Konsekvenser af søvnunderskud hos forældre til små børn

Søvn er en afgørende faktor for vores fysisk​e og mentale helbred. Det er især vigtigt for voksne, der er forældre til små børn, da der er mange udfordringer med at få forældreskab, arbejde og hverdagen generelt til at fungere.

Flere forskningsundersøgelser viser, at søvnunderskud kan have alvorlige konsekvenser for forældre. Det kan blandt andet påvirke forældres evne til at interagere med deres børn, udføre opgaver og håndtere følelsesmæssige udfordringer.

Denne artikel handler om nogle af de konsekvenser søvnunderskud kan have.

Nedsat evne til at aflæse ansigter

Forskning viser, at søvnunderskud kan have en negativ indvirkning på voksne menneskers evne til at aflæse ansigter og følelsesmæssige signaler hos andre. At kunne aflæse andres ansigter er en vigtig del af kommunikation og sociale færdigheder.

Forskningen viser, at når forældre ikke får tilstrækkelig søvn, kan det påvirke deres evne til at forstå deres børns følelsesmæssige behov og reaktioner. Søvnunderskud påvirker den del af hjernen, der er ansvarlig for social kognition, herunder evnen til at forstå ansigtsudtryk og følelsemæssige signaler. Når forældre ikke er i stand til at aflæse barnets signaler og reaktioner, så kan det føre til, at barnet føler sig mindre forstået og respekteret, hvilket kan påvirke forældre-barn-forholdet negativt.

Øget risiko for negativ adfærd

Søvnunderskud kan have en direkte indvirkning på voksnes følelser og humør. Forældre, der ikke får nok søvn, kan opleve øget irritabilitet, kort lunte og en tendens til vrede. Når forældre er trætte og udmattede på grund af søvnunderskud, kan de have svært ved at kontrollere deres følelsesmæssige reaktioner, især når de konfronteres med udfordrende situationer eller opførsel fra deres børn. Det kan føre til konflikter og skabe en stressende atmosfære i hjemmet. 

Desuden kan søvnmangel påvirke den måde, forældre håndterer konflikter og udfordringer på. De kan være tilbøjelige til at reagere impulsivt og negativt, hvilket kan påvirke børnenes adfærd og trivsel.

Forældre bør derfor være opmærksomme på, hvordan søvnunderskud påvirker deres humør og adfærd, og de bør forsøge at håndtere deres stress og frustation på en sund og konstruktiv måde. Det kan f.eks. være at tage pauser og også bruge sin partner eller familie, når det er nødvendigt. 

Nedat kognitiv funktion

Manglende søvn påvirker også den kognitive funktion hos vokse. Det betyder, at forældre, der lider af søvnunderskud, kan opleve nedsat opmærksomhed, koncentration og hukommelse.

Forskningen viser, at manglende søvn, gør det vanskeligt for forældrene at forblive fokuseret på en given opgave eller i interaktionen med deres barn. Det kan påvirke forældrenes opmærksomhed på barnets behov.

Når koncentrationsevnen bliver forringet, så bliver det svært at overskue flere opgaver af gangen, og det kan bilve svært at opretholde en struktureret og organiseret hverdag. Forældre med søvnunderskud vil ofte blive distraheret.

Hukommelsesproblemer er også almindelige ved søvnunderskud. Det betyder, at forældre kan få svært ved at huske vigtige oplysninger og aftaler. Det kan have konsenvenser i forhold til forældres evne til at koordinere børnenes aktviteter og huske vigtige ting som f.eks. skolearrangementer og lægeaftaler.

Øget risiko for angst og depression

Søvnunderskud og mental sundhed er tæt forbundet. Langvarigt søvnunderskud hos forældre er blevet forbundet med en øget risiko for angst og depression. Når man er forælder til et lille barn, kan den øgede ansvarlighed og stress medføre søvnforstyrrelser, hvilket igen kan forværre den mentale tilstand.

Manglen på søvn kan føre til en ophobning af stresshormoner i kroppen, hvilket kan påvirke humøret negativt og bidrage til en følelse af irritabilitet, tristhed og hjælpeløshed. Over tid kan disse følelser eskalere til mere alvorlige symptomer på angst og depression. 

Desuden kan søvnunderskud føre til en ond cirkel, hvor dårlig søvn kan forværre angst og depression, og omvendt så kan angst og depression også forværre søvnproblemerne. Dette kan skabe en udfordrende situation for forældrene, da deres mentale velbefindende er afgørende for, hvordan de håndterer deres rolle som forældre. Det er derfor meget vigtigt, at forældre tager deres søvn alvorligt og søger hjælp, ...

... hvis de oplever vedvarende søvnproblemer, stress eller tegn på angst og depression. 

