Sådan hjælper du dit syge barn - en guide til feber, medicin og omsorg

I øjeblikket er der mange syge småbørn​, og det er altid udfordrende med feber og sygdom hos de mindste børn, som naturligt ikke kan fortælle os, hvordan de har det - og som vi heller ikke kan forklare, at de f.eks. skal indtage deres medicin. 

Samtidig er der i øjeblikket mangel på suppositorier (stikpiller) med Panodil til små børn. Har dit  barn brug for smertestillende og febernedsættende medicin, anbefales det, at du giver dit barn Panodil Junior Mikstur i stedet. Derdover er det naturligt vigtigt at være opmærksom på, hvordan du bedst passer på dit syge barn. Denne artikel er min guide til, hvordan du kan håndtere situationen, trøste og hjælpe dit barn og vide, hvornår du bør søge lægelig hjælp. 

Hvad er feber

Når det lille barn er syg med feber, er det vigtigt at måle barnets temperatur regelmæssigt for at vide, hvordan feberen udvikler sig. Det lille barns normale temperatur ligger typisk mellem 36.5 og 37.5 grader Celsius. Temperaturen er ofte 0.5 grader højere om aftenen end om dagen.

Feber hos børn anses generelt for at være en kropstemperatur, der er 38 grader Celsius eller højere. Barnets alder og tidspunkt på dagen kan påvirke, hvad der betragtes som normal temperatur. F.eks. vil spædbørn ofte have en lidt højere temperatur, end ældre børn har. Temperaturen hos spædbørn varierer dog ikke så meget, som temperaturen gør hos lidt ældre børn. 

Feber kan inddeles efter følgende generelle retningslinjer:

Lav feber: 38.0-38.4 grader Celsius

Moderat feber: 38.5-38.9 grader Celsius

Høj feber: 39.0 grader Celsius eller derover

Børn kan udvikle feber af forskellige årsager, såsom infektioner, betændelse eller reaktioner på visse vacciner. Feber er ofte kroppens naturlige respons på at bekæmpe infektioner. Det er vigtigt at huske, at feber i sig selv normalt ikke er farligt, men det kan være et symptom på en underliggende sygdom eller infektion. 

Spædbørn får det ofte for varmt, da de har svært ved at regulere deres temperatur. Derfor skal man være særligt opmærksom på deres påklædning og væskeindtag. De lidt større børn, som kan lege vildt, eller som måske mangler væske, kan også få temperaturstigning - uden at de er syge. Derfor er det godt at måle temperaturen, når barnet har hvilet sig lidt og måske har fået lidt at drikke.

Måling af temperatur

Det er vigtigt, at målingen af dit barns temperatur er så præcis som muligt, og du kan måle temperaturen på forskellig vis.

Måling i endetarmen (rektal måling): Måling i endetarmen betragtes som den mest pålidelige måling, især hos spædbørn og småbørn. Det er ofte en bekvem måde at måle på, da det kan ske i forbindelse med, at det lille barn alligevel er på puslebordet og skal have skiftet sin ble. 

Termometeret skal altid smøres med f.eks. vaseline, så det ikke gør ondt, at få ført termometeret ind i endetarmen. Barnet skal ligge på siden med benene bøjet let op mod brystet. Termometeret skal indsættes forsigtigt ca. 2.5 cm i endetarmen (lidt mindre hos de allermindste børn) og holdes på plads, indtil det bipper eller indikatorlampen lyser som tegn på, at målingen er færdig. 

Ulempen kan være, at nogle forældre og større børn føler denne form for måling mindre behagelig sammenlignet med f.eks. måling i øret.

Måling i øret: Brug af et digitalt øretermometer er en hurtig og nem måling, som normalt giver en god idé om temperaturen. De fleste børn og voksne føler, at denne form for måling er behagelig for begge parter. 

Ulempen kan være, at termometeret skal placeres helt korrekt, for at kunne give præcise målinger. Og hvis barnet f.eks. er syg på grund af mellemørebetændelse eller lignende, så kan barnet føle det meget ubehageligt med måling i øret. 

Måling på panden: Brug af digitalt pandetermometer anbefales normalt ikke til måling af temperatur hos det lille barn. Heller ikke selvom man kan bruge termometeret til at måle temperatur på andre områder af kroppen. 

