Annonce

Annonce

Skab ro ved middagsbordet - 10 gode råd


22. marts 2023


Rigtig mange forældre oplever, at det kan være​ svært at skabe ro omkring middagsbordet. Når vi sætter os omkring bordet for at spise aftensmad, så er det et tidspunkt, som alle gerne vil nyde, men som ofte kan ende i skrig og skrål. Mange forældre fortæller, at de synes, det er svært at få barnet til at spise, svært at få barnet til at sidde stille, svært at få barnet til at blive siddende ved bordet... og det ender ofte med en del konflikter - og frustrede børn og forældre. 



I dag får du mine 10 gode råd til at skabe ro ved middagsbordet.



1) Sørg for at spisetidspunktet er rigtig. Dit barn må ikke være hverken for mæt eller for sulten. Det betyder blandt andet, at hvis barnet f.eks. ofte beder om mad ca. 15-20 minutter, før I skal spise, så skal spisetidspunktet måske rykkes frem, eller barnet har brug for et lidt mere mættende mellemmåltid om eftermiddagen. 



2) Vær opmærksom på at ændre på siddepladserne. Sidder dit barn for bordenden, så kan det være en god idé at sætte barnet for siden af bordet i stedet. Har I flere børn, så kan det være en god idé at placere en voksen mellem hver barn.



3) Tag udgangspunkt i familiemaden. Fra jeres barn er ganske lille, har det brug for at mærke, at I spiser sammen, og at I spiser samme mad. For de mindste børn skal maden naturligt serveres i en konsistens, som barnet kan kapere, men fødevarerne bør være de samme. Tænk familiemad i stedet for børne- eller voksenmad. 



4) Giv barnet mad, som barnet gerne spiser. Sørg for altid at servere noget, som I ved, at jeres barn gerne vil spise, og som barnet føler sig tryg ved. Det kan være et stykke brød, lidt pasta, et par skiver agurk, lidt blåbær eller lignende, som serveres sammen med den øvrige mad. Det, at der ligger noget på tallerkenen, som barnet kan lide, vil gøre, at barnet naturligt begynder at spise. Og gradvist derfra også begynder at smage og spise noget af det andet, som ligger på tallerkenen.



5) Lad jeres barn deltage så meget som muligt i måltidet selv. Det lille barn, kan godt sidde med lidt mad i hånden, sutte, gumle, gnaske sig igennem forskellige fødevarer. Det lidt større barn ...


Annonce

... kan f.eks. selv kravle op og sætte sig på sin højstol, når det er spisetid. Eller barnet kan selv hælde vand eller mælk op med en lille kande. 



6) Inddrag jeres barn i madlavningen. Jo mere barnet har været med til at lave maden, jo mere vil barnet ofte også være interesseret i at smage og spise den. Samtidig vil det være naturligt at smage lidt undervejs, og hvis barnet har spist lidt under forberedelserne, så gør det ikke så meget, om barnet spiser det samme, når I sidder ved bordet. 



7) Giv jeres barn madro. Lad barnet selv styre, hvad det spiser, hvordan det spiser, hvor meget det spiser. Hvis I retter meget på barnet, kræver at barnet sidder på en anden måde, holder gaflen på en bestemt måde, ikke taler med mad i munden, smager på det hele osv. osv. så er måltidet ikke afslappet og ikke rart. Lysten til at spise og til at sidde ved bordet bliver mindre.



8) Sørg for, at det I skal bruge er på bordet. Hvis I gentagende gange skal rejse jer for at hente noget, så signalerer I, at det er okay at rejse sig - og dermed signalerer i, at jeres børn også må rejse sig og gå frem og tilbage.



9) Sluk tv og læg telefonen væk, når I sidder ved middagsbordet. Skærme fjerne fokus fra maden og det at have det hyggeligt. Det gør også, at det kan være svært at fornemme mæthed og sult, og så spejler jeres børn sig i jer voksne. Hvis I bruger skærm, så vil barnet naturligt også fortrække at se f.eks. tv eller spille på iPad fremfor at spise. 



10) Tænd et stearinlys og dæmp det kraftige lys over middagsbordet. Det er vigtigt, at det føles hyggeligt at spise, og stemning skabes ofte godt med stearinlys og dæmpet belysning. Samtidig oplever mange, at lysets flamme virker beroligende og stressnedsættende. Undersøgelser viser, at når vi kikker ind i en bølgende flamme, så skifter vores hjerne fra beta-hjernebølger, der er forbundet med tænkning og årvågenhed til alfa-hjernebølger, der er forbundet med afslappethed og kreativitet.



Rigtig god fornøjelse omkring middagsbordet til jer alle, håber lidt af mine råd kan hjælpe med at skabe lidt mere ro omkring middagsbordet i jeres familie:)



Bedste hilsner



Helen 



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce