En ny omfattende undersøgelse af ensomhed blandt unge giver en dybere forståelse af ensomhed. Undersøgelsen identificerer seks unikke måder, hvorpå unge kan opleve ensomhed. Det skriver Ritzau. Det er Mary Fonden og Ebbefos Fonden, som har taget initiativ til undersøgelsen 'Ensomhed blandt unge'.
Undersøgelsen viser blandt andet at:
- Mere end hver femte ung mellem 16 og 24 år føler sig svært ensom. Det er markant flere end for 10 år siden, og ensomhed er derfor blevet en alvolig trivselsudfordring i en generation af unge.
- Tidlige erindringer om ensomhed, som kan stamme helt tilbage fra børnehaven, sætter spor i de unge op til voksenlivet.
- Begivenheder som skoleskift, lange sygeforløb, forældres skilsmisse, der ændrer livet for den unge, kan udløse en indre uro og usikkerhed, der til sidst kan føre til langvarig ensomhed.
- Unge oplever ensomhed på mange forskellige måder.
Fakta: 6 måneder at opleve ensomhed på
Følelsen af at være anderledes: Nogle unge oplever, at de ikke rigtig 'er med', selv når de er i selskab med andre. De er ude af trit med deres jævnaldrende. De føler sig distanceret og adskilt fra gruppen, hvilket skaber en følelse af isolation og ensomhed.
Følelsen af at være usynlig: Nogle unge oplever at blive overset, for nogen helt glemt, i de fællesskaber de færdes i. De bliver ikke holdt udenfor, men de bliver heller ikke anerkendt og set for, hvem de virkelig er.
Følelsen af at være uvigtig: De unge oplever, at de ikke er lige så vigtige for andre, som andre er for dem. De føler sig fravalgte, uvigtige og i sidste ende ensomme. Følelsen opstår fx, når de ikke ...