12 ugers scanning, nakkefold- eller 1. trimester scanning

I Danmark får alle gravide tilbudt 2 scanninger i gr​aviditeten. Scanningerne bruges til at vurdere, om det lille barn i maven vokser og udvikler sig, som det skal. Du scannes normalt uden på maven, og scanning er uden risiko for dig og dit barn.

Du bestemmer helt selv, om du ønsker at tage imod tilbud om scanning, ligesom andre graviditetsundersøgelser også er et tilbud. 

12 ugers scanning

12 ugers scanning kaldes også for nakkefoldsscanning eller 1. trimester scanning. Denne scanning foretages omkring uge 11-13, og man undersøger:

- om der er liv, man ser efter, om hjertet banker

- om der er ét eller flere fostre, altså om venter et barn, tvillinger eller trillinger

- hvor langt du er henne. Man bruger denne termin til at fastsætte datoen for din forventede fødsel. 

Vurderingen, hvor langt du er henne, laves ved at måle længden på den lille i maven. Man måler længden fra hovedet til hale/numse - dette kaldes crown-rump-length (CRL) - og mange vil opleve, at deres beregnede terminsdato flyttes et par dage i forhold til den beregning, som du selv eller lægen har lavet ud fra sidste menstruations første dag.

Måling af nakkefold

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs syndrom, så vil man scanne nakkefolden på fosteret. Størrelsen på nakkefolden kan - sammen med en blodprøve og din alder - vise sandsynligheden for en kromosomafvigelse. 

At barnet bliver født med en kromosomafvigelse, kan betyde, at barnet har et fysisk eller mentalt handicap og ikke udvikler sig normalt. 

Nakkefolden er egentlig ikke en fold, men derimod en stribe væske, som ligger i barnets nakke på dette tidspunkt af graviditeten. Den forsvinder senere hen, og derfor vil man ikke kunne måle nakkefolden, når den lille bliver ældre. 

Man ved, at der er en sammenhæng mellem tykkelsen af nakkefolden og risikoen for at føde et barn med kromosomfejl. Hvis tykkelsen af nakkefolden viser en risiko for kromosomfejl på mere end 0.25%, så taler man om en særlig risiko. Kun ét foster ud af 400 fostre med en risiko for 0.25% bliver dog født med Downs syndrom.

Generelt gælder, at jo ældre kvinden er, jo større risiko er der også for kromosomfejl hos fosteret. Og i dag sammenholder man scanningen med en blodprøve - kaldet double test.

Double-test

Doubletest er en blodprøve, som man tager fra graviditetsuge 8+0 til 13+6. Meget tyder på, at hvis blodprøvetagningen sker før uge 10, så får man et mere specifikt resultat. 

Doubletesten bruges til at beregne risikoen for at føde et barn med Downs syndrom (trisomi 21), Edwards syndom (trisomi 18) eller Pataus syndrom (trisomi 13). 

Doubletesten tages normalt, før du kommer til scanning, og tallene fra blodprøven sammenholdes med scanningsresultatet (målingen af nakkefolden) og din alder. Du får ...

... derfor svar med det samme, når du er til scanning.

Risikovurdering

Svaret på, hvor sandsynligt det er, at dit barn har en kromosomfejl, angives som en sandsynlighed. Og du kan få to mulige svar:

Lav sandsynlighed

De fleste gravide (ca 95%) vil få at vide, at fosteret har lav sandsynlighed for at have en kromosomafvigelse. En lav sandsynlighed vil f.eks. være, hvis du får tallet/svaret 1 ud af 1500 (1:1500) eller 1 ud af 12.000 (1:12.000). 

Øget sandsynlighed

I Danmark har man sat sandsynlighedsgrænsen ved 300. Det betyder, at sandsynligheden er øget, når tallet (svaret på blodprøven sammen med din scanning og din alder) er 1 ud af 300 eller mere f.eks. 1 ud af 50. 

En sandsynlighed på 1 ud af 300 (1:300) betyder, at fosteret har normale kromosomer i 299 tilfælde, og i 1 tilfælde ud af 300 vil barnet have en kromosomafvigelse. 

Det vil sige, at jo højere tal du får, altså jo højere svaret er f.eks. 1:10.000, jo mindre risiko vil der være. Jo lavere tal du får, jo større risiko vil der være. Får du f.eks. svaret 1:2, så vil der være 50% risiko for, at dit barn har en kromsomfejl.

Hvis det viser sig, at der er øget sandsynlighed for, at fosteret har en kromosomfejl, så skal du tage stilling til, hvorvidt du ønsker yderligere undersøgelser. Du vil få tilbudt forskellige undersøgelser, det kan f.eks. være moderkageprøve, fostervandsprøve, en blodprøve NIPT og ekstra scanninger - alt efter hvad man ser ved scanningen, og hvad blodprøven viser.

Hvis alt er fint, eller noget ikke er som forventet

Hvis alle undersøgelser er normale, så vil du skulle fortsætte med de planlagte undersøgelser og konsultationer i graviditeten. Er noget ikke som forventet, så vil du få tilbudt rådgivning på sygehuset. 

Ved rådgivningen vil du få information om, hvad det betyder at få et barn med det pågældende handicap eller den pågældende sygdom, som man ved diverse undersøgelser har fundet ud af, at jeres barn har. Du vil også få rådgivning om mulighederne, og du kan også komme til at tale med en socialrådgiver, som kan fortælle lidt om, hvilke muligheder der er for hjælp og støtte, når barnet bliver født. 

Har du brug for at tale med andre forældre, som har et barn med samme sygdom eller handicap, er der ofte også mulighed for det.

Det er dig (og din partner), der som forældre tager stilling til, hvad der skal ske, og som i sidste ende beslutter, hvad du/I ønsker. 

Hvis det viser sig, at fosteret har så alvorlig en misdannelse, at du ønsker at afbryde graviditeten, så skal dit valg naturligt respekteres og støttes. Hvis du ønsker at få en abort efter uge 12, så søger lægen om tilladelse til dette.

Kærlig hilsen

Helen :)