I The Washington Post kan man i dag læse en artikel, som handler om vigtigheden i at lære vores børn at træffe gode beslutninger.
Casen er en 6 årig pige, der sammen med sin mor og storesøster på 10 år er på ferie. De har en fast tradition med, at når man er ude at rejse, så må man købe en ting med fra feriestedet, som kan minde en om stedet, når man kommer hjem. Og allerede i den første butik, ser pigen på 6 år en bamse, en kat, som hun rigtig gerne vil have. Men da de lige er startet i søgningen på netop det de skal have med hjem denne gang, så siger både mor og storesøster, at hun skal vente. "Det er ikke nogen god idé at købe den kat, måske finder du noget i en anden butik, som du hellere vil have".
Kan du høre dig selv...? Jeg kan faktisk godt genkende dette... :)
Pigen accepterer modvilligt, at mor og storesøter siger, at de skal gå videre, kikke efter andre ting - hun følger dem, gør som de foreslår, men den næste time, er der ikke noget andet som interesserer hende, og hun taler igen og igen om den kat. Hun holder fast i, at det er katten, som hun vil have. Og de går tilbage og køber den til hende.
Nogle gange kan det naturligvis godt være sådan - at det er fornuftigt at se, hvad der ellers er at finde i butikkerne, for børn kan godt handle meget impulsivt og lystbetonet og derfor måske pludselig synes, at noget andet var mere spændende. Men det er vigtigt, at vi ikke forstyrrer barnets valg og fornemmelse for, hvad der er en god beslutning.
Lyt til dit barn, men uden at komme med løsninger
Når dit barn skal træffe svære beslutninger, så er det vigtigt, at du anerkender, at det kan være svært. Det er ofte svært at træffe valg - fordi når man tager en beslutning, vælger noget, så skal man ofte også vælge noget fra.
Prøv om du kan undgå at tale barnet ud af tingene og prøv i stedet, om du kan hjælpe dit barn med at fornemme, hvad der er den rette beslutning. Det er vigtigt, at man kan mærke sig selv, fornemme hvad man vil og ikke vil - ikke bare som barn, men bestemt også som voksen.
Hjælp dit barn med at lytte til sig selv
Hvis du bruger sætninger som "det lyder som" eller "det virker som", så kan du hjælpe dit barn med at indentificere, hvad det føler: "Det lyder som om, at du er sikker på, at du gerne vil have den kat" eller modsat "det virker som om, at du er lidt usikker på, om det er katten du vil have"... Når barnet hjælpes med at blive bevidst om, hvad det har lyst til eller ikke, så hjælpes barnet til at træffe et valg - og vil efterfølgende ofte have det bedre med det valg, som er truffet.
I situationen fra casen, vidste pigen fra begyndelsen, at det var katten, hun ville have. Men mor og storesøster gjorde hende i tvivl og bad hende tænke sig om - hvilket egentlig kunne medføre, at pigen så brugte den næste time på at bekymre sig om, hvorvidt hun kunne komme tilbage og få den kat eller ej eller måske bekymrede sig om, hvorvidt hun valgte rigtigt...
I stedet kunne mor f.eks. have spurgt ind til katten "det lader til at katten virkelig taler til dig. Fortæl mig, hvorfor det skal være lige præcis den?". Når man giver barnet mulighed for at formulere sit ønske, så er det netop en del af den proces at kende sig selv.
Giv dit barn struktur
I casen bliver lillesøster usikker. Hun bliver i tvivl om, hvorvidt det hun føler er rigtigt, når mor og storesøster mener noget andet. Derfor er det vigtigt, at man - hvis man gerne vil hjælpe sit barn til at blive en god beslutningstager - at man i en sådan situation hjælper pigen med at fornemme, at det er hendes egen beslutning.
En måde at gøre dette på kan f.eks. være at sige "det virker som om, at du gerne vil have, at jeg tager beslutningen for dig, men det er kun dig, der ved, hvad du skal vælge", ligesom man kan støtte barnet ved at sige f.eks. ...