COVID-19 gør, at vi skal bruge mundbind i flere og flere situationer. F.eks. ved besøg på restauranter, caféer og bagerforretninger, hvor der er siddende indendørs servering. Der skal bruges mundbind, når vi tager offentlig transport - f.eks. i busser, tog, metro... Og nu skal der også bruges mundbind, når vi er i storcentre, handler i supermarkedet eller opholder os i lokaler, hvor der udøves kultur-, sports- og fritidsaktiviteter.
Der ses i bybillledet derfor naturligt flere og flere forældre, som går med deres barn i barnevogn, og som samtidig har mundbind på. Sådan er det, sådan er det nødt til at være - men hvad betyder det egentlig for de små børns udvikling, at vores ansigt er dækket af en maske? Det handler min artikel om i dag.
Mundbind gør det svært at aflæse ansigtsmimik
Der er ingen tvivl om, at brug af mundbind, gør det sværere at aflæse vores ansigtsmimik. Det kan være rigtigt svært at se, om en person smiler lidt eller meget, om han eller hun bider sig i læben, presser munden sammen og måske virker urolig... eller rolig. Der er ingen tvivl om, at der i vores ansigtsmimik, og især i måden vi bruger vores mund, læber og kæbe på, er en masse tavs information og kommunikation, og at dette går tabt, når vi har mundbind på...
Vores øjne, og måden vi bevæger vores øjenbryn på, siger dog også en hel del. Smiler vi oprigtigt og hjerteligt, så vil vi ofte få smilerynker ved øjnene, og brynene vil løfte sig. Er vi kede af det, vil dette ofte også blive afsløret i øjnene...
For at få et optimalt indtryk af, hvordan vi egentlig har det, for at kunne aflæse vores følelser og reaktioner - er vi glade, kede af det, triste, overraskede, vrede, trætte, nervøse og lignende - så kræver det dog ofte, at vi kan se både munden og øjnene for at kunne vurdere, hvordan personen har det.
Hvad siger forskningen
Forskere har gennem årtier beskæftiget sig med, hvorfor kommunikationen mellem forældre og børn er vigtig og herunder vigtigheden af ansigtsmimik mellem forældre og det lille barn.
Dr. Edward Tronick, professor i psykologi, Harward University, Boston, lavede helt tillbage i 60erne "The Still Face Eksperiment", som viste vigtigheden i, at mor reagerer på det lille barn og barnets signaler. Børn har brug for at blive set, og de har brug for, at der bliver reageret, når de forsøger at indgå i dialog med deres forældre.
Dr. Kang Lee, der blandt andet er professor i psykologi og menneskelig udvikling, Universitetet i Toronto, arbejder blandt andet med at undersøge udviklingen af ansigtsgenkendelse hos børn. Han siger blandt andet, at der er 3 ting, som vi skal være opmærksomme på:
- Børn under 12 år, kan have meget svært ved at genkende mennesker, hvis de ikke kan se personens hele ansigt. Små og yngre børn vil ofte fokusere på indviduelle detaljer, og disse kan forsvinde, når personen bære mundbind eller maske.
- En del af vores følelser bliver vist via vores ansigt og ansigtsmimik. Når vi bærer mundbind eller maske, så vil dette kunne påvirke barnets mulighed for følelsesmæssig genkendelse og social interaktion.
- Brug af mundbind eller maske ...