Annonce

Annonce

Hjælp til små børns følelsesregulering


8. november 2023


Forleden holdt jeg foredrag om opdragelse, og i den forbin​delse blev jeg spurgt, hvordan man kan hjælpe det lille barn med at regulere sine følelser - en ting er at lytte, anerkende og støtte, men nogle gange er det ikke nok. Nogle gange er det som om, at barnet bliver hængende i de svære følelser og ikke rigtigt kan komme videre - og hvad gør man så?



I dag skal min artikel derfor handle om, hvordan vi hjælper små børn med at regulere deres følelser.



Små børn er styret af deres mellemhjerne



Man kan sige, at hjernen består af 3 dele: Storhjernen, mellemhjernen og hjernestammen. Små børn er styret af deres mellemhjerne, hvilket betyder, at de ofte handler ud fra lyst og impulsivitet. Det lille barns adfærd og reaktioner er i høj grad drevet af følelser, grundlæggende behov og impulser.



Barnet har naturligt også en storhjerne, men forbindelserne til storhjernen fungerer ikke godt endnu. Hjernen er hele tiden under udvikling, og forbindelserne mellem hjernens forskellige dele dannes blandt andet af den måde, som vi voksne møder barnet på. De dannes af, at vi viser barnet det, som vi gerne vil lære barnet, og det gælder også, når vi gerne vil give barnet en bedre forståelse af og håndtering af dets følelser. 



AT MØDE BARNETS FØLELSER



Når vi gerne vil møde barnets følelser, så er der nogle forskellige ting, som er vigtige:



1. Skab en tryg base. At etablere en tryg og stabil ramme er afgørende for at støtte følelsesregulering hos små børn. Det skaber tillid og tryghed, hvilket er fundamentet for at kunne håndtere følelser.



Et eksempel:



Når dit barn har været i vuggestue eller i børnehave, og I kommer hjem efter en lang dag, så er det vigtigt, at du tager dig tid til at sætte dig ned sammen med dit barn, spørger ind til dagen, hvad barnet har lavet og oplevet, både af de sjove og mindre sjove ting - og at du lytter aktivt og interesseret uden at afbryde barnet. Det vil vise dit barn, at barnets følelser er vigtige og værdsat.



2. Anerkend dit barns følelser. Det er vigtigt, at du anerkender barnets følelser, uanset om barnet giver udtryk for, at noget har været sjovt, frustrerende eller svært. Det hjælper dit barn med at føle sig set og forstået. 



Et eksempel:



Hvis dit barn f.eks. udtrykker vrede over, at et andet barn har taget legetøjet fra det, så kan du sige "jeg kan godt se, at du blev rigtigt ked af det, fordi du gerne ville lege med legetøjet. Det er okay, at blive vred og ked af det".



3. Lyt aktivt og reflekterende. At kunne lytte er afgørende i at støtte følelsesregulering. Ved at lytte aktivt og reflekterende, så viser du dit barn, at barnets føleler er vigtige, og at du respekterer, at barnet har det, som det har det.



Et eksempel:



Hvis dit barn f.eks. siger "jeg er ked af det, for AB ville ikke lege med mig", så kan du f.eks. svare "det lyder virkelig svært for dig. Du ville gerne have leget sammen med AB, ik'?".



AT HJÆLPE BARNET VIDERE



Nogle gange, så bliver barnet hængende i de svære følelser, og her er der også nogle ting, som vi kan gøre:



1. Tilbyd alternativer. Det kan være en god idé at tilbyde din hjælp og guide barnet i, hvordan noget måske kan lykkes, hvis man gør det på en anden eller alternatv måde.



Et eksempel:



Hvis dit barn f.eks. bliver frustreret over, at barnets byggeklodser ikke vil, som barnet vil, så kan du f.eks. sige "skal vi prøve at finde en anden måde at bygge på? Hvad tror du, vi kan prøve i stedet?".



2. Afled opmærksomheden. Hvis dit ban er meget fokuseret på det, som er årsagen til barnets vrede eller frustration, så kan det nogle gange være en god idé at få barnets ...