Ulempen er, at målingerne ofte er for upræcise, og derudover vil denne form for termometer ofte være meget følsomt overfor omgivelsernes temperatur og sved på huden. 

Når temperaturen stiger

Når temperaturen stiger, og feberen således er på vej op, så vil dit barn fryse og få kulderystelser. 

-Tilføj ekstra lag. Hvis barnet har kulderystelser eller virker køligt, så giv barnet en bluse på eller lad barnet ligge med et lille tæppe eller lignende, som hjælper barnet med at holde varmen inde.

- Hold barnet tildækket. Mærk på dit barn, når det sover, virker barnet kølig, så læg et tæppe eller lignende på barnet, så det hjælpes med at bevare kropsvarmen. 

- Brug sokker. Fødderne er ofte mere følsomme overfor kulde, så hvis dit barn føles koldt, så giv det evt. et par små strømper på fødderne. 

- Sørg for god rumtemperatur. Barnet skal ikke ligge varmt, men sørg f.eks. for, at barnet ikke ligger i træk.

Når temperaturen falder

Når temperaturen er steget, så stopper kulderystelserne. Feberen begynder derefter at aftage, og dit barn vil begynde at svede, fordi det på den måde kommer af med overskudsvarmen

- Fjern tøj. Hvis barnet har feber og kroppen forsøger at afkøle sig selv, så er det en god idé at fjerne overflødigt tøj, så barmet kan komme af med varmen. 

- Iklæd barnet lette lag. Let og løstsiddende tøj gør, at huden bedre kan komme af med varmen. Naturlige og åndbare materialer som bomuld er ofte mest behageligt. 

- Brug kølige klude. Dup forsigtigt barnets pande, nakke og arme med en kølig, våd klud, som kan hjælpe med at sænke temperaturen lidt. 

- Hold rumtemperaturen kølig. Det er vigtigt, at barnet ligger i lidt kølige omgivelser, da det også hjælper barnet med bedre at kunne komme af med varmen. 

Når det lille barn har feber, skal du hele tiden være opmærksom. Hvis dit barn fryser, har det brug for, at du hjælper det med lidt ekstra tøj eller et let tæppe. Hvis dit barn har det varmt, har det brug for, at du hjælper det med at få noget af tøjet af, og barnet har måske kun ligge med et dynebetræk eller lignende over sig.  

Observation af det lille barn med feber

Ud over at holde øje med barnets temperatur for at afdække, hvordan feberen udvikler sig, så er det vigtigt, at du også er opmærksom på følgende:

Vær opmærksom på barnets adfærd

- Læg mærke til barnets adfærdsmønster. Hvis dit barn plejer at være energisk og pludselig virker sløv eller apatisk, så er det tegn på, at dit barn har feber eller er syg.

- Irritabilitet. Virker dit barn pludselig mere grædende og irritabelt, så er det ofte tegn på, at barnet ikke føler sig godt tilpas. Vær derfor opmærksom på dit barns humør og ændringer.

- Aktivitetsniveau. Hvis dit barn pludselig leger mindre aktivt, ikke har lyst til at lege, virker sløv eller måske pludselig virker ekstra rastløs og urolig, så kan det være tegn på, at dit barn har feber og er syg.

Vær opmærksom på farve og hudtemperatur

- Læg mærke til, hvordan dit barns hud ser ud. Er huden bleg, rødlig eller har den en normal farve. Feber kan påvirke hudens udseende.

- Vurder hudens temperatur. Brug bagsiden af din hånd til at føle på barnets pande eller nakke for at vurdere, om barnets hud føles varmere end normalt. Vær opmærksom på, at det at føle varm hud ikke nødvendigvis indikerer feber, det er stadig nødvendigt at lave en præcis temperaturmåling. Men det kan være med til at give dig en idé om, hvorvidt dit barn har brug for at få lidt tøj af eller på, få lettet på tæppet eller måske få et tæppe over sig.

Vær opmærksom på vejrtrækningen

- Trækker dit barn vejret hurtigere eller mere overfladisk end normalt. Når et barn har feber, vil det ofte påvirke vejrtrækningshastigheden. Feber kan også føre til overfladisk vejrtrækning, hvor barnet ...

... tager hurtige og små åndedrag. Det kan være en helt naturlig måde, hvorpå kroppen forsøger at afkøle sig selv.

