23. marts 2022
Mere end 55.000 børn i Danmark har problemer med at holde sig tørre om natten - det er altså et helt normalt fænomen. Men hvad skyldes sengevædning, og hvornår skal du gøre noget ved det? Det handler min artikel om i dag.
HVAD ER SENGEVÆDNING
Sengevædning kaldes også for ufrivillig natlig vandladning eller på lægesprog enuresis nocturna. Det er betegnelsen for et barn, der efter 5 års alderen stadig tisser om natten. Det vil sige, at barnet har nået en alder, hvor det er renligt om dagen, og hvor man generelt ville forvente, at barnet ville have opnået en vis blærekontrol om natten.
Man skelner mellem to typer af sengevædning:
Primær Enuresis, bruges når barnet aldrig har været tør om natten.
Sekundær Enuresis, bruges når et barn begynder at tisse om natten efter at have kunne holde sig tør.
HVAD SKYLDES SENGEVÆDNING
Sengevædning skyldes hovedsageligt 3 faktorer:
Arvelighed. Hvs en af forældrene har været sengevæder som barn, er der ca. 40% sandsynlighed for, at barnet også bliver det. Hvis begge forældre har været sengevædere, er der ca. 70% sandsynlighed for at barnet bliver det.
Høj natlig urinproduktion. Hjernen producerer ADH - anti-diuretisk hormon. Dette hormon nedsætter vores urinproduktion om natten, så vi kan sove igennem uden at skulle tisse. Nogle børn er lidt længere tid om at udvikle evnen til at producere nok af dette hormon, og derfor kan de ikke holde sig om natten.
Lille blærekapacitet. Nogle børn har en urinblære, der ikke kan rumme, den mængde urin, som udskilles om natten - dette kan godt ske, selvom der produderes tilstrækkeligt anti-diuretisk hormon. Det er hjernen, som styrer, hvor meget blæren kan rumme og det er også hjernen som skal reagerer på signalet fra blæren om, at blæren er fuld, så det er tid til at vågne og gå på toilettet. Barnet kan altså have problemer med både at producere mere urin om natten end blæren kan rumme og også have svært ved at vågne, når blæren er fuld.
HVAD SKYLDES SENGEVÆDNING IKKE
Sengevædning er et biologisk problem. Det skyldes IKKE:
- at barnet er doven og ikke gider gå på toilettet.
- at barnet er nervøs, trives dårlig, bliver drillet i hverdagen.
- at barnet tisser for at få opmærksomhed.
- at barnet sover så tungt, at det ikke mærker, at det tisser.
- at bleer suger så godt, at barnet ikke mærker, når det tisser.
- at forældrene ikke magter at opdrage eller give barnet gode vaner.
- ...
HVORNÅR SKAL DU GØRE NOGET VED DIT BARNS SENGEVÆDNING
Hvis dit barn er fyldt 5 år, og barnet stadig tisser jævnligt i sengen - det kan være hver nat, flere gang om ugen eller et par gange om måneden, så bør du kontakte jeres læge. Lægen kan henvise jer til en børneafdeling eller en inkontinensklinik, hvis det skønnes nødvendigt.
Selvom de fleste børn med sengevædning ikke fejler noget i deres urinveje, så er det vigtigt at udelukke f.eks. blærebetændelse eller forstoppelse - og derfor skal lægen ind over.
Lægen vil tale med jer om barnets udvikling generelt, ligesom I vil tale om, hvornår barnet er blevet renlig om dagen og også kan tale om, hvordan ...
... barnets drikke- og tissevaner er. Lægen vil også spørge ind til, hvorvidt I forældre har været sengevædere, da I var børn.
Lægen vil sandsynligvis gerne have, at I medbringer et vandladningsskema, hvor I skriver ned, hvor meget jeres barn drikker i løbet af dagen, og hvor I måler, hvor meget barnet tisser om natten. Urinproduktionen om natten kan måles ved at veje barnets bleer. Hvis I har mulighed for at måle både væskeindtag og natlige vandladninger over flere dage (gerne over en uge), vil det være rigtig godt, ellers er det også godt at kunne måle det over en weekend.
Sammen med lægen skal I finde ud af, hvilken behandling der vil være nødvendig. Nogle gange vil man vælge at se tiden lidt an - man kan sige, at hvis barnet er 5 år gammel og har det rigtig fint med sin natble og ikke har problemer med, at den bliver fyldt om natten, så behøver I måske ikke gøre noget med det samme. Det er rigtig godt, hvis barnet giver udtryk for gerne at ville samarbejde omkring det - og jo ældre barnet er, jo større sandsynlighed er der for, at behandlingen vil lykkes. De fleste børn vil dog ofte have glæde af behandling omkring 6 års alderen, da de her ofte starter i skole og bliver meget bevidste om, at de bruger ble om natten.
HVORDAN BEHANDLES SENGEVÆDNING
Sengevædning kan behandles med hormoner og med alarm/ringeapparat.
Hormonbehandling. Hvis lægen skønner, at barnet har en normal blærefunktion, og at problemet skyldes, at barnet endnu ikke selv prducerer anti-diuretisk hormon, der skal hjælpe barnet med at holde sig tør om natten - så vil man starte hormonbehandling.
Man behandler med desmopressin, som ligner det anti-diuretiske hormon og som derfor får nyrene til at nedsætte urinproduktionen om natten. Medicinen gives som en lille smeltetablet, der lægges under tungen lige før barnet puttes til natten - og tabletten virker ofte fra første nat. Det er vigtigt, at barnet ikke drikker mere end max 1/2 glas vand, når det har fået tabletten om aftenen.
Nogle gange skal man prøve sig lidt frem, før man finder den rette dosis, og ofte gives tabletten hver aften i 3 måneder, før man holder en pause for at se, om barnet så kan holde sig tør om natten. Hvis barnet begynder at tisse om natten igen, så startet medicinen op igen.
Alarm/ringeapparat. Hvis barnets problem er høj natlig urinproduktion og lille blærekapacitet, så kan man behandle med en alarm/ringeapparat. Her placerer man en sensor i barnets underbukser, og når barnet tisser om natten, og sensoren bliver våd, så ringer alarmen - og barnet kan, evt. med hjælp fra sine forældre, blive fulgt på toilettet og blæren blive tømt.
Undersøgelser viser, at ved at bruge alarmen hver nat igennem mindst 8 uger, så kan man træne kommunikationen mellem hjerne og blære, samtidig med at blæren efter behandling med alarm begynder at kunne rumme en større mængde urin. Ringeapparatet påvirker det center i hjernen, som styrer hvor meget urin, der kan være i blæren, og hvornår blæren skal tømmes. Barnet begynder altså efter brug af alarm/ringeapparat at vågne, når blæren er fuld og lærer derfor stille og roligt selv at søge toilettet om natten, når og hvis det er nødvendigt.
Nogle gange skal behandlingen gentages efter en pause, andre gange virker det efter første behandlingsperiode.
Med ønsket om tørre nætter :)
Bedste hilsner
Helen
