedkontrol: Barnet holder hovedet selv og drejer det efter lyd.
Krop, arme og ben: Fra at kunne støtte på albuerne, når barnet ligger på maven, begynder barnet at komme op i strakte arme og triller ind imellem om på ryggen. Barnet begynder at dreje om egen akse.
Barnet griber i begyndelsen usikkert, men bliver gradvist dygtigere til at gribe fat i legetøj og andre genstande og føre dem til munden. Sidst i perioden begynder barnet at kunne flytte legetøj fra hånd til hånd.
Barnet ...