- Trækker dit barn vejret tungt. Feber kan godt påvirke dybden af vejrtrækningen. Hvis barnet virker anstrengt eller har en tung vejrtrækning, kan det være tegn på, at vejrtrækningen er påvirket, og barnet derfor har det skidt. 

- Hold øje med indtrækninger. Det er betegnelsen for indånding, hvor der kan ses en synlig eller mærkbar indtrækning eller sænkning af områder omkring brystkassen, halsen eller ribbenene under vejrtrækningen. Det er tegn på, at vejrtrækningen kræver mere anstrengelse end normalt. Har dit barn indtrækninger skal det ses af en læge med det samme.

- Vær opmærksom på hoste eller snorken. Feber kan nogle gange ledsages af hoste eller snorken. Dette kan indikere, at der er en infektion i luftvejene, og det bør også altid undersøges af en læge. 

Hvad kan du gøre for at hjælpe dit syge barn

Når dit barn er sygt med feber, så har det brug for ekstra opmærksomhed, nærhed og omsorg. Det kan være særligt udfordrende at hjælpe de helt små børn, som naturligt ikke kan give udtryk for deres behov på samme måde som ældre børn og voksne. 

Mad og drikke

Baby 0-6 måneder

- Hyppigere måltider. Uanset om dit barn ammes eller får flaske, så vil det have ekstra behov for mælken, når det er sygt med feber. Mælk indeholder vigtige næringsstoffer og væske, som er nødvendigt for, at dit barn får det bedre. Barnets appetit kan dog godt være nedsat, så barnet ikke spiser så store måltider af gangen, og det er ekstra vigtigt, at barnet får mælk hyppigt. 

- Hold øje med bleerne. Tæl antallet af våde bleer for at sikre, at dit barn får væske nok. Hvis dit barn ikke tisser nok, eller hvis dit barns urin virker gul og koncentreret, så er det tegn på, at dit barn mangler væske og næring. 

Baby 6-12 måneder

- Væskeindtaget er vigtigst. Det er helt normalt, at dit barns appetit vil være mindre under sygdom og feber. Særligt vigtigt er væskeindtaget, så sørg for at amme eller give flaske, som du plejer.

- Bibehold den mad, som I har fået introduceret, og tilbyd gerne bløde og letfordøjelige fødevarer som grød, mosede grøntsager og frugt. Giv dit barn lidt mad på en ske og lad også barnet sidde med lidt mad i hånden, slikke, smage, spise lidt selv og i eget tempo - som dit barn nu viser overskud til samt behov for. 

- Hvis der er særlige retter, som du ved, at dit barn normalt er glad for at få, så server gerne lidt ekstra af dette. Det gør ikke noget, hvis dit barn under en sygdomsperiode foretrækker visse fødevarer frem for andre - det vigtigste er, at dit barn spiser lidt. 

- Se efter tegn på dehydrering. Hold øje med våde bleer, tørre læber og om dit barn virker ekstra træt, sløvt og irritabelt. 

Fysisk kontakt

- Hold dit barn tæt og giv det masser af kram og kærlig berøring. Du kan bære dit barn i dine arme eller i en bæresele eller blot lade barnet sove hos dig, liggende hud-mod-hud på din brystkasse (når du selv er vågen). Det vil hjælpe med at skabe nærhed og tryghed.

- Uanset hvilken alder dit barn har, så er den fysiske kontakt vigtig. Det lille barn forstår ikke, hvorfor det er syg, hvad sygdom er, eller hvad der sker. Fysisk kontakt er med til at give ro. Det hjælper dit barn til at vide, at du er der, passer på det, alt alt er okay.

Tilknytning og opmærksomhed

- Svar på dit barns gråd. Når dit barn græder, så er det vigtigt at reagere hurtigt og berolige det. Gråd er barnets måde at kommunikere på, og når du reagerer, så viser du dit barn, at du er der for det, passer på det.

- Opmærksomhed og øjenkontakt. Brug tid på at tale med dit barn, have øjenkontakt med dit barn, synge for barnet, læse for barnet og generelt være opmærksom på barnets behov. Dette vil være med til at opbygge en følelse af sikkerhed og tilknytning - hvilket naturligvis altid er vigtigt, men særligt også når man er syg og ikke forstår, hvad der sker.

