Annonce

Annonce

Gode råd om søvn 6-12 måneder


9. marts 2020


Gode råd om søvn 6-12 måneder, tid til a​t sove uden mælk om natten



Fra 6 måneders alderen sker der ændringer i dit barns søvn og rytme. Dit barn vil i denne alder spise skemad flere gange dagligt, hvilket naturligt vil påvirke rytmen, udviklingsmæssigt sker der dog også rigtig meget  - hvilket i perioder kan give ekstra urolig søvn, og det har stor betydning, hvordan I kommer igennem disse urolige perioder. Rutiner og ritualer er stadig vigtigt.



6-7 måneder



Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at barnet spiser og drikker tilstrækkeligt hele dagen igennem, og nu begynder dit barn at spise skemad flere gange dagligt – både hovedmåltider og mellemmåltider. Behovet for mælk er stadig stort, og du skal derfor forsøge at finde balancen mellem, at dit barn spiser skemad nok, men samtidig også har plads til mælk i maven. Hvis barnet spiser så store portioner skemad, at det ikke drikker nok i dagtimerne, så vil det naturligt søge sit væskebehov ekstra dækket om natten og vil derfor vågne hyppigt for at få bryst eller flaske. 



Dit barn begynder i denne alder også at bruge sig selv mere og mere motorisk, barnet triller omkring, ligger ikke længere stille, sparker dynen af, og dit barn vil naturligt have mange natlige opvågninger. Her er det vigtigt, at du nogle gange trækker tiden lidt, ser om dit barn er i stand til at komme videre i søvnen på egen hånd. Andre gange skal du lige berolige med en hånd og kærtegn, hjælpe barnet med stillingskift og få dynen på igen.



8-10 måneder



Denne alder kaldes også for separationsfasen. Dit barn begynder ofte rent fysisk at øve sig i at være i verden på egen hånd. Barnet kryber, kravler, bevæger sig bevidt mere omkring, barnet oplever rummet, som det er i, på en anden måde. Barnet sidder ikke længere helt så meget på skødet, men kravler lidt væk, kikker efter dig, tjekker op på, om du stadig er der og øver sig på den måde i at separere sig lidt fra dig.



Dette giver ekstra urolige nætter, både motorisk og mentalt. Rent motorisk, fordi dit barn øver sig og sengen er et godt sted at tumle rundt i, det er sjovt at hive sig op ved tremmerne osv. Og også i søvne får dit barn lagt sig i stillinger, som det kan have svært ved at komme væk fra. Barnet lægger sig måske op i kravlestilling og græder frustreret og ...


Annonce

... har brug for din hjælp til at komme ned at ligge godt igen. Der ses dog også en mental uro. Barnet drømmer ofte ekstra meget i denne alder og kan godt klynke og græde i søvne. Og du vil ofte også opleve, at dit barn i denne alder har ekstra meget behov for din nærhed og din fysiske kontakt. Hvis du går fra dit barn, så vil dit barn græde og blive oprigtigt ked af det. Dit barn har brug for at se dig for at forstå, at du ikke er forsvundet. 



Det store udviklingsspring, som barnet går igennem i denne alder, kan godt gøre barnet ekstra bryst- eller flaskesøgende, ligesom behovet for at være i favn øges. Det er derfor vigtigt, at du i denne alder forsøger at give dit barn den nærhed, tryghed og fysiske kontakt, som barnet viser behov for; men samtidig også forsøger at holde fast i de gode rutiner og ritualer, som I allerede har fået skabt. Det er f.eks. en rigtig god idé at du hjælper dit barn med at falde i søvn i egen seng, så dit barn forbinder sin seng med stedet, hvor det skal sove. Ligesom det er vigtigt, at du er opmærksom på at antallet af amninger/flasker ikke skal øges i denne alder. De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 amninger/flasker i døgnet. Derudover spiser de familiemad.



11 måneder



Når barnet nærmer sig 1 års alderen, så er der i forhold til søvn ofte en lidt rolig periode. Effekten af de rutiner, som I har fået skabt begynder at vise sig. En del børn begynder dog i dagpleje eller vuggestue i denne alder, og det betyder desværre ofte smitte med forskellige bakterier og vira fra andre børn og dermed også dage - og nætter - med sygdom.



Når dit barn er syg, så kan det være nødvendigt at slække lidt på ellers gode søvnrutiner og ritualer, men prøv stadig at holde fast i det genkendelige og trygge og forsøg at undgå at skabe dårlige vaner med f.eks. at hoppe på en pilatesbold eller sætte barnet i autostolen og køre i bil om natten. Dit barn bliver mere og mere bevidst, og dårlige vaner kan være svære at ændre.



De fleste børn sover i 6-12 måneders alderen to lure dagligt. Gennemsnitligt 14.5 time i døgnet, fordelt sådan, at barnet sover ca. 11 timer om natten og 3.5 time om dagen, fordelt på to lure. 



Du kan læse mere i min bog "Helens bog om Børn & Søvn" :)



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce