Annonce

Annonce

Kæledyr og børn - gode råd og forskning


16. januar 2023


De fleste børnefamilier vil på et tidspunkt o​pleve, at barnet kommer og beder om et kæledyr. I nogle familier er det at have dyr en helt naturlig ting, i andre familier giver det helt nye overvejelser - skal man egentlig have dyr, hvad kræver det, hvilket dyr skal man i givet fald have osv.



Der er ingen tvivl om, at kæledyr er vigtige for børn, og giver barnet rigtig mange gode oplevelser. Forskning viser, at børn lærer rigtig meget af at have kæledyr. Men hvad kan du egentlig forvente af dit barn? Hvornår kan dit barn selv passe sit kæledyr? Og hvilke fordele og ulemper er der ved at have kæledyr? Det handler denne artikel om.



Kæledyr giver ansvar



Når man har et kæledyr - uanset om det er en hund, en kat, en hamster, skildpadde, fisk eller andet, så lærer dit barn at tage ansvar for dyret. En anden har brug for at blive snakket med, blive kælet for, det skal have noget at spise, og det skal passes og plejes, motioneres osv. Børn har glæde af at lære og få fornemmelsen af at skulle tage ansvar for et levende væsen.



Det overordnede ansvar er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for kæledyret, før barnet er 10-12 år gammelt, og selv i den alder skal du være forberedt på, at interessen daler, og nye interesser kommer til. Når teenageårene rammer, så vil dit barn måske ikke længere interessere sig for kæledyret. Det er derfor dig, der skal sørge for, at dyret får mad og vand, bliver gået med, får børstet pelsen, at buret bliver renset, eller at vandet i akvariet bliver udskiftet og nye planter købt ind. 



Du kan derfor heller ikke regne med, at du blot kan give en reminder som: "du skal huske at give missen mad". I stedet vil det være bedre, at du medinddrager dit barn: "kom, vi skal lige give mis mad". Ofte vil børn gerne være med til at passe og pleje dyret, samt deltage i de dagligdags gøremål omkring dyret, hvis det foregår i samarbejde med forældrene. Og hvis og når dit barn på et tidspunkt får en alder, hvor andre interesser presser sig på, så er kæledyret stadig dit ansvar:)



Kæledyr er en god ven



For mange børn er kæledyret en nær ven, som de kan betro sig til. Det kan være rigtig dejligt at komme hjem fra skole og blive mødt af et dyr, som venter på en. En hund, der kommer en i møde, logrer og tydeligt viser glæde over at se en, giver en rigtig dejlig følelse. Men også marsvinet eller skildpadden, der skal fodres med lidt grønt, er rar at komme hjem til. Når der er et kæledyr, så er barnet aldrig helt alene.



De fleste børn bruger også kæledyr til at fortælle hemmeligheder og betro sig til. Det er dejligt at have et kæledyr, som man kan kæle med både, når man er ked af det, og når man er glad. En som lytter og følger med uden at svare igen - måske kun med en slikken af ens hånd.



Børn lærer naturilgt også at observere deres kæledyr, og det giver en grundlæggende fornemmelse af, hvad der er rart, og hvad dyret ikke bryder sig om. Det giver en fornemmelse af, hvornår en anden har det godt, og barnet lærer at læse dyrets kropssprog og signaler. En viden, der også kan bruges på andre dyr, som barnet ikke selv har hjemme, samt en viden som også kan bruges i forhold til f.eks. kammerater, og hvordan man generelt skal tage hensyn til og behandle andre godt.



Døden er uundgåelig



Når man har et kæledyr, så vil dyret naturilgt på et tidspunkt blive gammel, måske syg og til sidst dø. Nogle gange vil dyr også blive aflivet. Det kan være rigtig svært at tage afsked - uanset om det er en fisk i akvariet, en hund eller et andet dyr. At miste et kæledyr er at miste en nær ven, og det kan naturligt give stor sorg hos barnet. 



Det giver dog også mulighed for at tale om nogle af de svære ting og tale med barnet om nogle af de store spørgsmål, som barnet ofte har - hvad sker der, når vi dør? Hvorfor dør vi? Gør det ondt at dø? Skal jeg dø? Skal du dø? Lad dit barn stille spørgsmålene og forsøg at besvare dem så ærligt, du kan, uden at du skræmmer barnet og med ord, som passer til barnets alder og udvikling.