- Vis tålmodighed. Når dit barn er sygt, kan det kræve ekstra trøst og opmærksomhed. Søvnen er afbrudt, appetitten nedsat, barnet pyldrer, græder mere, klynger sig mere. Vær tålmodig og brug tid til at berolige og trøste dit barn. Jo mere du kan opfylde dit barns behov for nærhed, tryghed og trøst, jo mere hjælper og støtter du dit barns følelsesmæssige velvære - hvilket er ekstra vigtigt, når man fysisk har feber og har det rigtig dårligt.

Hvornår bør du søge læge

- Søg altid læge ved høj temperatur. Hvis barnets temperatur er over 39 grader Celsius, bør du kontakte lægen for at høre, hvordan I bør forholde jer.

- Hvis feberen varer mere end 3 dage. Ved vedvarende feber bør barnet altid undersøges af læge, så man kan finde ud af, hvad feberen skyldes.

- Ved tegn på alvorlig sygdom. Søg altid læge, hvis dit barn udviser bekymrende symptomer som f.eks. problemer med sin vejrtrækning, virker sløv, apatisk, eller ikke spiser, drikker og f.eks. har tegn på dehydrering.

- Feber i sig selv er ikke altid indikation af alvorlig sygdom. Barnet kan have lav til moderat feber og være alvorligt syg, barnet kan også have høj feber og ikke være alvorligt syg. Derfor er det vigtigt at søge læge ud fra dit barns symptomer og ikke kun gå ud fra temperaturen. 

Panodil suppositorier og Panodil junior mikstur

Panodil suppositorier (stikpiller) er i øjeblikket på recept. Det skyldes, at man forsøger at sikre, at de børn, som især har brug for at få netop denne medicin, kan få den.

Da der er mangel på Panodil suppositorier, anbefales det, at du i stedet bruger Panodil Junior Mikstur som alternativ. Vær opmærksom på, at hvis dit barn er under 2 år, skal dette også lægeordineres. Lægen kan fortælle dig, hvilken mængde mikstur, dit barn må få - dette beregnes ud fra barnets vægt samt alder. 

Panodil Junior Mikstur

- Mikstur betyder, at det skal drikkes, spises eller dryppes i munden på barnet.

- Miksturen smager af jordbær og har konsistens som yoghurt.

- Panodil Junior Mikstur indeholder 24mg/ml paracetamol. Det virker smertestillende og febernedsættende.

- Miksturen kan bruges til børn med vægt på 10-40 kg.

- Miksturen doseres let efter barnets vægt med den doseringssprøjte, som følger med produktet.

- Miksturen anbefales til børn, der er så små, at de endnu ikke kan sluge almindelige tabletter.

Du kan med fordel blande miksturen i lidt yoghurt (hvis dit barn er mere end 9 måneder gammelt, ellers kan det f.eks. blandes med lidt af Sempers yoghurt, som må gives fra 6 mdr). Du kan også give miksturen sammen med lidt frugtmos eller f.eks. jordbærmos. Giv ikke større mængder end at du er sikker på, at dit barn kan spise det. Hvis dit barn ikke spiser den pågældende mængde mos, kan du ikke være sikker på, at det rent faktisk har fået miksturen. 

Hvis dit barn kaster op

Når mange forældre giver panodil suppositorier i stedet for mikstur, så hænger det ofte sammen med, at barnet er så lille og vejer mindre end 10 kg, og det derfor ikke må få miksturen. Men det hænger også ofte sammen med, at barn f.eks. har kvalme og kaster op. En stikpille sikrer naturligt, at barnet får sin medicin, selvom det kaster op, hvor man med mikstur kan risikere, at barnet kaster miksturen op og derfor ikke har glæde af den.

- Hold øje med tiden. Hvornår har dit barn fået miksturen, og hvornår kaster det op? Hvis barnet kaster op kort tid efter at have fået medicinen, har kroppen sandsynligvis ikke absorberet det hele, men kan godt have absorberet noget af det. Derfor er det vigtigt, at du ikke giver en ekstra dosis men i stedet rådfører dig med lægen.

- Giv dit barn miksturen sammen med lidt fødevarer, som du tænker, at dit barn bedst muligt kan holde i sig: Æblemos eller gulerodspuré. Ristet brød og lidt kogte ris (dit barn bør dog ikke få ris dagligt). Kogte kartofler, kogt kylling eller kalkun. Tørre kiks, som er milde, og som kan være med til at absorbere overskydende mavesyre. 

Med ønsket om rigtig god bedring!

Bedste hilsner

Helen