Annonce

Annonce

Rhesus immunisering under graviditeten


23. juni 2021


Nogle kvinder får i graviditeten problemer med at de​ danner antistoffer. Antistoffer dannes, fordi den gravide kvinde har en blodtype, som ikke er forenelig med barnets blodtype.



Blodtyper



Ligesom vi alle har forskellige hårfarve og forskellige farver øjne, så er vores blod også forskelligt. Det betyder, at vores blodtype er forskellig. Vores blod er opdelt i Rhesus Negativ og Rhesus Positiv. Derudover opdeles blodtypen i fire hovedgrupper: A, O, B eller AB.



Blodtyperne er arvelige, og vi fødes med vores blodtype. Og hver blodtype karakteriseres ved at have et særligt antigen i de røde blodlegemers overflade. Det vigtigste antigen her er D-antigenet. Hvis man har dette antigen på overfladen af sine røde blodlegemer, så vil man være Rhesus Positiv (RhD pos), og hvis man ikke har Rhesus D på overfladen af sine røde blodlegemer, så vil man være Rhesus Negativ (RhD neg).



Ca. 15% af befolkningen er Rhesus Negative. I Danmark er blodtypen Rhesus negativ fordelt således:



A RhD negativ: 7%



O RhD negativ: 6%



B RhD negativ: 2%



AB RhD negativ: 1%



Rhesus immunisering



Når man er gravid med et lille barn, så vil den gravides blod og det ufødte barns blod i princippet være opdelt. Moderkagen fungerer som en barriere, og den sikrer, at barnet får de næringstoffer osv., som barnet har behov for.



Små mængder blod fra fosteret kan dog godt blande sig med moderens blod. Det har ingen betydning, hvis jeres blodtype er den samme, eller hvis du er en Rhesus Positiv mor. MEN hvis du har blodtypen Rhesus Negativ, og du venter et barn med blodtypen Rhesus Positiv, så kan det give problemer. Det kan skabe det, som kaldes Rhesus immunisering.



Når du er Rhesus Negativ, og dit barn er Rhesus Positiv, så vil du kunne begynde at danne antistoffer imod dit barn. Det betyder, at barnets røde blodlegemer ...


Annonce

... bliver ødelagt, og det ufødte barn kan udvikle blodmangel. Det kan give problemer, imens barnet ligger i livmoderen, og nogle gange kan man blive nødt til at sætte fødslen igang før tid for at undgå yderligere blodmangel hos barnet. Men det kan også give problemer, når barnet er født. Det nyfødte barn skal selv kunne udskille affaldstoffer fra ødelagte blodlegemer, og det kan barnet ofte ikke, hvis der er tale om svær Rhesus immunisering. Det vil medføre, at barnet fødes med en alvorlig gulsot.



Rhesus immunisering er sjældent et problem under første graviditet, men kan være det under efterfølgende graviditeter. Både af hensyn til dig, dit ufødte barn og senere børn, er man derfor meget opmærksom på at forebygge Rhesus immunisering.



Forebyggelse af Rhesus immunisering



Når du er gravid, så vil din læge tage en blodprøve og sende den til undersøgelse, så man kan finde ud af, hvilken blodtype du har. Dette sker ofte ved første graviditetsundersøgelse hos egen læge.



Hvis man finder ud af, at du er Rhesus negativ, så vil du i uge 25 få taget endnu en blodprøve. Dette fordi man i dit blod vil kunne se, hvilken Rhsustype dit barn har. 



Hvis dit barn er Rhesus Negativ og dermed har samme blodtype som dig, så skal der ikke foretages yderligere. Har dit barn derimod blodtypen Rhesus Positv (og du er Rhesus Negativ), så vil du få tilbudt to indsprøjtninger. Den første gives omkring uge 29 på fødestedet. Den anden gives efter fødslen (senest 3 dage efter).



Indsprøjtningerne indeholder Anti-D immunoglobulin. Dette forebygger de fleste men ikke alle tilfælde af Rhesus immunisering. Det skader ikke dit barn, at du får disse indsprøjtninger, tværtimod.



Fortsat god graviditet :)



Bedste hilsner



Helen 



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce