Selvværd og selvtillid hos børn

Ordene selvtilid og selvværd bliver ofte brugt lidt s​om vinden blæser. Det er vigtigt, at vi har både selvtillid og selvværd, men der er forskel på disse to begreber, og i dag vil min artikel handle om disse forskelle.

Selvtillid

Hvis du har selvtillid, så har du en grundlæggende følelse af, at det her er jeg ret god til, og det her skal jeg nok klare. Selvtillid handler om noget, vi gør, og det handler om noget, vi kan. Det betyder, at hvis dit barn har en følelse af "jeg kan finde ud af det, jeg skal", så har dit barn selvtillid. Det kan f.eks. være dit barn siger: "Jeg er rigtig god til at lægge puslespil", eller "jeg er rigtig god til at spille fodbold", eller "jeg kan selv binde mine snørebånd". 

Selvtillid handler også om, at du tror på, at du godt kan. At dit barn har en tro på egne evner, har tillid til egne evner. Dit barn har måske ikke prøvet endnu, men det har en indre følelse af, at det godt kan nå det mål, som barnet stiller sig. Barnet tror på, at det har de færdigheder, der skal til, for at det kan løse en opgave eller lære noget nyt. 

Selvtillid handler på den måde meget om de ting ved dit barn, eller ved dig selv, som andre kan se. Det er de ydre ting - måden du træder ind i et rum på, din fremtoning, dine præsentationer. Du ved, at du er god til det, du skal være god til. 

Det er vigtigt at have selvtillid, når vi skal løse en opgave, og når vi står i nye situationer, hvor vi føler os på usikker grund. Men det er endnu vigtigere at have en høj selvværdsfølelse.

Selvværd

Hvis du har selvværd, har du en grundlæggende følelse af, at du er et godt menneske. Selvværd handler om  at "være". Det er følelsen af at være god nok, som du er. Selvværd er at værdsætte sig selv, ikke fordi du gør noget særligt, men fordi du er noget særligt. Dit barn har en høj selvværdsfølelse, når det har følelsen af, at "alt ved mig er, som det skal være". 

Selvværd handler på den måde om noget indre. Det er din indre følelse af, at du er værd at elske, at du er værdifuld i kraft af, at du er den, du er. Ikke fordi du er særligt dygtig til noget, eller kan finde ud af det du skal, men blot fordi du er dig. 

Når vores børn vokser op, så møder de masser af sammenligninger i hver dagen. Der er ting, du som voksen mestrer, som dit barn endnu ikke mestrer. Der er ting i dagplejen, vuggestuen, børnehaven, skolen, som de andre børn kan finde ud af, og som dit barn endnu ikke har lært. Hverdagen er fyldt med sammenligninger. Hvis dit barn har et godt selvværd, så har det en følelse af at have værdi. Det vil føle, at det er okay, selvom det ikke kan alt det, som andre kan. Dit barn vil acceptere, at der er forskel, at nogen kan noget, og andre kan noget andet. Dit barn er elsket og har værdi - uanset om det kan noget, fordi det i sig selv har værdi, at han eller hun er lige præcis den, barnet er. 

Hvis dit barn derimod har en lav selvværdsfølelse, så vil det være i tvivl om sine egenskaber. Det vil måske sætte spørgsmålstegn ved, om det han eller hun siger eller gør, er godt nok. Om måden barnet ser ud på er okay, om han eller hun er forkert. Dit barn vil have en følelse af, at det ville være bedre at være ligesom de andre. Hvis du mangler selvværd, vil du, når du sammenligner dig med andre, tvivle på dig selv og det, du kan, eller det, du står for. Du vil føle, at de andre er lidt bedre, lidt dygtigere og lidt pænere, end du selv er.

Din opgave som forælder

Som forælder er en af dine vigtigste opgaver at give dit barn selvværd. Og selvværdsfølelsen skabes fra dit barn er ganske lille og i årene frem. Det skabes ved, at du viser dit barn, at han eller hun er elsket, og ved at du viser dit barn, at du forstår det og respekterer det som det menneske, han eller hun nu engang er. Jo mere du kan vise dit barn, at det betyder noget, at han eller hun er noget særligt, jo bedre er det for ...

... selvværdsfølelsen. 

Både selvværd og selvtillid bygges op af måden, vi møder vores børn på. Vores følelse af, om vi er "gode til noget" eller "er noget", om vi føler os værdsat, om vi kan mærke os selv og vores følelser, om vi føler os som noget særligt - det har alt sammen betydning for, hvordan vi klarer os senere i livet, og det er blandt andet skabt af måden, vi er mødt af vores forældre på. 

Det betyder også, at måden du er blevet mødt af dine forældre, da du var barn, naturilgt har påvirket hvordan du har det i dag, og hvordan du opfatter dig selv som menneske, hvordan du f.eks. ser dig selv, når du sammenligner dig med andre, og hvordan du træder ind i et rum eller går igang med en opgave.

5 gode råd

1) Se dit barn som et ligeværdigt menneske. Det betyder, at dit barn skal have en følelse af, at dets meninger og behov har lige så meget værdi, som dine. Din barn skal have en følelse af, at du tager det alvorligt. Selvom I er forskellige, og selvom der er forskel på at være barn og være voksen, selvom voksne har et beslutningsgrundlag, som børn ikke har, og du derfor nogle gange måske siger nej til noget - så er det vigtigt, at dit barn stadig har en følelse af, at det er helt okay at spørge, og at barnets behov tæller lige så meget, som dine behov. 

2) Undgå at skælde ud og nedgøre dit barn. At blive råbt af er at blive slået med ord, og skæld ud påvirker dit barn både fysisk og psykisk. Børn, der bliver skældt meget ud eller som bliver slået, vil begynde at tvivle på, hvad de er værd. De vil ofte også reagere fysisk overfor andre børn og vil have svært ved at vise venlighed. Børn der igen og igen bliver talt ned til vil føle skam og vil føle sig krænket, og det vil være ødelæggende barnets selvværd.

3) Husk at respekt går begge veje. Du får ikke automatisk respekt, fordi du er den voksne. Respekt opstår i det samspil, der er mellem dig og dit barn til daglig. Både du og dit barn har ret til at blive lyttet til og taget alvorligt. Du skal lytte til dit barns behov og reagere på de signaler, barnet sender. Du skal prøve at sætte dig ind i barnets verden, møde dit barn der, hvor barnet er og ikke stillle krav, som dit barn i kraft af sin udvikling ikke har en chance for at håndtere. Men du skal også udtrykke dine egne behov, ikke sådan, at dit barn skal tage særlige hensyn til dig, men så det bliver gensidigt. At I f.eks. taler pænt til hinanden. Hvis du gerne vil lyttes til og tages alvorligt, skal du også lytte til dit barn.

4) Vis dit barn interesse. Rigtig mange børn bliver mødt af uopmærksomme forældre, og vi har generelt rigtig travlt i hverdagen. Telefonen tjekkes jævnligt for e-mails, hvis ikke vi tjekker sms'er eller taler i telefonen eller måske surfer på nettet, tjekker de seneste opdateringer på Facebook eller Instagram. Det styrker dit barns selvværd, når I er nærværende sammen og deler oplevelser med hinanden.

5) Giv dit barn masser af kys, kram og kærlighed. Det er helt naturligt at give de yngste børn masser af fysisk kontakt, fordi de naturligt sidder mere på skødet, skal hjælpes med personlig pleje, påklædning osv. Men også de større børn har brug for at blive fysisk rørt ved. Alle børn har brug for kys, knus og kram - og kærlighed kan man aldrig få for meget af. Det er derfor vigtigt, at nærheden ikke forsvinder i en travl hverdag, og måske vil dit lidt større barn også gerne sidde på skødet en gang imellem eller have lidt massage. Ligesom det er vigtigt, at I siger ordentlig godmorgen, siger ordentligt farvel, når I skilles, og også mødes med et kram, når I ser hinanden igen. 

Du kan læse meget mere om selvværd, selvtillid, respekt... i min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - Tydelige voksne giver trygge børn".

Bedste hilsner

Helen