Annonce

Annonce

Når dit barn skal tabe sig


3. januar 2020


Hvert 5. barn i Danmark vejer for meget. Det betyder fakti​sk, at det nogle gange kan være svært at se, om ens barn er overvægtig, fordi det hurtigt kan blive "normalen" at være lidt buttet og rund i det.



Før 3 års alderen vil de fleste børn naturligt være lidt runde i det. Men netop i 3 års alderen forsvinder det babyagtige præg, topmaven retter sig ud, og barnet får en mere rank holdning. Der bliver mindre svaj i ryg og lænd, og "babyfedtet" forsvinder. 



Sunde vaner grundlægges allerede i barnedommen, og hvis du vil ændre dit barns vægt, er det ofte nødvendigt at ændre hele familiens vaner.



Vejer dit barn for meget?



Se på dit barn og prøv at vurdere, om barnet er lidt for rund. Hvordan er barnets buksestørrelse, svarer den nogenlunde til alderen eller vokser dit barn hurtigt ud af livviden på sine bukser?



Tager dit barn hurtigt på i vægt? Følges barnets vægt og højde fint ad, er der balance her. Tal evt. med jeres læge omkring dette.



Beregn barnets BMI (Body Mass Indeks). BMI-tallet fortæller noget om forholdet mellem vægt og højde. Tallet sættes ind på en kurve, som aflæses. Børn med svær overvægt kan henvises til et behandlingsforløb fra de er 2-4 år gamle.



Årsager til overvægt hos børn



Der kan være mange årsager til, at børn bliver overvægtige - generelt skyldes overvægt, at man spier og drikker mere end man forbrænder. 



Fysisk aktivitet - medtænk, hvordan dit barn bruger sig selv fysisk i hverdagen.



- Cykler, går I til og fra børnehave og skole? Eller kører I i bil.



- Sidder dit barn ofte stille? Det kan være med en iPad, foran computeren eller fjernsynet.



- Hvor fysisk aktiv er dit barn generelt i hverdagen? Leger dit barn ude, klatrer det, løber, bruger barnet sig selv fysisk i leg. går dit barn til sport og fritidsaktiviteter, hvor barnet bruger kroppen - det kan være rytmik og bevægelse, svømning, gymnastik, boldsport osv.



Mad ...


Annonce

... og drikke - medtænk hvad dit barn spiser og drikker i løbet af en dag.



- Hvordan er jeres madvaner? Hvad spiser dit barn til morgenmad, frokost og aftensmad.



- Hvordan hygger I jer? Er hygge lig med slik, kage, sodavand, kiks, chips...



- Hvad drikker dit barn? Sødmæk, sodavand, saftevand, kakaomælk, juice, drikkeyoghurt...



- Hvilke vaner og rutiner har I omkring måltiderne? Spiser I sammen ved middagsbordet eller sidder I ofte foran fjernsynet, når I spiser...



Synet på vægt - medtænk, hvordan I ser på overvægt



- Måske tænker du, at det blot er "hvalpefedt" og dit barn vokser fra det. Måske siger du, at i jeres familie altid har I altid haft "kraftig knoglebygning" eller en kropsbygning, som blot er sådan.



- Er du selv overvægtig? Måske tænker du, at det ligger til jeres familie at være overvægtige.



- Ser du vægten som barnets problem, eller som et fælles problem...



Hvad kan du gøre for at hjælpe dit barn



Overvægtige børn skal hjælpes til at få sundere mad-, drikke- og aktivitetsvaner. På den måde vil barnet "vokse sig ud af overvægten". Barnet skal ikke sættes på en dicideret slankekur.



Hjælp dit barn med at være fysisk aktiv. Det betyder, at I skal være fysisk aktive mindst 60 minutter dagligt. Lav fysisk aktivitet sammen med dit barn og vær en god rollemodel.



Og følg kostrådene for børn mellem 3-10 år:



- spis 3-5 stykker frugt og grønt dagligt



- spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen



- spis kartofler, ris, pasta eller fuldkornsbrød hver dag



- spar på sukker



- spar på fedt



- spis varieret



- sluk tørsten i vand



 



For mere inspiration og hjælp så kik på enletterebarndom.dk 



Her kan du også tage en vanetest, finde en BMI-beregner og finde mange gode råd til at få ændret vaner.



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce