Over halvdelen af børnehavebørn i alderen 5-6 år får tit skæld ud af deres mor eller far. Det fortæller en stor gruppe børnehavebørn i en undersøgelse fra Børns Vilkår.
Over halvdelen af børnene oplever, at deres mor eller far ofte råber vredt af dem, og hvert tredje barn fortæller, at forældrene tit skændes. At opleve forældre skændes fremkalder de samme følelser, som når barnet selv bliver skældt ud.
Undersøgelsen viser også, at børnene ikke altid forstår, hvorfor de voksne bliver sure; men de forstår, at de har gjort noget forkert, og de føler sig derfor forkerte. Børn der får skæld ud, og som oplever skænderier, vil naturligt begynde at være i tvivl om, hvorvidt forældrene stadig kan lide dem og stadig vil passe på dem. Det er helt afgørende for børns udvikling, at de kan regne med deres forældre.
I undersøgelsen fortæller flere børn også, at de ofte får en "time-out", hvor de bliver sendt væk fra resten af familien. Det gør dem utrygge, kede af det og forvirrede. De fortæller, at de ofte ikke ved, hvorfor de f.eks. ...