Sundhedsproblemer hos forældrene

Søvn er ikke kun afgørende for vores mentale velbefindende, men også for vores fysiske sundhed. Forældre, der lider af kronisk søvnunderskud, er i risko for at udvikle forskellige sundhedsproblemer, der kan have langvarige konsekvenser - og som dermed kan påvirke forældres evne til at tage sig af deres børn på langt sigt. 

- Hjerte-kar-sygdomme. Mangel på søvn kan påvirke kroppens hjerte-kar-system negativt. Søvnunderskud er forbindet med for højt blodtryk, hjerteanfald og slagtilfælde (stroke). Forskning har vist, at voksne, der ikke får tilstrækkeligt med søvn, har højere niveauer af blandt andet stresshormoner, der kan bidrage til udviklingen af hjerte-kar-sygdomme.

- Diabetes. Søvnunderskud kan øge risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Utilstrækkelig søvn kan påvirke kroppens evne til at regulere blodsukkerniveauer og føre til insulinresistens, hvilket er en risikofaktor for diabetes.

- Overvægt. Søvnmangel har vist sig at være forbundet med en øget risiko for overvægt. Dette skyldes dels, at mangel på søvn kan påvirke hormoner, der styrer sult og mæthed, hvilket kan føre tli øget appetit og tendens til, at man spiser mere. Desuden kan træthed mindske motivationen til at deltage i fysisk aktivitet og motion, hvilket også kan bidrage til vægtøgning.

- Nedsat immunforsvar. Søvn spiller også en vigtig rolle i kroppens immunforsvar. Når man er i søvnunderskud, så svækkes immunsystemet, som derfor bliver mere sårbart overfor infektioner og sygdomme. Forældre, der er i søvnunderskud, kan opleve hyppigere sygdomme og længere restitutionstider, hvilket kan påvirke deres muilghed for at tage sig af deres barn og opretholde en velfungerende hverdag. 

God råd

Hvis du har svært ved at sove, svært ved at falde i søvn, vågner flere gange om natten, sover for lidt, for abrudt, og generelt oplever at være i søvnunderskud, så er det vigtigt, at du tager hånd om dig selv og din søvn. Det er meget vigtigt, at du prioriterer din søvn og tager de nøvendige skridt, der kan forbedre din søvnkvalitet. 

1. Prioriter din søvn. Det anbefales, at voksne får mellem 7-9 timers søvn. Har du et lille barn, der vækker dig om natten, så tag et middagshvil, når du om dagen har muilighed for dette. Brug også din partner om natten, så I skiftes til at tage nattetjansen. 

2. Skab et beroligende søvnritual. Ligesom dit barn har brug for et godt søvnritual, så er det også vigtigt for dig. Det er vigtigt, at du signalerer til kroppen, at det er sengetid, der er brug for at koble fra, geare ned og forberede sig på søvn. Tag f.eks. et varmt bad eller læs lidt i en bog.

3. Sørg for en rar søvnplads. Soveværelset skal være behageligt, mørkt, køligt og stille, og din seng skal være rar at ligge i. Sørg for rent sengetøj og en dyne, der svøber sig omkring dig, uden at være alt for varm.

4. Undgå koffein og skærme før sengetid. Både koffein og skærme som telefoner, tablets, computere og tv kan forstyrre din søvn. Sluk for skærmen mindst en time før sengetid.

5. Få regelmæssig motion. Regelmæssig fysisk aktivitet kan hjælpe med at forbedre din søvnkvalitet. Undgå dog intens træning tæt på sengetid.

6. Ungå tunge måltider lige før sengetid. Hvor små børn kan have glæde af en godnatgrød eller mælk før de puttes, så skal du som forældre ikke spise for meget, lige før du skal sove. 

7. Undgå alkohol og rygning for sengetid. Både alkohol og rygning kan påvirke din søvnkvalitet negativt og bør derfor undgås.

8. Skab en fast søvnplan. Forsøg at gå i seng og vågne op til nogenlunde samme tid hver dag, også i weekenden. Det vil påvirke dit indre ur og derfor hjælpe med til, at du føler dig træt og parat til at sove, når det er sengetid. 

9. Håndter stress og bekymringer. Hvis du er meget stresset eller bekymrer dig om mange ting, så kan det være ekstra svært at falde i søvn, og det vil ofte påvirke din søvnkvalitet. Her kan du måske have glæde af afspændingsteknikker som meditation, yoga eller dyb vejrtrækning.

10. Søg hjælp, hvis nødvendigt. Hvis du oplever, at dit søvnunderskud er vedvarende og det påvirker din dagligdag betydeligt, så er det vigtigt at søge hjælp. Tal med din parter, brug familien osv. når der er mulighed for det. Men tal også gerne med din læge.

Med ønsket om god søvn :)

Helen