Annonce

... opmærksomhed drejet hen på noget, der er mere positivt og interessant for barnet.



Et eksempel:



Hvis dit barn f.eks. bliver frustreret over ikke at kunne bygge et tårn af klodser, eller at bilerne igen og igen kører ud over bilbanen, så kan du foreslå, at I skifter til en anden leg eller aktivitet, der kan fange dit barns interesse. 



Du kan f.eks. sige "jeg kan se, at det er svært at bygge tårnet lige nu. Skal vi finde en anden sjov leg, der også er spændende?" Og gerne komme med et forslag "se her, vi kunne gå udenfor og spille bold?".



3. Foreslå samarbejde. Nogle gange kan det være en god idé at samarbejde om en aktivitet eller løsning, som kan hjælpe dit barn med at aflede opmærksomheden og styrke følelsen af at have lidt kontrol.



Et eksempel:



Hvis barnet er ked af det, fordi sandkagen i sandkassen går i stykker, eller ikke kommer hel ud af spanden, så kan du sige "lad os prøve at lave en ny sammen. Hvad tror du, vi kan gøre anerledes denne gang?". Og også gerne guide "se her, hvis vi presser vådt sand godt sammen, så går det bedre...".



4. Vær tilgængelig på afstand. Nogle gange er det godt, at du blot er i nærheden, uden at kræve alt for meget kontakt. Nogle børn har brug for lidt plads og tid til at bearbejde deres følelser, og efter lidt tid alene, så er de klar til kontakt og klar til at komme videre.



Et eksempel:



Dit barn er blevet rigtigt ked af det, men vil ikke have, at du trøster, beroliger eller rør ved det. Så kan du f.eks. sige "jeg går lige ud i køkkenet, hvis du har brug for mig, er jeg lige her. Du må gerne komme ud til mig, når du er klar".



Hvis dit barn ikke kommer til dig, så vil det være rigtig godt, at du efter lidt tid også vender tilbage til dit barn og spørger, om barnet måske er klar til kontakt, og så kan I mødes, give et kram og komme videre.



5. Sæt tydelige rammer. Det kan nogle gange være nødvendigt, at du sætter nogle kærlige grænser eller rammer, fordi du derved hjælper barnet med ikke at blive overstimuleret og dermed undgå overvældende situationer.



Et eksempel:



Hvis dit barn begynder at vise tegn på træthed og frustraton, så kan du sige "det ser ud til, at du er lidt træt. Kom skat, lad os lige tage en pause og hvile lidt". Du kan her også give forslag til en stille aktivitet, som I kan lave sammen "kom, sæt dig her hos mig, så læser vi en bog sammen".



6. Beroligende teknikker. Nogle børn har også glæde af beroligende teknikker som f.eks. dyb vejrtrækning eller fokus på sanserne. Det kan hjælpe barnet med at regulere følelser og finde indre ro. 



Et eksempel: 



Hvis dit barn er meget urolig og ophidset, kan du f.eks. foreslå, at I tager nogle dybe vejrtrækninger sammen og sige f.eks. "lad os tage nogle dybe vejrtrækninger sammen. Træk vejret ind gennem næsen og pust langsomt ud gennem munden". 



Nogle børn kan også have glæde af massage. Du kan sige noget i retning af "jeg kan se, at du er meget urolig lige nu, og det er helt okay. Vil du have en lille massage? Det kan måske hjælpe dig med at slappe af og føle dig bedre."



Når man bruger beroligende teknikker, så er det vigtigt, at man introducerer det på en måde, som viser barnet, at man stadig lytter og stadig anerkender barnets følelser. Det er vigtigt, at man kommunikerer på en måde, hvor barnet oplever, at man er opmærksom på følelserne og ønsker at hjælpe barnet med at få det bedre, så barnet hele tiden føler sig tryg og respekteret i situationen. 



Jeg håber at ovenstående eksempler og forslag giver lidt idé til, hvordan man kan møde barnets følelser og også hjælpe barnet videre:)



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce