At bekymre sig er helt naturligt. Bekymring er en naturlig reaktion på forandringer, på stressede situationer og udfordringer i hverdagen, og vi kan f.eks. bekymre os om sociale relationer, familiære begivenheder, eller om ting der foregår i daginstitution, skole, job.
Almindelig bekymring forsvinder ofte naturligt, når vi finder den rette løsning eller får den støtte, som vi har behov for. Men nogle gange bliver almindelig bekymring til overbekymring.
Overbekymring er mere intens og vedvarende. Og har man et barn, som er overbekymret, så kan det forhindre barnet i at fungere normalt i hverdagen. Overbekymrede børn kan have svært ved at koncentrere sig, svært ved at sove, og de kan også begynde at vise tegn på f.eks. angst.
i denne artikel vil jeg beskrive symtomerne på almindelig bekymring vs. overbekymring. Og jeg vil også komme ind på, hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn.
Almindelig bekymring
- Barnet bekymrer sig for en specifik situation eller begivenhed, men bekymringen forsvinder efter et stykke tid. Man kan sige, at der er tale om en midlertidig bekymring.
- Barnet er trods sin bekymring i stand til at tilpasse sig nye situationer og finde løsninger på forskellige udfordringer. Barnet kan f.eks. godt være bekymret for at skulle starte i skole eller til gymnastik, men barnet prøver, tager af sted og finder ud af det.
- Barnets hverdag er ikke påvirket af barnets bekymring. Barnet kan godt deltage i skole, fritidsaktiviteter eller sociale intereaktioner, selvom barnet er bekymret.
- Barnet er bekymret for at skulle prøve noget nyt, men tankerne kredser mere om, hvordan den nye situation skal håndteres og mindre om, hvad der kan gå galt.
- Barnet giver udtryk for at være bekymret, men når I taler om det og taler forskellige situationer igennem, så falder dit barn til ro, og barnet er i stand til også at glæde sig og se frem mod det nye.
Overbekymring
- Barnets bekymring er langvarig og vedvarende. Barnet kan ikke slippe sin bekymring, og bekymringen går derfor ikke over.
- Barnet har svært ved at finde alternative løsninger, og kan ikke se positive sider af en situation. Barnet har svært ved at tilpasse sig på grund af sin bekymring.
- Barnets bekymringer fylder så meget, at det påvirker barnets evne til at deltage i normale aktiviteter, og det kan også føre til fysiske eller følelsesmæssige problemer.
- Barnets tanker kredser hele tiden om bekymringer. Barnet er mere optaget af, hvad der kan gå galt end af, hvordan situationer kan løses.
- Barnet falder ikke til ro, når I taler om bekymringerne. Og selvom en bekymring er talt igennem og bearbejdet, så dukker nye bekymringer op. Det er som om, at det forstærkes, bliver ved, kører i ring.
Hvad kan du gøre som forælder
Skab tillid og åbenhed.
Det er vigtigt, at du skaber et rum, som gør, at dit barn føler sig tryg ved at tale med dig om sine bekymringer. Det er vigtigt, at du lytter aktivt, at du er empatisk, anerkender og viser forståelse og ikke dømmer dit barn - også selvom du måske ikke selv føler, at barnets bekymringer er noget at bekymre sig om.
Hvis dit barn ikke fler sig forstået, eller måske føler sig forkert, så vil barnets indre uro og bekymringer stige - og det virker altså modsat, det du ønsker.
Forskning viser, at åben kommunikation er afgørende for børns mentale velvære. Når børn føler, at de kan tale åbent med deres forældre om bekymringer, så vil de være mindre tilbøjelige til at udvikle alvorlig angst eller depression senere i livet.
Lær dit barn mestringsstrategier.
Mestringsstrategier handler om, at du skal hjælpe dit barn med at udvikle sunde måder at håndtere bekymringerne på. Det er ...