En Fostervandsprøve også kaldet en amniocentese (AC) tilbydes gravide, hvor man mistænker, at der er en risiko for, at det ufødte barn vil have en kromosomafvigelse. Det kan f.eks. være:
- Nakkefoldsscanningen har vist, at risikoen for Downs syndrom er større end 1 ud af 300. Og hvor man ikke tidligere har lavet moderkageprøve.
- Familiehistorie der gør, at der er øget risiko for, at barnet har en alvorlig arvelig sygdom. Det kan f.eks. være at den gravide tidligere har født et barn med kromosomafvigelse, eller det kan være at faren eller moren til barnet selv er bærer af en kromosomafvigelse eller genetisk sygdom.
- Den gravide har fået taget en NIPT (blodprøve), som har påvist høj risiko for, at fosteret har en kromosomafvigelse.
- Den gravide har fået lavet en ultralyddsscanning, som har vist misdannelse hos fosteret.
- Man har en særlig mistanke om infektion, der kan påvirke fosteret.
En fostervandprøve (AC) kan tages fra graviditetsuge 16+0 og frem til fødslen. De fleste fostervandsprøver tages som opfølgning på 2. trimesterskanning, hvis man der har fundet tegn på misdannelse.
Man kan også udtage fostervand, hvis den gravide producerer for stor en mængde fostervand, og man ønsker at lette trykgenerne hos den gravide.
Forberedelse
Det er en god idé, hvis du kan tisse af før prøven.
Hvis du har en navlepiercing, så skal den fjernes før prøven.
Fostervandprøven foregår ambulant, så du kommer ind, får prøven taget og går hjem igen. Det kræver ikke særlig forberedelse, men mentalt skal du indstille dig på, at det skal ske. Du kan normalt godt have en partner eller anden voksen med dig. Børn kan ikke være med.
Selve prøven
I fostervandet findes celler fra fosteret. Disse celler indeholder de samme kromosomer som fosterets celler, og fostervandet kan derfor vise, om der er en kromosomafvigelse.
Først scannes du på maven, for at man kan se, hvor fosteret ligger. Derefter afvaskes huden med et descinficerende middel.
Det stikkes en lang tynd nål ind i maveskindet og ind i fostervandet - i god afstand fra fosteret - og man trækker ca. 30 ml fostervand ud.
Der scannes hele tiden imens prøven tages, så man holder øje med, hvor man stikker, og ma scanner også ...