At skulle sige farvel til et kæledyr kan være en skånsom ...


Annonce

... måde at få lidt viden om liv og død. Dyret kan måske blive begravet i haven, eller I kan lave en lille mindehøjtidelighed - alt efter, hvad I og jeres barn har lyst til. 



Hvad viser forskningen



Det tyder på, at tilknytning til kæledyr er godt for menneskets sundhed, og at børn der vokser op med kæledyr ofte er mere afslappede, empatiske og mindre bange.



- Kæledyr kan i følge flere undersøgelser f.eks. reducere stress, angst og depression. Det gælder hunde og katte, og der findes f.eks. særlige "terapihunde", men har man f.eks. stress, kan det også give en følelse af ro at se fisk svømme rundt i et akvarie. 



- Hunde kan også hjælpe i klasseværelset. En undersøgelse viser f.eks. at børn med ADHD har lettere ved at fokusere deres opmærksomhed på læsning, hvis de læser for en terapihund i modsætning til at læse for en dukke.



- En anden undersøgelse har vist, at børn med autismespektrumforstyrrelse var mere rolige, når de legede med marsvin i klassen, og deres angstniveauer faldt.



- En undersøgelse har også vist, at pleje af fisk kan hjælpe teenagere med at håndtere deres diabetes bedre. Når udskiftning af akvarievand blev gjort samtidig med måling af blodsukker, så var "fiskeholdende teenagere" mere disciplinerede med hensyn til at kontrollere egne blodsukkerværdier.



- Hunde vil ofte opmuntre til motion, og mennesker der har hund, vil ofte have tendens til lavere blodtryk og mindre tilbøjelighed til at udvikle hjertesygdomme. Når man har hund, så kommer man mere udenfor, får frisk luft og bliver mere aktiv. 



- Leg med kæledyr vil hæve niveauet af oxotocin og dopamin, hvilket skaber positive følelser i vores hjerne og knytter bindingen til vores dyr og dermed også giver en følelse af, at have et formål.



- Kæledyr giver en følelse af sammenhold og gør, at man ikke føler sig alene. Når man ser, rører ved eller taler med sit kæledyr, så skabes en glædesfølelse og en lykkefølelse.



Bagsiden



Selvom der er mange fordele ved kæledyr, så er det også et stort arbejde at have et dyr, som skal passes, plejes, aktiveres, stimuleres osv. Og en dansk undersøgelse fra 2014, lavet af YouGov, viser at 11 procent af danskerne den gang fortrød, at de havde anskaffet sig et kæledyr. 



Desværre er antallet af fortrydelser højst sandsynligt steget, for rigtig mange mennesker anskaffede sig kæledyr under corona - det føltes rigtigt med et dyr på det tidspunkt. Corona gav mange timer hjemme, mere fritid, og det føltes naturligt og nærliggende at få et kæledyr - faktisk taler man om corona-hunde, fordi mange ønskede at anskaffe sig netop en hund. 



Ifølge Agria dyreforsikring bliver der hvert år aflives tusindvis af hunde i Danmark, selvom de ikke fejler noget fysisk. Det er konsekvensen af for mange impulsive og uovervejdede køb. 



Københavns Universitet har i 2021 udgivet deres første resultater fra en undersøgelse af danskernes familiedyr. Undersøgelsen viser, at 20% holder hund, og 14% holder kat. Det svarer til ca. 810.000 hunde og 730.000 katte i de danske familier.



Overvejelser før anskaffelse af kæledyr



- Det er dyrt at have kæledyr. Der er udgifter til foder, udstyr, pelspleje, dyrlægeregninger, pasning (når du/I er på ferie), bur og meget andet...



- Dyr kan blive meget gamle, så I er nødt til at se frem i tiden, nogle gange både 10, 15 og 20 år frem. Ønsker I at have et dyr så længe...



- Dyr kræver forskellige ting. Sæt dig grundigt ind i dyrets behov. Læs på nettet og søg grundig information og vejledning inden I træffer jeres valg. 



- Vælg et dyr, som passer til jeres livsstil og tid. En god tommelfingerregel er, at du skal regne med at bruge mindst 2 timer dagligt om dagen på et kæledyr...



- Vælg et dyr, som du har lyst til at tage ansvar for. Det er altid dit ansvar, ikke dit barns.



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce