På baggrund af internationale undersøgelser regner man med, at ca. 87.000 personer i Danmark har demens. Mange personer bliver dog ikke registreret, så tallet kan godt være højere.
Der findes ca. 200 forskellige sygdomme, som ledsages af demens eller kognitive forstyrrelser. Alzheimers er den hyppigste, men mange andre hjernesygdomme kan give demens.
Demens er en sygdom, som udvikler sig gradvist, og man kan leve med demens i mange år. Demens er dog dødelig og bliver betegnet, som den 5. hyppigste dødsårsag i Danmark.
Man skønner, at mellem 300.000-400.000 personer i Danmark er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom - og det gør også, at vores børn naturligt vil møde et andet menneske med demens. Det kan være både forældre, bedsteforældre og oldeforældre, som har demens.
Det er vigtigt, at du taler med dit barn om demens - men hvordan gør du det? Og hvad skal du egentlig sige og hvorfor? Det handler min artikel om i dag.
Hvorfor skal du tale med dit barn om demens?
Som forældre kan vi godt føle, at vi skåner barnet, sparer barnet for nogle bekymringer, hvis I ikke taler om demens, og hvorfor den pågældende i familien reagerer, som han eller hun gør. Børn mærker dog meget hurtigt, hvis noget ikke er, som man normalt ville forvente, de kan godt mærke, hvis noget er galt og kan forestille sig mange forskellige ting. Og nogle gange er det barnet forestiller sig eller bliver utryg ved værre end virkeligheden.
Det er derfor bedre, at du indddrager dit barn, fortæller hvad der sker med den demensramte i familien og hjælper barnet med at finde hensigtsmæssige måder at reagere på, guider barnet i hvordan man skal håndtere, når der nogle gange opstår svære situationer.
Hvad kan du fortælle dit barn om demens?
Fortæl f.eks. dit barn, at når man har demens, så glemmer man tit. Man glemmer måske en fødselsdag eller måske glemmer man sine ting, lægger ting forkerte steder - det kan være, at man kommer en bog ind i køleskabet i stedet for på bogreolen.
Det kan være svært at finde rundt, når man har demens. Det kan være svært at finde vej f.eks. svært at finde rundt i huset eller svært at finde rundt på gaden. Måske går man ud på vejen i stedet for at gå på fortovet.
Det kan også være svært at finde ud af ting, som man tidligere har kunne. F.eks. kan man måske pludselig have svært ved at huske, hvordan man børster sine tænder eller have svært ved at kende forskel på en tandbørste eller hårbørste.
Det kan være svært at bo derhjemme, fordi man kan være til skade for sig selv. Måske tænder man for komfuret, men glemmer at slukke for det igen. Det kan være farligt. Derfor vil mange, når de har demens være nødt til at bo på et plejehjem, hvor andre kan hjælpe dem i hverdagen.
Når man er dement, så vil man ofte spørge om det samme igen og igen. Det er ikke fordi den demente ikke interesserer sig for en eller ikke hører efter, men fordi man glemmer.
Når man er dement, så ved man ikke altid, at man er syg. Og man har derfor svært ved at forstå, når andre forsøger at hjælpe. Nogle gange kan en dement person derfor godt blive både vred, ked af det og bange.
Man kan ikke se på en person, at han eller hun er dement. Personen ser ud som han eller hun altid har set ud, men personen opfører sig pludselig på en anden måde.
Når man er dement, så har man brug for at få gode oplevelser. Man har brug for at mærke venlighed og kærlighed omkring sig. Det kan vises via kropssprog og mimik - og også nogle gange knus - men man skal være opmærksom på at nogle demente kan blive forskrækkede over berøring.
Når man er dement, så bliver man aldrig rask igen.
Hvordan taler man med et menneske, som har demens?
Det er vigtigt at få øjenkontakt og lytte aktivt. Når du taler med en dement, så vil personen nogle gange tale om noget, der ligger tilbage i tiden - og det er okay at tale med om dette. Det kan være med til at skabe tryghed og ro.
Giv tid og være fleksibel. Det ...